Se kilde til Carl Holst-Knudsen (1886-1956)

[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg|thumbnail|Carl Holst-Knudsen]]

'''Carl Holst-Knudsen''' (født den 28. maj 1886 i Aarhus, død den 20. november 1956 i Aarhus) var landsretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1925 til den 31. marts 1933 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.

Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.
Gift den 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født den 14. maj 1889 i Aarhus, død den 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

===Holst-Knudsen i Aarhus===
Holst-Knudsen tog i 1910 juridisk embedseksamen, og efter en tid som fuldmægtig blev han i 1919 underretssagfører i Aarhus. I 1923 blev han landsretssagfører. Med årene oparbejdede han en stor og velanset sagførervirksomhed, der lagde beslag på en stor del af hans arbejdskraft. Dette medførte, at han af og til måtte vælge mellem de talrige tillidshverv, der blev ham tilbudt. Hans stærke interesse for de lokale forhold var dog ofte den udslaggivende faktor, når man bad om hans medvirken. Denne interesse kom til udtryk over et bredt felt. Specielt skulle det blive byens uddannelsesforhold, der optog ham; men også dens økonomiske kår og dens kulturliv i videre forstand fandt hos ham en aktiv forståelse. Således var han fra 1925 med i bestyrelsen for [[Den Gamle By]], og fra 1941 til sin død i 1956 sad han som formand her. Også en række af byens virksomheder nød godt af hans dømmekraft; eksempelvis virkede han en årrække som bestyrelsesformand for [[Sabroe kølemaskiner|A/S Thomas Ths. Sabroe & Co.]] og for A/S [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] og var i det hele en søgt rådgiver for det aarhusianske erhvervsliv. 

===Politik og foreningsliv===
I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post i perioden 1930-32.

I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for [[Universitetssamvirket]] i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle, men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.
 
===Medlem af eller repræsentant i...===
*Bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-25 
*[[Bevillingsnævnet]] 1925-28
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1925-33 
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1925-33 
*[[Aarhus Universitet|Universitetsbestyrelsen]] 1928-
*Bestyrelsen for Universitetssamvirket 1928-
*Uvalget for byens skole 1928-33

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]