Se kilde til Folkekirken i Aarhus (den evangelisk-lutherske kirke i Danmark)

Den evangelisk-lutherske kirke i Danmark, folkekirken, er det største trossamfund i Danmark i dag og har i sit navn forskellige markører, der peger på kirkens historie. Kirken er historisk forbundet med de kirker, der udsprang af reformationen i 1500-tallet. Danmark overgik til evangelisk-luthersk tro i 1536, og denne del af navnet henviser til, at kirken er baseret på en række bekendelsesskrifter fra denne periode (såsom Luthers lille katekismus og Den Augsburgske Bekendelse). Med reformationen skete der et brud med den kirkeform, man havde haft tidligere, den katolske kirke. Samtidig har folkekirken også bekendelsesskrifter til fælles med den katolske kirke og de ortodokse kirker i form af en række oldkirkelige bekendelsesskrifter. Navnet ”folkekirke” bliver til i forbindelse med grundloven i 1849, og kirkens fulde navn kan ses i grundlovens § 4: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Navnet ”folkekirke” betegner, at kirken er folkets, i modsætning til kongens, som var tilfældet før grundloven. Folkekirken er også ”folkets” kirke på en række andre områder, for det første fordi den er det trossamfund, hvoraf langt størstedelen af befolkningen er medlem. For det andet fordi kirken i sine første årtier gennemgår en demokratiseringsproces, hvor der både kommer et indre demokrati, i form af menighedsråd, og et ydre demokrati i form af, at Folketinget bliver den øverste styrende myndighed ved kirkeministeren. Hele folket, også dem, der ikke er medlemmer, er således med til at styre kirken igennem det generelle folkestyre. Det diskuteres ofte, om folkekirken er en statskirke på grund af dens struktur og tætte forhold til staten. Man kan sige, at folkekirken er en version af en statskirke, hvor der er en stor grad af frihed, ikke alene religionsfrihed, men også lokal frihed til at organisere sig indenfor folkekirken. Kirken er samtidig knyttet tæt til staten, både økonomisk og i form af opgaver, som kirken løser for staten, såsom civilregistrering i de fleste dele af landet. 
 

===Gruppens historie i lokalområdet===
 
Kristendommen kom til Aarhus i slutningen af 900-tallet, og sporene af denne første periode kan fx ses i [[Vor Frue Kirke]]s kryptkirke, hvor der står en kopi af Åby-korset, som er et krucifiks fra kristendommens tidligste tid i Aarhus. Og i bymidten er de første århundreder af kristendommens historie i Aarhus især tydelige i Vor Frue Kirkes klosterkompleks og i form [[Aarhus Domkirke]]. I byplanen og i mange af byens gadenavne kan man også se spor af kirkens historie i denne periode ([[Klostergade]], [[Bispetorv]] etc.). Kirken i Aarhus følger udviklingen i kristendommens historie, som den udspiller sig i Danmark generelt. Efter reformationen i 1536 opføres et rådhus lige foran hovedindgangen til domkirken som et signal fra magtfulde borgere i byen om, at kirken ikke længere har den samme magt som før. Der er i Aarhus-området både gamle middelalderkirker, som fx [[Hasle Kirke]], og nye kirker i den nære bymidte, som blev opført i forbindelse med tilflytningen til byerne omkring år 1900, fx [[Sankt Markus Kirke]]. ”Folkekirke” bliver kirken i Aarhus, som i det øvrige Danmark, i forbindelse med grundloven i 1849. Et element i folkekirkens historie i Aarhus er, at der også er en teologisk universitetsuddannelse i Aarhus fra 1942 og en præsteuddannelse, pastoralseminariet i Aarhus, fra 1970. Derudover er der i dag en række uddannelsesinstitutioner med tilknytning til folkekirken, såsom Diakonhøjskolen (1920) og en privat teologisk uddannelse i form af Menighedsfakultetet (1967). Udover de almindelige sognekirker er der i Aarhus også tre valgmenigheder: Bering Valgmenighed (Hasselager), Aarhus Bykirke, og Århus Valgmenighed. Valgmenigheder er menigheder, som fungerer selvstændigt, men indenfor folkekirkens rammer. Bering Valgmenighed er en grundtvigsk valgmenighed, etableret i 1876. Der i dag ca. 200 medlemmer i menigheden og der kommer ca. 30 til søndagsgudstjenesten. I Aarhus har udviklingen indenfor valgmenigheder de seneste årtier været præget af Aarhus Valgmenighed og Aarhus Bykirke, som begge er valgmenigheder med baggrund i indre missionske og andre konservative kristne kredse indenfor folkekirken, hvor det tidligere primært var grundtvigske kredse, der stiftede valgmenigheder. De to valgmenigheder henter deres inspiration i internationale bevægelser inden for menighedsdannelse. Århus Valgmenighed er etableret i 1990, og Aarhus Bykirke i 2003. Århus Valgmenighed havde for 10 år siden 186 voksne medlemmer og har i dag 914 medlemmer. Der kommer ca. 600 samlet til de to søndagsgudstjenester. Bykirken har i dag 380 voksne medlemmer, og ca. 400-500 deltager i søndagsgudstjenesten. Der har således inden for de sidste 10 år været en stor vækst i medlemmer og deltagere i disse to valgmenigheder. Begge disse valgmenigheder henvender sig i særlig grad til unge mennesker. 
 

