Se kilde til Containere på Aarhus Havn

[[Fil:Container.jpg|350px|thumb|right|Losningen af containerskibet ’Prince’ i 1993 ved containerterminalen på pier 3.]] 

===Definition og udvikling af containeren===

Containerstandarden er defineret således, at alle containere er otte gange otte fod i højde og bredde, mens længden varierer fra 10 til 40 fod. Standardiseringen er global og betyder, at en container fra Melbourne i Australien kan sejles til Shenzhen i Kina, stables præcist på en kinesisk container eller omlades til et andet containerskib. Alle dimensioner på containerkraner, -skibe, straddle carriers og kajanlæg passer til containerens 8x8 (højde og bredde) og 10, 20, 30, eller 40 fods længde.

Containeren blev udviklet af amerikaneren Malcolm P. McLean, der i 1956 præsenterede idéen om, at alt stykgods skulle pakkes i standardiserede beholdere, der kunne fragtes hele vejen fra afsender til modtager uden tidskrævende omladninger fra f.eks. lastbil til skib og fra skib til tog, som man hidtil havde gjort det. Containeren var født og blev hurtigt en succes. I 1965 definerede en international aftale containerdimensionerne og dermed var den globale standard på plads.

===Containere introduceres på Århus havn i 1960’erne===

På havnen i Århus blev containerteknologien så småt introduceret via RO/RO skibe (roll on/roll off), der kunne håndtere containere og andet gods, der kunne køres om bord med trucks eller traktorer. RO/RO skibene blev først anvendt i passagerfarten, hvor de havde den fordel at kunne medtage passagernes biler. De første skibe af denne type besøgte havnen i 1964, men blev efterfølgende også anvendt i stykgodstrafikken på Skandinavien og Nordeuropa. DFDS havde RO/RO tonnage i farten på Middelhavet, mens ØK anvendte dem på sine Vestafrikalinjer.

Nye skibe blev udviklet til containerfarten. Såkaldte LO/LO skibe (lift on/lift off), hvor containere og andet mere traditionelt stykgods kunne løftes af og på, blev introduceret på [[Århus Havn|Århus havn]] i midten af 1960’erne. Samtidig blev specielle ’cellecontainerskibe’ bygget specifikt til containerfarten. Skibets lastrum kunne pga. containerstandardiseringen optimeres således, at containere kunne løftes af og på skibet fra containerkraner og lastes med centimeters præcision. Århus havn blev i 1967 valgt som containerfødelinje mellem Vesteuropa og Amerika. Som en naturlig følge kom de første cellecontainerskibe til Århus havn i slutningen af 1960’erne.

Containerfarten blev et hurtigt voksende område for havnen, der havde tusindvis af containerfragter i anden halvdel af 1960’erne. Til at starte med var faciliteterne ikke de bedste. Man benyttede havnens 20 tons flydekran til lastning og losning af containere, mens man sideløbende investerede i nye specialbyggede trucks og [[Kraner og mekanisering på Århus Havn|kraner]], der kunne håndtere containerstandarderne.

===Havnens 'containerisering’ 1970-1980===

I takt med udvidelsen af Århus havn blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. På nordsiden af pier 3 opstillede man en 50 tons kran mhp. at håndtere containertrafikken, der var i så stor stigning, at man allerede i 1972 måtte rejse havnens første dedikerede containerkran samme sted. Hvor kraftig stigningen i containertrafikken var, kan ses derved, at containeromsætningen i 1972 lå på 20.000 enheder (svarende til 20 fods containere). Ti år senere var omsætningen femdoblet og i midten af 1980’erne yderligere steget med 50 pct. på få år. Omsætningen var igen fordoblet i starten af 1990'erne og udgjorde omkring 1995 330.000 enheder.

===Organisering og effektivisering===

Container-revolutionen afstedkom mange ændringer på havnen – såvel teknisk som organisatorisk. Teknisk set har introduktionen af containere betydet, at nye, store havneområder har måttet indvindes for at skabe plads til containere enten ved at rydde gamle bygninger eller bygge nye kajanlæg. De gamle stykgodskraner er gradvist forsvundet til fordel for nye containerkraner udelukkende til brug i håndteringen af det nye godsformat.

På det organisatoriske plan har udviklingen af containerfart betydet, at befragtningsmægler-funktionen er blevet væsentlig udvidet i forhold til de traditionelle maritimt fokuserede virksomheder. For at sikre en hurtigere ekspedition har befragtningsmæglerne måttet udvide virksomheden til også at omfatte den videre landtransport, hvor man førhen begrænsede sig til den søværts transport fra kaj til kaj. Befragtningsselskaberne varetager i dag også landtransporten fra kaj til modtager eller fra afsender til kaj – også kaldet ’dør til dør’ konceptet. Ligeledes er antallet af befragtere steget væsentligt.

Effektiviseringen af godshåndteringen på kajen er til at tage at føle på. I starten af 1980’erne kunne fem [[Havnearbejdere|havnearbejdere]] losse lige så meget som det tidligere tog 40 mand at losse på seks dage fra et traditionelt stykgodsskib.

===Kilder===
* Frandsen, Henrik Mølgaard: ''Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945'', ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 2010. Om containerhavnen se s. 136-59. Læs online [http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/11 her].
* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995'', Århus Byhistoriske Udvalg 1994.
* Rasmussen, Mogens: ''Færdigt arbejde – en bog om havnearbejderne'', Forlaget Bjergsted 1983.




[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Havnen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]