Se kilde til Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn

[[Fil:Arbejder-spare og laanekassen ca 1904.jpg|300px|thumb|right|Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn's bygning i Østergade. Ca. 1904.]]

'''Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn''' var et pengeinstitut grundlagt i 1874. Sparekassen levede sin første tid i en lille bagstue i [[Østergade]]. Det var en kreds af småfolk der lagde grunden for sparekassens virke. Det var ydmyge rammer, og til en begyndelse var sparekassens første formand såmænd også kasserer, mens det øvrige arbejde fordeltes mellem de andre, i øvrigt ubetalte, bestyrelsesmedlemmer. 

Sparekassen søgte primært mod kredse hvor arbejderne og småmændene hørte til. De første åringer gik det så som så med bankforretningen, og udlånsdelen var ikke stor, da der ikke var så meget at låne ud af. Tilliden og troen til sparekassen voksede efterhånden, og det ikke mindst fordi sparekassen havde interesse i at skabe en institution hvor småfolk kunne låne få kroner når det virkelig gjaldt, i stedet for at det var nødvendigt med et besøg hos pantelåneren.

Med tiden, som Sparekassen fik bedre tag i bankkunderne kom også andre samfundsklasser til. Landboernes og håndværkernes penge begyndte at florere ind og ud af arbejder-sparekassen, og der blev genereret flotte overskud. Nogle af disse overskudspenge gik til velgørende formål.   

=== Den stiftende generalforsamling ===
Den 13. august 1874, ved en generalforsamling i [[Frandsens locale]] på [[Kannikegade]], stiftedes Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn. 76 aktionærer havde indskrevet sig for 700 rigsdaler, og med denne sum i bagagen besluttedes det at påbegynde bankvirksomhed i Aarhus. Sparekassens formål var at modtage indskud og regelmæssige indbetalinger af sparepenge som af sparekassen kunne afhentes ugentligt eller månedligt hos sparerne selv. Sparekassens tilgængelige midler ville herefter blive benyttet til at udlåne til arbejdere og mindre næringsdrivende. 

'''Til Bestyrelsen valgtes''':
* Høker, [[A. L. Holst]].
* Murermester, Jensen.
* Maskinbygger, [[Chr. Lauritzen]].
* Particulier, [[R. Pedersen]].
* Tømrer, Sørensen.

=== Adresser ===
Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn skiftede ofte lokation som nedenstående oversigt fremviser:

* 1874-1877: Hjørnet af [[Søndergade]] og [[Østergade]].
* 1877-1881: [[Havnegade 4]], 1. sal.
* 1881-1882 : [[Ryesgade 10]].
* 1882-1899: [[Fiskergade 85]].
* 1899-: [[Østergade 4]].

Lørdag d. 2 januar 1937 åbnedes desuden en filial af sparekassen i [[Frederiks Allé 149]].

=== Fremgang for Arbejder Spare- og Laanekassen ===
Nedenstående tabel viser et billede af Sparekassens vækst igennem årene frem til århundredeskiftet. 

{| class="wikitable"
|-
!  !! Indskudskapital !! Aktiekapital !! Reservefond
|-
| 1876 || 11.087 kr. || 1.672 kr. || 79 kr. 29 øre.
|-
| 1881 || 33.280 kr. 29 øre. || 2.888 kr. || 975 kr. 20 øre.
|-
| 1886 || 102.443 kr. 36 øre. || 3.960 kr.  || 4.924 kr. 85 øre.
|-
| 1891 || 417.760 kr. 17 øre. || 5.100 kr. || 13.814 kr. 32 øre.
|-
| 1896 || 1.567.557 kr. 85 øre. || 6.300 kr. || 39.085 kr. 65 øre.
|-
| 1901 || 2.980.407 kr. 5 øre. || 13.540 kr. || 130.427 kr. 75 øre.
|-
| 1905 || 3.375.878 kr. 73 øre. || 15.160 kr. || 205.496 kr. 58 øre.
|}

=== Sammenlægning til Sparekassen Østjylland ===

Den 1. april 1969 sammenlagdes Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn med fire andre Østjyske sparekasser til [[Sparekassen Østjylland]]. Den nye storsparekasse lagde ud med en samlet balance på 750 mio. kr. og 350 ansatte.

== Litteratur og kilder ==
* Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904. Print.
* Aarhus Stiftstidende. 14-08-1874.
* Aarhus Stiftstidende. Østjysk storsparekasse i gang. 30-03-1969.

[[Kategori: Banker & Sparekasser]]