Se kilde til Antroposofisk Selskab Aarhus

Antroposofisk Selskab (AS) blev grundlagt i 1913 af den østrigske filosof og videnskabsmand Rudolf Steiner (1861-1925), der var uddannet indenfor fysik, matematik og erkendelsesteori. Inden Steiner etablerede AS, havde han været aktiv i den tyske afdeling for Teosofisk Samfund, hvor han var generalsekretær i 10 år. Mellem 1902 og 1909 udviklede Steiner idéindholdet for AS, hvor den tyske filosof og videnskabsmand Johann Wolfgang Goethes organismetanke var en stor inspirationskilde. I 1912 brød Steiner endeligt med teosofien, og han grundlagde Antroposofisk Selskab det efterfølgende år. I 1913 påbegyndte han i Dornach, Schweiz, et byggeri, der skulle fungere som hovedsæde for AS. Bygningen, kaldet Goetheanum, brændte ned nytårsnat 1922-23, men blev genopbygget og fungerer stadig som hovedsæde for det internationale The General Anthropological Society.  

Rudolf Steiner ønskede at finde frem til en erkendelsesvej, der tog afsæt i det enkelte menneske og dets selvindsigt. Som person mente Steiner, at man kunne opnå et klarsyn om den åndelige verden ved aktivt at skue ind i sig selv og arbejde med sig selv. Dette perspektiv ligger også bag selve ordet antroposofi, der stammer fra græsk og er en sammensætning af henholdsvis antropos, der betyder menneske, og sofia, som betyder viden eller visdom. Antroposofi er således viden/visdom om mennesket. Derfor mener man heller ikke, at antroposofi er en religion, men snarere en filosofi eller videnskab, der indeholder en vej til erkendelse. Steiner kom frem til, at et menneske består af henholdsvis legeme, sjæl og ånd, og at samspillet mellem disse tre giver en mulighed for, at man som menneske kan erfare den åndelige verden. Legemet består af det fysiske legeme og derudover af tre kraftfelter: livslegemet, astrallegemet, og jeget. Kraftfelterne er knyttet til forskellige områder i det menneskelige sind. Det sjælelige er hjemstedet for intuitionen, og det åndelige er logikkens og den analytiske tænknings hjemsted. Når et menneske dør, opløses det fysiske legeme og livslegemet, og det forgangne liv opleves af jeget som en baglæns proces fra død til fødsel. Når processen er slut, er jeget nået op på et plan, Devakan, som er et himmelsk plan. Her opnår man en dyb forståelse af meningen med ens jordiske liv, hvilket efterfølges af et ønske om at vende tilbage til jorden og videreføre sin karma. Gennem en trinvis opstigning via genfødslerne når det enkelte menneske en stadig større indsigt for til sidst at blive forenet med kosmos.  
 

===Gruppens historie i lokalområdet=== 

Antroposofisk Selskab i Aarhus fungerer som et alment kulturelt selskab, der arbejder ud fra Steiners antroposofi. Det blev etableret med et egentligt sekretariat i 1983, men der havde været forskellige studiegrupper spredt i byen inden da, og den første Rudolf Steiner-skole blev etableret allerede i 1955. Det var primært unge med tilknytning til Dansk Socialistisk Ungdom (DSU – nogenlunde svarende til Rød Ungdom i dag), som med økonomisk støtte fra DSU og med støtte fra lokalpolitikeren Hans Madsen, der var inspireret af Rudolf Steiner, etablerede en antroposofisk afdeling med sekretariat i Aarhus. Omkring 1983 besluttede medlemmerne af selskabet, at man ville finde bygninger, der kunne huse de mange aktiviteter og sekretariatet, og valget faldt på den gamle biograf på [[Højbjerg Torv]]. Antroposofiens Hus på Højbjerg Torv fungerer stadig som sekretariat for Aarhus-afdelingen og lægger hus til både studiegrupper og aftenskolen DOF Vendepunkt, der blev grundlagt i 1989. Bygningen ejes af en husforening, der lejer lokalerne ud til både antroposofiske og ikke-antroposofiske aktiviteter.  
 
