Se kilde til Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund

Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund (DKBB) er en katolsk, kristen gruppe. Menigheden anvender også navnet Mar Abba (Skt. Abba), der er navnet for alle de danske, kristne, kaldæiske menigheder, som den aarhusianske menighed er en del af. Betegnelsen ”kaldæisk” stammer fra Det Gamle Testamente (GT) og betegner et folk i det sydlige Irak. Abraham og byen Ur er kaldæiske, og Kaldæa er i GT betegnelse for Babylon. Kirken anser sig for at være nært forbundet med den romersk-katolske kirke, som de deler tro og praksis med.  

 
===Gruppens historie i lokalområdet===

Gruppen blev stiftet i Aarhus i maj 1995 af en gruppe kaldæiske flygtninge fra Irak. Formålet med stiftelsen var at bevare kaldæisk tradition, kultur og sprog og undervise deres børn i disse emner. Derudover kan kaldæerne i Aarhus lære hinanden at kende indbyrdes. I starten af menighedens historie mødtes man i Hasle Kirkes lokaler. I december 2009 fik Den Katolske Kirke i Aarhus overdraget [[Skt. Nikolaj Kirke]] på [[Frederiks Allé]] 37, som før blev benyttet af den nu nedlagte Katolsk-Apostolsk Menighed i Aarhus. Denne kirke er blevet udlånt til DKBB, der således nu har deres egen kirke. Gruppen havde deres første gudstjeneste i kirken juleaften 2010. Skt. Nikolaj Kirke er Den Katolske Kirkes ejendom, men da det er kaldæerne, der står som brugere af kirken, er det dem, der fx skal finansiere el, vand og varme. Kirken er p.t. under renovering, og menigheden har bl.a. planer om at lave et kaldæisk kulturcenter i forbindelse med kirken, så folk kan komme og opleve og få undervisning i den kaldæiske kultur og tradition. Man mødes fortsat i Hasle Kirke om lørdagen til undervisning.

===Organisation===

DKBB er organiseret i en bestyrelse på fem personer, som medlemmerne på generalforsamlingen vælger. Generalforsamlingen er det øverste organ i foreningen. Formanden er valgt ved generalforsamling, og Osama Jacku sidder som nuværende formand og har siddet på denne post siden 2009. Foreningen er selvstændig i forhold til Den Katolske Kirke. Men da kaldæerne er den største katolske gruppe i Aarhus efter vietnameserne, er den repræsenteret i menighedsrådet i Den Katolske Kirke (ved formand Osama Jacku).  
Kaldæerne i Danmark, og dermed menigheden i Aarhus, fik i 2007 egen præst. Tidligere kom der præster fra Irak eller Italien. Præsten bor skiftevis to uger i Aarhus og to uger i København. Præsten er tilknyttet alle menighederne i Mar Abba og besøger derfor også andre kaldæiske menigheder (fx i Aalborg, Horsens og Esbjerg), hvor han også holder lørdagsgudstjenester. Alle kaldæiske præster har taget deres uddannelse ved Babylon-universitetet i Irak og bliver udsendt til hele verden. Det er denne uddannelse, der giver præsten autoritet som religiøs leder. Den nuværende kaldæiske præst i Danmark kommer oprindeligt fra Polen. Præsten tager sig primært af gudstjenesten, mens formanden i samarbejde med bestyrelsen tager sig af øvrige aktiviteter og deltagelsen i det danske kaldæiske samarbejde via den fælles bestyrelse for Mar Abba. Bestyrelsen for DKBB samarbejder tæt med de kaldæiske menigheder i bl.a. København og Horsens (fx når der skal planlægges landsdækkende arrangementer eller udflugter for kaldæerne). 

 
===Medlemmer===

Der er to kategorier af medlemmer: betalende og ikke-betalende. Der er ca. 800 medlemmer i alt (inkluderer også børn under 18 år), og ud af dem er ca. 300 betalende medlemmer. Ved pluralismeprojektet for 10 år siden var der ca. 140 betalende medlemmer og ca. 800 medlemmer i alt. Der er også betalende medlemmer, der bor udenfor Aarhus og derfor ikke kommer så ofte. Der er også enkelte betalende medlemmer fra Sverige og Norge, men de fleste kommer fra Jylland. Der er adgang for alle i menigheden, så længe man er indforstået med, at det er den kristne, katolske, kaldæiske tradition og kultur, der lægges vægt på i gudstjenester, undervisning m.m. For at blive medlem af bestyrelsen er det et krav, at man har kaldæisk oprindelse. Kønsfordelingen i gruppen er lige. Medlemmer kommer primært fra Sydirak, der er dog enkelte familier med anden baggrund. 