===Organisation===
 
Folkekirken i Aarhus er organiseret, som folkekirken i øvrigt, i en række sogne, provstier og under et stift, Aarhus Stift. Aarhus er således også der, hvor biskoppen over hele Aarhus Stift er bosiddende. Der er i Aarhus et stiftsråd, en række provstiråd og menighedsråd i de lokale sognekirker, som står for at organisere hverdagen i kirken. Over biskoppen står kirkeministeren, Folketinget og dronningen.  
 
Der er fire provstier ud af de 14 provstier i Aarhus Stift, som har berøring med de dele af Aarhus (Aarhus Nordre, Søndre, Vestre og Dom-Samsø Provsti). Der er i alt i stiftet 336 sogne, hvoraf 58 er medtaget i det, der beskrives her, hvis ikke andet er anført. Den lokale organisation sker primært i menighedsrådet. Medlemmerne af menighedsrådet er valgt ind af alle medlemmer i sognet, som ønsker at stemme til menighedsrådsvalget. Menighedsrådet, hvor også præsten sidder, fordeler de forskellige opgaver, og der er også lønnede funktioner såsom kirkeværgen, der fx har tilsynet med kirkegårde og bygninger. Derudover er det menighedsrådet, der står for at planlægge de forskellige aktiviteter i kirken. Præsten har ansvaret for forkyndelsen og ritualerne og er også ansvarlig i forhold til de forskellige civilregistreringsopgaver, kirken står for. Der er også lønnet personale, der varetager forskellige administrative funktioner og funktioner i kirkerummet, såsom organister, gravere og kordegne. I dag er der også i mange sogne ansat en sognemedhjælper, som står for en række aktiviteter, fx mini-konfirmandarrangementer.

===Medlemmer=== 
I de 58 sogne, der er medtaget her for Aarhus-området, er der ca. 234.000, som er medlem af folkekirken, hvilket svarer til en medlemsprocent på 75 % (pr. 1. januar 2012). For 10 år siden var medlemstallet 230.291, og medlemsprocenten på 80 %. Der er således sket en lille stigning i antallet af medlemmer, højst sandsynligt på baggrund af vækst i indbyggertallet i Aarhus, men et fald i andelen af indbyggere i Aarhus, som er medlem af folkekirken. For hele Aarhus Stift er medlemsprocenten 81,3 %. Dette betyder, at Aarhus ligger lidt under landsgennemsnittet. Ligesom landsgennemsnittet beregnes medlemstallet på baggrund af befolkningstallet samlet set. Indvandring er således en af forklaringerne på medlemsfaldet, sammen med faldende dåbstal og medlemmer, der melder sig ud. For 10 år siden var det højeste medlemstal i et sogn i Aarhus på 94 %, og det laveste på 35 %. I dag er den højeste procent 92 %, og den laveste 25 %. Sognet med den laveste procent var dengang og er i dag Gellerup Sogn. Samtidig er der i langt de fleste sogne en meget stabil udvikling hen over de seneste 10 år. Folkekirken i Aarhus viser således en bredde i medlemstallet, som også ses på landsplan, mellem sogne med en høj medlemsprocent som det mest udbredte og enkelte områder med en meget lav medlemsprocent, primært på grund af den demografiske sammensætning fx i områder med mange muslimske indbyggere.  
 
