Se kilde til Aarhus Stift

[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]

'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord.

Aarhus Stift består af et [[Sogne i Aarhus Kommune|stort antal sogne]], som efter enevældens indførelse i 1660 kom til at indgå i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. I dag findes herrederne og amterne ikke længere.

Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen.

===Stiftets ledelse===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst.

Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens.

Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.

===Provstier, pastorater og sogne===
Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for [[Aarhus Kommune|Aarhus Kommunes]] grænser. De er:
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
* [[Aarhus Søndre Provsti]]
* [[Aarhus Domprovsti]]

Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om [[Sogne i Aarhus Kommune|sognene i Aarhus Kommune her]].

===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser. 

====Biskopper før Reformationen====
* ca. 948: [[Reginbrand (-978)]]
* ca. 970: [[Popo (-999)]] (omdiskuteret)
* ca. 990: [[Albert]] (omdiskuteret)
* ca. 1060: [[Kristjern]] 
* ca. 1134: [[Ulkild (-1134)]]
* ca. 1138: [[Illuge]]
* ca. 1165: [[Eskild (-1166)]]
* 1165-1191: [[Svend (-1191)]]
* 1191-1204: [[Peder Vognsen (-1204)]]
* 1204-1215: [[Skjalm Vognsen (-1215)]]
* 1215-1224: [[Ebbe Vognsen (-1234)]]
* 1224-1246: [[Peder Elafsen (-1246)]]
* 1246-1249: (Strid om bispevalg)
* 1249-1260: [[Peder Ugotsen (-1260)]]
* 1260-1261: [[Arnfast (-1263)]] (Strid om bispevalg)
* 1261-1272: [[Tyge (-1272)|Tyge 1. (-1272)]]
* 1273-1276: [[Peder Aaby]]
* 1276-1288: [[Tyge (-1288)|Tyge 2. (-1288)]]
* 1288-1306: [[Jens Assersøn (-1306)]]
* 1306-1310: [[Esger Juel (-1325)]]
* 1310-1325: [[Esger Bonde (-1325)]]
* 1325-1352: [[Svend]]
* 1352-1369: [[Poul (-1366)]]
* 1369-1386: [[Oluf (-1386)]]
* 1386-1395: [[Peder Jensen Lodehat (-1416)]]
* 1395-1423: [[Bo Mogensen Lang (-1423)]], (ca. 1423 måske [[Erik Othsen]])
* 1424-1449: [[Ulrik Stygge (-1449)]]
* 1449-1482: [[Jens Iversen Lange (-1482)]]
* 1482-1490: [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]]
* 1490-1520: [[Niels Clausen Skade (-1531)]]
* 1520-1536: [[Ove Bille (ca. 1475-1555)]]

====Biskopper efter Reformationen====
* 1537-1557: [[Mads Lang (-1557)]]
* 1557-1587: [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1587-1590: [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)]]
* 1591-1593: [[Albert Hansen (-1593)]]
* 1593-1626: [[Jens Gjødesen (1550-1626)]]
* 1626-1643: [[Morten Madsen (1596-1643)]]
* 1645-1660: [[Jacob Matthiesen (1602-1660)]]
* 1660-1664: [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)]]
* 1664-1691: [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)]]
* 1691-1713: [[Johan Braem (1648-1713)]]
* 1713-1738: [[Johannes Ocksen (1667-1738)]]
* 1738-1764: [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]]
* 1764-1777: [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]]
* 1777-1788: [[Jørgen Hee (1714-1788)]]
* 1789-1805: [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]
* 1805-1829: [[Andreas Birch (1758-1829)]]
* 1829-1830: [[Peter Hans Mønster (1773-1830)]]
* 1830-1845: [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]]
* 1845-1881: [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]
* 1881-1884: [[Bruun Juul Fog (1819-1896)]]
* 1884-1905: [[Johannes Clausen (1830-1905)]]
* 1905-1907: [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)]]
* 1907-1916: [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)]]
* 1916-1931: [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]]
* 1931-1940: [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)]]
* 1940-1961: [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)]]
* 1962-1963: [[Kai Jensen (1899-1963)]]
* 1963-1979: [[Henning Niels Høirup (1909-1995)]]
* 1979-1994: [[Herluf Eriksen (1924-2016)]]
* 1994-2015: [[Kjeld Holm (1945-2024)]]
* 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]]

===Amter, amtmænd og stiftamtmænd===
Efter enevældens indførelse i 1660 blev [[Aarhus Amt|Aarhus Stift inddelt i amter]], der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier. 

Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en ''stiftsbefalingsmand''. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til ''stiftamtmand''. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1660-1661: [[Henrik Thott (1606-1675)]]
* 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1675-1681
* 1666-1671: [[Jørgen Friis (1623-1680)]]
* 1671-1674: [[Henrik Rantzau (1599-1674)]]
* 1674-1675: [[Mogens Friis (1623-1675)]]
* 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1661-1666
* 1681-1686: [[Ove Juul (1615-1686)]]
* 1686-1688: [[Mogens Skeel (1650-1694)]]
* 1688-1699: [[Niels Friis (1665-1699)]]
* 1699-1702: [[Frederik Vind (1662-1702)]]
* 1702-1725: [[Christian Ludvig von Plessen (1676-1752)]]
* 1725-1730: [[Poul de Løvenørn (1686-1740)]]
* 1730-1740: [[Eiler Holck (1695-1740)]]
* 1740-1747: [[Jacob Benzon (1688-1775)]]
* 1747-1752: [[Ulrik Christian Nissen (1691-1756)]]
* 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)]]
* 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe (1689-1763)]]
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn (1711-1790)]]
* 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]]
* 1784-1802: [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
* 1803-1804: [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)]]
* 1804-1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]
* 1820-1828: [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]
* 1828-1843: [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]]
* 1843-1857: [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]
* 1858-1868: [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]
* 1868-1870: [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]]
* 1870-1894: [[Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)]]
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth (1850-1933)]]
* 1895-1915: [[Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1845-1934)]]
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]
* 1981-1999: [[Leif Groth (1931-2009)]]
* 1999-2007: [[Peter Christensen (1945-)]]
* 2007-2019: [[Torben Sørensen (1960-)]]
* 2019-2022: Erling Brandstrup
* 2022->: Jacob Hess

=== Se også ===
*[[Aarhus Amt]]
*[[Aarhus Amtskommune]]
*[[Aarhus Domkirke]]
*[[Bispegårde i Aarhus]]

==Litteratur og kilder==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895
*Palle Rosenkrantz: ''Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935'', Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)
*J. Bloch: "Stiftamtmænd og amtmænd i kongeriget Danmark og Island 1660-1848", udgivet af Rigsarkivet i 1895, indscannet af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/921863.pdf

[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Embedsmænd]]