Se kilde til Holger Høiriis (1901-1942)

[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg|thumb|right|350px|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]

'''Holger Høiriis''' (født den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]], død i august 1942 i Minnesota, USA) var pilot og den første dansker til at krydse Atlanten i fly. 

Holger Høiriis var søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis, født Andersen.

===Drømmen om Lindbergh===
I 1927 fløj amerikaneren Charles Lindbergh som den første solo over Atlanten. I årene efter forsøgte flere at gøre det samme. Én af dem var danskeren Hoger Høiriis.

Holger Høiriis var født i Brabrand i 1901. I 1923 udvandrede han til USA med det mål at tjene mange penge, så han kunne vende hjem og købe en stor gård. Det kom imidlertid til at gå meget anderledes.

I 1927 overværede han et luftshow lidt uden for New York, og her fik han lyst til selv at blive pilot. Han købte et brugt fly for sine sparepenge, fik tre og en halv times undervisning i at flyve flyet og begyndte så at flyve med passagerer, der gerne ville prøve at flyve. 

Han havde en drøm om at gøre det samme som Charles Lindbergh, men han havde ikke råd til at få et tilstrækkeligt kraftigt fly hertil. Helt tilfældigt kom han i kontakt med en tysk indvandrer, Otto Hillig, der havde samme drøm. Hillig kunne ikke flyve, men han havde penge og ville gerne med som passager. De slog sig sammen, og i starten af 1931 købte de et egnet fly, en Bellanca, der fik navnet Liberty.

===Ude af kurs===
Efter nogle måneders forberedelse gjorde de forsøget. Den 24. juni 1931 startede de fra lufthavnen i Harbor Grace på New Foundland med kurs mod København. Vejret havde været godt ved starten, men det blev hurtigt temmelig dårligt med både regn, tåge og stærk sidevind. I omkring 17 timer fløj de omtrent i blinde. Efter 24 timers flyvning uden søvn og minimal indtagelse af mad og drikke søgte Høiriis ned under skyerne. Her fik han øje på en lang kystlinje, som overraskede ham. Det viste sig at være den nordspanske kyst. Han var kommet langt ud af kurs. Straks drejede han nordpå, men måtte på grund af brændstofmangel lande i Krefeld i Tyskland.

===Heltemodtagelse i København===
[[Fil:Holger Høiriis.jpg|thumb|right|300px|Buste af Holger Høiriis på [[Brabrand Kirkegård]].]]

I København havde man ventet ham den 25. juni om aftenen, men han kom først til København den 26. juni omkring kl. 14. Her fik han og Hillig en stormende modtagelse. Omkring 50.000 mennesker tog imod ude i lufthavnen. På vej ind til København blev de tiljublet, og inde i København gik folk helt amok. Omkring 100.000 var her mødt op for at hylde de to. Blomster og papir regnede ned over dem, da de kørte gennem Strøget, og på selve Rådhuspladsen brød al orden sammen. En politikæde blev fejet til side af de jublende mennesker, der flokkedes om bilerne. Flere besvimede i det menneskelige kaos, og en mindre dreng blev kørt over af en bil.

Efter modtagelse på Rådhuset blev Høiriis og Hillig af menneskemængden båret over til Hotel Palace. Ved indgangen her opstod nærmest tumult, da adskillige kvinder ville kysse Høiriis. I sikkerhed inde bag hotellets døre kunne Høiriis konstatere, at der lå flere telegrammer, bl.a. et fra kongen og et, hvori han fik at vide, at han var tildelt Ridderkorset. Festlighederne fortsatte i de efterfølgende dage, bl.a. med en folkelig hyldest i Tivoli og audiens hos kongen.

Imens arbejdede man på højtryk for at give Høiriis og Hillig en tilsvarende modtagelse i Aarhus. Men den fik de ikke! Borgmester [[Jacob Jensen]] nægtede at medvirke, selv om der var solid opbakning hertil i [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Jacob Jensens begrundelse for at sige nej lød: ''”Har denne flyvning medført nogen fordel for menneskeheden? Ikke en krumme brød mere er der blevet, fordi Høiriis er kommet over Atlanten. Jeg kan, som det vil forstås, ikke indrømme, at denne flyver har gjort samfundet nogen tjeneste.”''

===Hjem til Brabrand===
I Brabrand ville man dog gerne modtage Høiriis og Hillig. Den 2. juli landede de på [[Lyngbygård]]s marker, hvor flere tusinde mennesker tog imod dem, og den efterfølgende køretur gennem Brabrand blev et sandt triumftog. Alle ville hilse på Høiriis, og alle medvirkede til at gøre dagen specielt festlig ved at hejse danske og amerikanske flag over hele byen. Om aftenen blev der holdt en stor fest for Høiriis inde i [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningen]] i Aarhus.

Nogle dage senere rejste Høiriis og Hillig med båd til New York. Høiriis fik aldrig en gård i Danmark. I stedet fik han et job som pilot, giftede sig og blev i USA. Her døde han pludselig af en infektionssygdom i 1942.

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er forfattet af Lars Nikolajsen, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv

[[Kategori:Kulturpersoner]]