Medlemmerne af folkekirken er en stor gruppe, og de er kendetegnet ved at benytte deres kirke på forskellige måder. Mønstrene i medlemmernes adfærd kan karakteriseres på flere forskellige måder, men der er en stor gruppe af medlemmer, som kan beskrives som lejlighedskristne. Det vil sige, at de benytter kirken ved bestemte, traditionelle lejligheder, såsom dåb, konfirmation og gudstjenesten juleaftensdag. Til gengæld kommer de ikke ofte til højmessen, søndagsgudstjenesten. Overfor dem kan man  sætte de medlemmer, som netop kommer hyppigt i kirken om søndagen til højmessen, og som kender kirken godt. De er typisk vokset op i et hjem, der har lagt vægt på kirke og kristendom, og de er også ofte frivillige i kirken eller i de frivillige organisationer, der er tilknyttet kirken. Mens kun en mindre del af medlemmerne kommer ofte i kirken til søndagsgudstjenesten, viser udviklingen indenfor de seneste 10 år, at mange flere benytter kirken i løbet af ugen. Folkekirken har en lang række tilbud, som er udviklet i begyndelsen af det 21. århundrede, såsom mini-konfirmandundervisning, babysalmesang og en række aktiviteter, der har fællesspisning som et omdrejningspunkt. I Aarhus har man i 2012 i Vestre Provsti lavet en undersøgelse, der indikerer, at en stor del af medlemmerne kommer til sådanne arrangementer. I Aarhus Vestre Provsti var der ca. 141.000 deltagere til arrangementer arrangeret af menighedsrådet, medlemstallet for provstiet er 50.000. De 141.000 er ikke unikke deltagere, og der kan være, og er også, tale om gengangere til de forskellige aktiviteter, fx i rækker af aktiviteter, hvor det er den samme gruppe, der kommer hver uge. Alligevel indikerer disse tal fra et enkelt provsti, som både rummer landsogne og forstadssogne, at der er et højt niveau af deltagelse i aktiviteterne udenfor søndagsgudstjenesterne og øvrige kirkelige handlinger som konfirmation og bryllup.  
 

===Økonomiske forhold===
 
Folkekirkens økonomi er baseret på flere elementer. For det første er der indbetalingerne fra medlemmerne over kirkeskatten. Den består af den lokale kirkeskat og landskirkeskatten, som medlemmer af folkekirken betaler. Den lokale kirkeskat fastsættes af provstiudvalgene, mens landskirkeskatten fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke i sammenhæng med fastsættelse af fællesfondens budget. Kirkeskatten opkræves via det almene skattesystem. Den lokale kirkeskat svarede i 2011 til ca. 1.100 kr. pr. medlem af folkekirken, mens landskirkeskatten svarede til ca. 230 kr. pr. medlem. Derudover er der et tilskud til folkekirken fra staten, som i 2011 var ca. 140 kr. pr. indbygger. Staten yder et tilskud til det, der hedder ”fællesfonden”, som er folkekirkens midler, dette tilskud går til betaling af en del af præstelønningerne. Lokale midler kan også indgå i præstelønninger. Statens tilskud går også til vedligehold af kirkens bygninger og inventar. Kirkeskatten i Aarhus var i 2012 på 0,79 %. I områder med få medlemmer vil der naturligvis være en lavere indkomst fra kirkeskatten, men dette udlignes gennem stiftets økonomistyring, sådan at der stadigvæk kan være kirkelig betjening også i områder med lave medlemstal. Den lokale økonomi i sognet styres af menighedsrådet. Præstens ansættelsesforhold og løn styres centralt og er ikke direkte afhængige af den lokale økonomi. 

 
===Religiøs/spirituel praksis===
 
Folkekirkens religiøse praksis er primært bygget op omkring gudstjenesterne. Søndag formiddag er der højmesse, som er den faste, ugentlige gudstjenesteform. I søndagsgudstjenesten læses der tekster fra Bibelen efter en fast tekstrække. Det vil sige, at der er fastlagte læsninger til hver gudstjeneste ud fra den autoriserede ritualbog. De bibelske tekster hentes fra den autoriserede danske oversættelse af Bibelen. Der er også altid salmesang, som står centralt i folkekirken, og der synges primært fra den danske salmebog. Der er bønner, som enten kan være faste bønner fra ritualbogen, såsom fadervor, eller mere frie bønner, som præsten beder. Præsten holder en prædiken, og der er altergang med nadver. Der er i folkekirken, jf. det evangelisk-lutherske grundlag, to sakramenter: dåb og nadver. Dåb er typisk barnedåb og ligger oftest i søndagshøjmessen. I nogle sogne er man begyndt at holde ”lørdagsdåb”, hvis der er så mange dåbshandlinger, at det bliver for vanskeligt at holde dem i den almindelige højmesse. Udover de almindelige søndagsgudstjenester er der en række andre helligdage, som markeres med gudstjeneste, såsom påske, pinse og jul.  
 