 
===Økonomiske forhold===

Gruppens økonomi er primært baseret på bidrag og kontingent fra medlemmerne, støtte fra den romerskkatolske kirke og støtte fra kommunen. I forbindelse med overtagelsen af Skt. Nikolaj Kirke er kontingentet steget på grund af udgifter til renovering og drift.  
 

===Religiøs/spirituel praksis===

Menigheden mødes i Hasle Kirke og i Skt. Nikolaj Kirke. Menigheden afholder gudstjeneste hver anden og fjerde søndag i måneden i Skt. Nikolaj Kirke. Grunden til, at der ikke afholdes gudstjeneste hver søndag, er, at præsten her er i København. Især gudstjenesterne til påske og jul er velbesøgte. Også gudstjenesten langfredag er meget vigtig for menigheden, hvor de bl.a. går i procession igennem kirken for at genskabe Jesu gang til Golgata. Og de får dryppet lidt eddikevand i munden for at mærke Jesu lidelser. Kirkens rum er udsmykket med helgener, og der bruges også moderne kommunikationsteknologi som projektor i gudstjenesten. 
Kaldæerne benytter sig primært af det kaldæiske sprog. Derudover anvendes sprogene arabisk og dansk både i undervisningen og gudstjenesten (især for at tage hensyn til børn og unge, der endnu ikke har lært kaldæisk). 

Menigheden mødes (som de har gjort fra begyndelsen) hver lørdag i Hasle Kirkes lokaler, hvor der fra 11 til 14 er undervisning af børn og voksne i forskellige grupper. Udover almindelig undervisning i religion, sprog/kaldæisk, kultur og historie indgår fx korsang, konfirmationsundervisning, foredrag, bankospil og generelt socialt samvær i lørdagsprogrammet. Der møder som regel mindst 50 personer op hver uge. Menigheden mødes derudover en-to gange om måneden efter søndagsgudstjenester til socialt samvær, fx på legeplads/i legeland eller til madlavning samt for at forberede diverse projekter. Hver anden søndag samles de unge desuden efter gudstjenesten for at tale om forskellige temaer (som næstekærlighed i en nutidig kontekst) og for at blive vejledt ud fra kristne principper. Det er vigtigt for menigheden, at de unge får indsigt i disse principper. Idet gruppen ser sig selv som en del af den katolske kirke, deltager medlemmerne af DKBB også en gang imellem i den katolske messe om søndagen i Katolsk Vor Frue Kirke. Man har også kønsopdelte aktiviteter.  

Menigheden deltog i en kaldæisk europæisk kongres i München i 2012 med titlen ”Rise Up and Go”. Det var første gang, at en sådan fælleseuropæisk kaldæisk kongres blev afholdt. Det var et ungdomsprojekt for kaldæere mellem 18 og 35 år. Man regner med, omkring 500 deltog fra hele Europa. Dette europæiske projekt kan anses som forberedelse til et lignende, men globalt projekt i Brasilien i år 2013. Det er også første gang, at et sådant arrangeres. Menighedens forskellige aktiviteter og det sociale aspekt vejer tungt (fx legeland og bowling i forbindelse med efterårsferien), og kaldæerne er begyndt at afholde en ”kaldæisk festival” hvert andet år med kaldæisk sang, mad, nationaldragter osv. Festivalen er blevet afholdt tre gange, og det er intentionen, at den skal holdes fremover. 

Menigheden deltager også i Kulturnatten, som afholdes i Aarhus hvert år, med bl.a. sang på både kaldæisk, dansk og arabisk. 


===Eksterne relationer=== 

Kaldæerne har generelt et tæt samarbejde i Europa (jf. den kaldæiske europæiske kongres i München 2012). Formanden for Det Kaldæiske Babylon Brodersamfund mødes med repræsentanter fra andre kaldæiske grupper rundt om i Europa. Menigheden i Aarhus har især et tæt samarbejde med kaldæere fra Sverige. Derudover er der et tæt samarbejde mellem DKBB og Den Katolske Kirke i Aarhus og samarbejde med folkekirken gennem Hasle Kirke. Desuden er der kontakt til de assyrisk-kristne i Aarhus. Assyriske kristne og kaldæiske kristne kommer fra to forskellige dele af Irak, og der har historisk være brud mellem de to grupper, men i det 20. århundrede har der været en række initiativer til tilnærmelse mellem grupperne. I Aarhus er der et godt forhold til de assyrisk-kristne. 
 
 
===Forandringer===

De har nu fået deres egen bygning og har haft en udvidelse af deres aktiviteter. Der er sket en stigning i antallet af medlemmer, primært fordi kaldæere fra det øvrige Danmark flytter til Aarhus. I en periode kom der også nye medlemmer på grund af indvandring fra Irak, men det er ikke længere særligt mange nye, der kommer til på denne måde.


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]