Se kilde til Da Den Spanske Syge ramte Aarhus

[[Fil:Smittevogne.jpg|400px|thumb|right|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]

Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og folketingsmanden [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.'''

===”Den spanske” melder sin ankomst===
Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser.

Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]]. Ifølge amtslæge [[Johannes Ludvig Lunddahl|Lunddahl]] var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlig sygdomstilfælde først i august.

I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.

Borgerne blev hver anden uge holdt underrettede om sygdommens udvikling gennem avisen, og i slutningen af oktober indrykkede Sundhedskommissionen advarsler mod deltagelse i større møder og sammenkomster. Men amtslægen afviste yderligere tiltag.
 
===Byrådsdebatten===
Da Laursen i slutningen af oktober bragte spørgsmålet op uden for dagsorden, var antallet af syge igen i stigning. Denne gang slog sygdommen hårdere og medførte flere dødsfald. Flere danseskoler og foreninger havde taget konsekvensen og havde aflyst undervisning og arrangementer.

Laursen, der sad i [[skoleudvalget]], var imod skolelukninger. Man skulle have maksimalt udbytte af de dyre skoler, og man tog sine forholdsregler med daglig rengøring. En sygdomsprocent på 11 blandt skolebørn fandt han ikke alarmerende, og syge lærere kunne dækkes ind med vikarhjælp. Han havde fuld tillid til sundhedsautoriteterne og mente, at folk selv måtte tage sig i agt, ellers var det deres egen skyld, hvis de blev syge.

Skoleudvalgets formand, [[Jacob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]], afviste også skolelukning med det argument, at man ''”ikke kunde standse altid, fordi der kom en sygdom”''. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.

Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]](S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)|Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.

8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.

===Behov for hjemmehjælp og -pleje===
Mange familier blev hårdt ramt af epidemien. Næsten daglig kunne man i avisen læse om familier, hvor forældre mistede et eller flere børn, eller hvor børn mistede en eller begge forældre.

Det medførte et stort behov for økonomisk hjælp samt hjælpere, der kunne pleje de syge, og hjælpe til med det huslige. Hjælpen blev i starten organiseret og finansieret af [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Midlerne blev tilvejebragt gennem private og offentlige donationer, og der blev jævnligt indrykket annoncer i aviserne, hvor man søgte efter folk, der ville yde praktisk og økonomisk hjælp.

Der blev hurtigt mangel på uddannede plejersker, og hjælperne var typisk ældre piger og gifte kvinder uden uddannelse i sygepleje.

Foreningen indgik i november 1918 et samarbejde med [[Aarhus lægeforening]] for at intensivere hjælpen. 

Opgavefordelingen var sådan, at fælleskontoret fortsat skulle sørge for at få fat i kvinder med kendskab til sygepleje, og kvinder, som ville hjælpe til i de hjem, hvor husmoderen ikke kunne overkomme arbejdet pga. egen eller familiens sygdom.

Lægernes opgaver var at anvise hjem med størst behov for medicin, økonomisk hjælp, sygepleje eller hjælp til husgerning samt at sætte hjælpen i system.

Samarbejdet blev fulgt med stor interesse i København. Erfaringerne fra Den Spanske syge medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje.

===Kilder og litteratur===
* EMU Danmarks læringsportal: "Den spanske syge 1918-1920 Generelle oplysninger.pdf
http://www.emu.dk/sites/default/files/Den%20spanske%20syge%201918-1920%20Generelle%20oplysninger.pdf
* Københavns Biblioteket: Den Spanske syge https://bibliotek.kk.dk/temaer/baggrundsviden/blog/spanske-syge-0
* Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden
* Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920,

[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]