I Aarhus findes der flere forskellige antroposofiske studiegrupper, foreninger og institutioner, men de har ikke nogen formel tilknytning til sekretariatet. Der findes bl.a. en eurytmiskole, der er én ud af 25 på verdensplan. Eurytmi er en særlig bevægelsesform, som er baseret på sprog og musik, og man mener, at man via eurytmi kan opnå balance mellem det kropslige og det indre. Derudover er der som nævnt Rudolf Steiner Skolen på [[Strandvejen]] i Aarhus centrum, der er en friskole med ca. 300 elever. Der er også to børnehaver i byen, i henholdsvis [[Tilst]] og på Strandvejen. Derudover findes forskellige foreninger, eksempelvis en forening for læger, der finder inspiration i antroposofien i deres praksis, og studiegrupper, hvor man beskæftiger sig med Steiners tekster og med musik, sang og dans (eurytmi) ud fra de antroposofiske principper.

===Organisation=== 

I de første år fungerede Rudolf Steiner alene som lærer i Antroposofisk Selskab. Efter hans død er der ikke blevet udnævnt nogen ny leder af organisationen, og man ønsker stadig at opretholde en flad ledelsesstruktur, som går igen på både nationalt og lokalt plan. Således er det i Danmark en landsbestyrelse, Antroposofisk Selskab Danmark, der tager sig af alle opgaver på det nationale plan, mens det på lokalplan i Aarhus er husforeningens bestyrelse, der tager sig af alt det praktiske i forhold til økonomi og driften af huset på Højbjerg Torv. Alt dette foregår frivilligt. De andre antroposofiske institutioner og foreninger, der findes i byen, bl.a. Rudolf Steiner-børnehaverne, Rudolf Steiner Skolen og aftenskolen DOF Vendepunkt samt diverse studiegrupper, er ligeledes selvejende institutioner, der fungerer uafhængigt af hinanden. På institutionelt plan tages beslutningerne altså internt, og der kræves ingen godkendelse fra hverken landsbestyrelsen eller sekretariatet i Aarhus. For at sikre en institutions tilknytning til Goetheanum skal dens vedtægter være i overensstemmelse med de antroposofiske principper, og det er på Goetheanum, at den stadige bearbejdelse og fortolkning af Steiners tekster hovedsageligt finder sted.        
 

===Medlemmer=== 

I Aarhus er der lidt under 100 aktive medlemmer. Medlemstallet er faldet over de sidste 10 år, og der kommer nu typisk en 15-20 stykker til et studiegruppemøde, hvor ikke alle nødvendigvis er medlemmer, men nogle kun brugere af de forskellige aktiviteter. Forskellen mellem medlem og bruger er, at et medlem betaler kontingent, hvorimod en bruger betaler entréen til det arrangement eller prisen for det kursus, han eller hun ønsker at deltage i. De fleste starter som brugere og vælger så først efter en årrække at blive egentlige medlemmer af selskabet. Deltagerne på de forskellige kurser og i studiegrupperne er hovedsageligt personer, her især kvinder, der allerede har en forbindelse til antroposofien som eksempelvis lærer eller pædagog med tilknytning til en Rudolf Steiner-skole eller -børnehave. Aldersgennemsnittet ligger omkring 60 år, hvilket afspejler, at det var i 70’erne, den største tilstrømning fandt sted. I dag forsøger man at få kontakt til nye medlemmer og brugere via internettet og aftenskolen DOF Vendepunkt. Man har desuden afholdt introduktionsaftener, der har været åbne for alle interesserede.  

Udover betalingen af kontingentet stilles ingen specifikke krav til et medlemskab, og graden af engagement er op til den enkelte selv. Alle uanset race, religion eller politisk ståsted kan blive medlem af selskabet, men det er primært etniske danskere, der er medlemmer. Da man ikke anser antroposofien for at være en religion, men en videnskab, er der heller ikke nogen problemer med religiøse tilhørsforhold. Medlemmerne kan praktisere og være medlem af, hvilket trossamfund de ønsker. Nogle af medlemmerne kommer i Kristensamfundet, der er et godkendt trossamfund, som har sit udgangspunkt i Rudolf Steiners lære, men engagementet her er en individuel aktivitet og har ikke nogen formel tilknytning til andre aktiviteter i antroposofisk regi.  
 

