Se kilde til Anders Nielsen (1825-1898)

[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg|thumbnail|Anders Nielsen]]
'''Anders Nielsen''' (født den 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død den 27. juli 1898 i Aarhus) var urmager, symaskinefabrikant  samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1882 til den 31. december 1887.   

Han var søn af gårdejer Niels Sørensen.
Gift den 20. december 1853 med Anna Munk (født den 19. juni 1835 i Kolding, død den 10. december 1921 i Aarhus), datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

===Opvækst og karriere===
Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: ''"kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan"''. 

===Nielsen i symaskinebranchen===
I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes, og han fik flere bestillinger. Det endte med at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største af sin art i landet.

===Den korte politiske karriere og eftermæle===
I perioden 1882-87 var Nielsen medlem af byrådet - det eneste offentlige hverv, han påtog sig - og det viste sig, at det ikke var noget for ham. I 1894 fik han ved en ulykke den ene fod afkørt af et rangerlokomotiv, og helbredet var derefter vaklende i hans sidste år. 

Til minde om sine forældre stiftede Nielsens datter, [[Adelheid Nielsen (1859-1932)|Adelheid Nielsen]], "Symaskinefabrikant Anders Nielsen og hustru Anna Munks legat" til fordel for en eller flere uformuende mænd og kvinder, der har bestået studentereksamen ved Aarhus Katedralskole eller Marselisborg Gymnasium, og som fortsætter sine studier ved et dansk universitet eller Danmarks tekniske Højskole. Legatkapitalen var på 67.000 kr.   

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]