Udover helligdagsgudstjenesterne er der en lang række andre gudstjenesteformer i folkekirken i dag. Disse har ofte et bestemt tema. Tidligere var det ofte knyttet til årets gang, såsom høstgudstjenester, men i dag er disse suppleret med meditationsgudstjenester, fyraftensgudstjenester, familie- og børnegudstjenester med fællesspisning og en lang række andre former.  
 
Der er også aktiviteter i kirken i form af undervisning, både den traditionelle konfirmandundervisning og i de senere år mini-konfirmandundervisning til børn på 4. klassetrin. Mange sogne afholder en række kulturelle begivenheder som koncerter, foredragsaftener, sangaftener etc. Der vil også ofte være frivillige organisationer, der har aktiviteter knyttet til kirken og kirkens lokaler, såsom spejderorganisationer og socialt arbejde i forskellige former. Der er også præstestillinger, såkaldte funktionspræster, som er tilknyttet et sogn, men hvor den primære arbejdsplads ligger et andet sted, såsom hospitalspræster og fængselspræster. I Aarhus har man i dag også nyere typer af funktionspræster, som pilgrimspræster og en gadepræst, og derudover studenterpræster tilknyttet uddannelsesinstitutioner.  
 
Der er en række ritualer, som står centralt i medlemmernes praksis, såsom dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Der er flere borgerlige vielser, end der er kirkelige vielser i Danmark i dag, men vielser i kirken er stadigvæk meget populære. Dåbsprocenten i hele Aarhus Stift lå i 2012 på 71,8 % (landsgennemsnit: 67,6 %). Konfirmationsprocenten lå på 77,4 % (landsgennemsnit: 71 %). Og antallet af begravelser ligger på 87 %. Hvis vi ser på de fire provstier medtaget specifikt i denne undersøgelse, så er antallet af kirkelige 
vielser i 2012 på ca. en tredjedel af alle vielser indgået i Aarhus. Aarhus ligger således generelt over eller på landsgennemsnittet. Aarhus Stift dækker i sin helhed over meget forskellige sogne, idet nogle er landsogne, andre forstadssogne, andre igen er storbysogne. 


===Eksterne relationer===
 
Folkekirken har lokalt en række relationer til andre kristne grupper og i nogle tilfælde andre trossamfund. Derudover er der relationer internationalt til lutherske kirker og til andre kirkesamfund igennem det økumeniske samarbejde med fx ortodokse kirker eller gennem venskabskirker mange steder i verden. Folkekirken er ofte i medierne, også i Aarhus. Derudover har folkekirken kontakt til en række institutioner som universitetet, uddannelsesområdet generelt, fx folkeskolen igennem skole-kirke-samarbejdet, kommuner, regioner og staten på en række områder, fx er præster en del af beredskabet ved større ulykker og katastrofer. Folkekirken har også relationer til en række organisationer, som er mere eller mindre formelt forbundet med kirken, såsom Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og en række ungdomsorganisationer.  
 

===Forandringer=== 
 
Folkekirken i Aarhus forandrer sig som folkekirken i Danmark på en række områder. Der er overordnet set et fald i medlemmer, men samtidig en stor stabilitet i langt de fleste sogne. Folkekirken benyttes ved de store lejligheder. Og der synes at være en forandring i retning af, at kirkerne også benyttes mere til andre former for aktiviteter; disse finder ikke kun sted i kirkens rum, men også ofte i sognegården. Indenfor de seneste 10 år er det således en forandring i Aarhus, at man har fået langt flere forskellige aktiviteter, ofte målrettet børn og børnefamilier. Men også andre bestemte målgrupper får tilbud, fx i form af nye former for præster, såsom en ældrepræst i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Stift, og nye gudstjenesteformer. Folkekirken i Aarhus stiller også lokaler til rådighed for andre kristne grupper. En stor del af de kristne grupper, som indgår i denne undersøgelse, benytter således folkekirkens kirkerum. Folkekirken har også fået nye ritualer såsom vielse af par af samme køn, som blev særligt markeret i Aarhus, hvor biskoppen, Kjeld Holm, har været en fortaler for det nye ritual. Der kommer også nye former for menigheder til, senest en ungdomskirke i folkekirkeligt regi, som kommer til at ligge i Nørre Allé, Aarhus C. Stigningen i medlemmer og deltagere i de to nyere valgmenigheder er også en forandring, hvor der etableres valgmenigheder ud fra et andet kirkeligt grundlag end de tidligere, grundtvigske valgmenigheder. Århus Valgmenighed og Bykirken er baseret på mere konservative kirkelige gruppering og repræsenterer en udvikling, hvor valgmenighedsmodellen bruges til at danne menigheder for unge fra disse miljøer, som f.eks. flytter til Aarhus i forbindelse med uddannelse.  


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]