===Økonomiske forhold=== 

Institutioner med tilknytning til Antroposofisk Selskab i Aarhus er alle selvejende og finansierer selv deres aktiviteter via medlemmernes kontingenter. Indtægterne for udlejningen af lokaler i Antroposofiens Hus går således til sekretariatet, mens kursusindtægterne ved DOF Vendepunkt går til aftenskolen. Aftenskolen modtager desuden støtte fra kommunen, da den er en del af Dansk Oplysnings Forbund (DOF). Støtten er dog faldet markant de seneste 10 år på grund af de generelle kommunale nedskæringer. Medlemmerne betaler 100 kr. om måneden, og det hænder, at enkelte medlemmer donerer enkeltstående beløb til aktiviteterne. Alt foregår frivilligt, og eneste lønudgift for sekretariatet er til rengøringshjælpen, der er ansat i Antroposofiens Hus.      
 

===Religiøs/spirituel praksis===
 
Da man indenfor antroposofien ikke ser sig selv som en religion, har man heller ikke en specifik religiøs praksis. Medlemmerne mødes ugentligt i de respektive studiegrupper eller på diverse kurser, hvor man sammen læser og diskuterer Rudolf Steiners værker. Derudover markerer man årstidernes skiften ved jul, påske og Skt. Johannes (sankthans), hvor man hygger sig sammen. Derudover fejrer man den gamle Mikaels Fest, der er knyttet til sagnet om Sankt Georg og dragen, den 29. september. Arrangementerne har ofte et kunstnerisk præg med musik, sang, drama eller eurytmi, men det afhænger af de enkelte grupper og/eller individers ønsker og interesser, hvad der sker. Der indgår ingen bestemte genstande eller symboler i festerne eller i den daglige praksis. Antroposofiens Hus på Højbjerg Torv er malet i forhold til Steiners farve- og formlære, men selve bygningerne er ikke bygget efter antroposofiske principper. 
 
Aftenskolen DOF Vendepunkt har desuden et årligt julemarked, hvor man mødes nogle gange op til selve markedet i november og laver adventskranse, juledekorationer og andet kreativt, der sættes til salg på markedet.   
 

===Eksterne relationer===
 
Antroposofisk Selskabs aftenskoletilbud henvender sig principielt til alle interesserede, men de fleste deltagere har som regel allerede et forhold til antroposofien, når de begynder på et kursus. Man annoncerer med mellemrum i ugeavisen Århus Onsdag, og derudover har man haft kontakt til andre nyhedsmedier som radio og tv. Nogle medlemmer holder jævnligt foredrag i ikke-antroposofiske sammenhænge. Forholdet til landsbestyrelsen er løst, og det er individuelt, om man er aktiv dér også. Man kender hinanden, men har ikke noget formelt samarbejde. 
 
I forhold til lignende grupper i byen er antroposofien beslægtet med både teosofi og Kristensamfundet, men det er ikke grupper, man som sådan arbejder sammen med. Sekretariatet samarbejder lidt ad hoc med Rudolf Steiner Skolen, der ofte lejer sig ind i lokalerne på Højbjerg Torv. 
 
 
===Forandringer===
  
Der er sket store forandringer af medlemstallet i Antroposofisk Selskab Aarhus over de sidste 10 år. Medlemstallet er mere end halveret, og de yngre generationer er i dag stort set fraværende. Antroposofiens Hus på Højbjerg Torv fungerer stadig som sekretariat for AS i Aarhus, men de fleste aktiviteter med tilknytning til antroposofi foregår i de selvstændige foreninger og institutioner. Lokalerne bliver derfor primært lejet ud til andre – også grupper uden tilknytning til antroposofi – men især Rudolf Steiner Skolen lejer sig ofte ind.  


==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]