Se kilde til Aarhus’ borger nr. 100.000

Den 7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans' fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''!

=== Da jernbanen kom til byen ===
Helt indtil 1851 holdt Aarhus sig indenfor det plankeværk, som udgjorde en bymur, og i 1855 var Aarhus blot Danmarks fjerdestørste provinsby. Både Odense, Aalborg og Helsingør kunne præstere et større indbyggertal, og Randers lå lunt i svinget med blot 50 færre indbyggere end Aarhus. 

Men så kom [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]]. I 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning indviet mellem Aarhus og Randers, og syv år senere var hele den jyske længdebane etableret.

Modsat byer som Randers og Aalborg, lå [[Aarhus Havn|Aarhus’ havn]] ikke inde i en fjord, og var derfor kun sjældent frosset til. Havnen og byens centrale placering på jernbanelængden gjorde, at der for alvor blev sat skub i Aarhus’ udvikling. Allerede før 1870 var Aalborg og Helsingør passeret indbyggertalsmæssigt, og i 1873 blev også Odense overhalet. 

=== Den landlige invasion ===
Fra at have haft godt 7000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000, og i 1941 var dette tal igen fordoblet. At Aarhus i 1941 med lille Hans havde nået indbygger nummer 100.000 skyldtes ikke, at aarhusianerne var begyndt at få flere børn. Tværtimod. For på trods af den faldende spædbørnsdødelighed blev de aarhusianske familier mindre og mindre, som årene gik. 

I slutningen af 1800-tallet havde industrialiseringen for alvor fat i Danmark, og Aarhus var med sin ideelle placering på jernbanenettet og ved havnen et attraktivt sted at starte en virksomhed. I årene op til århundredskiftet kom ca. 3000 tilflyttere til Aarhus om året i håb om en bedre fremtid i byen. I 1899 blev Danmark ramt af en stor arbejdsmarkedskonflikt, som satte en dæmper på den store indvandring til byerne. I 1904 modtog Aarhus eksempelvis kun 161 tilflyttere, men nedgangen var dog kun kortvarig.

=== Arbejdernes Aarhus ===
[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen|Hads Herreds Vej]] løbende ind mod byen. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadig at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]] 
Det stigende befolkningstal medførte også, at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870, boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000, og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]]. 

I samme periode begyndte [[Ø-gade kvarteret|Øgadekvarteret]] at skyde frem. Frederiksbjerg blev bygget på markjord, som tidligere havde hørt under [[Marselisborg Gods]], og den nye bydel kunne derfor planlægges med lige og ensformige veje og boulevarder. Øgadekvarteret var derimod i forvejen bebygget med villaer, som de nye brolagte veje måtte planlægges efter. Vejene her blev derfor asymmetriske med knæk og vinkler. 

Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.

=== 100 års udvikling ===
Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer, både geografisk og socialt.

Samtidig var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500-års købstadsjubilæum. 

Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tre gange faderens ugeløn. I radioen blev den nye Aarhus-borger præsenteret af selveste Gunnar 'Nu' Hansen. 

Aarhus by har rundet de 280.000 indbyggere (2021), men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere, der boede i Aarhus i 1941, alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.

Aarhus' borger nr. 100.000, Hans Krogh Johansen, døde i 2019, 77 år gammel.

== Kilder ==
* Annegrete Dybdahl, ''Borger nr. 100.000'' i ''Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986

* Jørgen Fink, ''Byens Rum'' i ''Århus – Byens historie 1870-1945'', bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

* Århus Stiftstidende, 17.03.2011

* Århus Stiftstidende, 17.01.2019

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]