Se kilde til Frederik Nørgaard (1861-1937)

[[Fil:Frederik Nørgaard (1861-1937).jpg|thumbnail|Frederik Nørgaard]]
'''Frederik Nørgaard''' (født den 4. august 1861 i København, død den 24. februar 1937 i København.) var bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 18. december 1899 til den 31. december 1908. 

Forældre: Grosserer Jens Peter Nørgaard og hustru Sophie Dorthea Margrethe Bjerring.
Gift den 8. september 1892 i Birkenside, Earlston, Skotland, med Mary Logan, født den 27. maj 1860 i Birkenside, død den 25. juni 1928 i Hornbæk, datter af Robert Logan og hustru Margaret May Frier.

===Karriere===
Det var med visse betænkeligheder, at mange i 1888 så den da 27-årige Frederik Nørgaard overtage posten som direktør i [[Aarhuus Privatbank]]. En fortræffelig bankuddannelse og gode sprogkundskaber, som han havde erhvervet i udlandet, samt to år som korrespondent i Den danske Landmandsbank, var den ballast, hvormed han kom til byen, og al skepsis vedrørende hans modenhed skulle hurtigt blive gjort til skamme. Nørgaards meddirektør i Privatbanken, [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] bedømte ham straks efter hans ansættelse som ''"tiltalende og vellidt af alle, dannet og virkelysten""''. I løbet af kort tid fandt han sig til rette i byen, og snart så man ham dybt engageret i byens foreningsliv og i kommunale spørgsmål.

===Foreningslivet===
I 1894 indvalgtes han i bestyrelsen for [[Aarhus Handelsforening]], og han blev i 1899 formand for samme. Interessen for aarhusianske forhold førte endvidere med sig, at han modtog bestyrelsesposter i byens [[Aarhus Forskønnelsesforening|forskønnelsesforening]], [[Den Jydske Handelshøjskole]], Foreningen af jydske Handelsforeninger og Den danske Købstadsforening. 

Også på andre områder fandt Nørgaards indsigt og energi anvendelse. Hans stærke nationale, filantropiske og faglige interesser bragte ham ind i et aktivt arbejde i Bankkomiteen 1908-09, Overskyldrådet 1803-27, Dansk Eksportforening, Sparekasse- og Bankkommission, Nationaløkonomisk Forening samt bestyrelsesrådet for Danmarks amerikanske Selskab, Det kgl. Vajsenhus og mange andre. Nørgaard slog som en af de første til lyd for en faglig revision og påviste, hvilken nytte det kunne have, og som den første by fik Aarhus sin revisionsanstalt i 1899. Ligeledes arbejdede han ivrigt for en aktielov, og han havde sæde i aktielovskommissionerne af 1900 og 1910.

===Nørgaard i byrådet===
I byrådet havde Nørgaard sæde i perioden 1899-1908, og han virkede her i samarbejdets ånd. Med den faglige dygtighed, han besad, kom det ikke som nogen overraskelse, da han i 1909 tog imod et tilbud om en direktørpost i Københavns Handelsbank, en stilling, han beklædte til 1931.

===Nørgaards titler og udmærkelser===
* Etatsråd
* Ridder af Dannebrog
* Dannebrogsmand
* Kommandør af 1. grad af Dannebrog
* Den Italienske Falk, storridder
* Belgiske Kong Alberts Medalje
* Franske Æreslegions Orden, Kommandør
* Ungarske røde Kors, 2. klasse.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Kasse- og regnskabsudvalget 1900-08
*Kirkeinspektionen for Aarhus [[Aarhus Domkirke|Domsogn]] 1900-09
*Udvalget for andragender 1902-04
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1902-08
*Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1902-09
*Sygehusudvalget 1903-09
*Udstillingsrådet for [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstillingen]] 1909

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]