Se kilde til A/S Turisten

[[Fil:Skovbåden Turisten 1897.jpg|400px|thumb|right|A/S Turistens første damper [[Skovbåden Turisten|Turisten]] fotograferet ud for [[Ørnereden]] i 1897.]]

'''A/S Turisten''' var et dampskibsselskab, der med skovbådene [[skovbåden Turisten|Turisten]] og [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]] sejlede på [[Aarhus Bugt|bugten]] fra 1896 til 1939.

I 1800-tallet foregik de fleste skovudflugter til den kommunale [[Riis Skov]], men i 1896 overgik også [[Marselisborgskovene]] til kommunalt eje. Skovene havde i over 200 år hørt under [[Marselisborg Gods]], men i 1896 solgte [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|godsejer Ingerslev]] godset med al dets jord til kommunen. 

==="A/S Turistens etableres"===
Købet af Marselisborgskovene blev incitamentet til stiftelsen af "Dampskibsselskabet Turisten" - eller A/S Turisten - den 27. april samme år. ''"Det Interessentskab, der har dannet sig for at sætte Lystdampere i Gang paa Aarhusbugten, holdt i Gaar konstituerende Generalforsamling  paa [[Børsen]]. Her vedtages Lovene og Bestyrelsen valgtes. Denne kom til at bestaa af Grossererne [[Louis Hammerich|L. Hammerich]] og [[Rahr]] samt [[Carl Georg Edvard von der Hude|Konsul von der Hude]]"''. Sådan kunne der dagen efter læses i [[Århus Stiftstidende]]. 

''"Ved en billig og bekvem befordring med selskabets både at lette adgangen for publikum til de nærmeste kyststrækninger og i øvrigt gøre driften så indbringende som muligt …"'' Sådan lød selskabets målsætning, og primus motor grosserer Louis Hammerich havde forberedt sig godt. Hos Ljunggren i Kristianstad havde Hammerich fået et lille dampskib med plads til godt 80 mennesker bygget, og allerede inden den officielle overdragelse af Marselisborgskovene, havde selskabet – med tilladelse fra Ingerslev – været ude og opsætte anløbsbroer ved [[Varna Pavilionen]] og [[Ørnereden]].

===Den første sejlads===
[[Fil:Skovbåden Marselisborg 1909.jpg|350px|thumb|left|A/S Turistens anden skovbåd [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]] ved sin kajplads i [[Aarhus Havn]] i 1909.]]

A/S Turisten var således helt parat, da skovbåden Turisten 1. pinsedag 1896 kunne tage den første tur fra [[Aarhus Havn|havnen]] til Varna og Ørnereden. Egentlig skulle indvielsen først have fundet sted 2. pinsedag, men da bådfører [[Jens Rasmussen Nicolajsen]] ankom med båden fra København om morgenen 1. pinsedag, var interessen så stor, at man valgte at tyvstarte sejladsen. Prisen for at benytte sig af skovbåden var 20 øre til Varna, 30 øre til Ørnereden og 40 øre til [[Moesgaard]]. For børn under 12 år var prisen det halve. Der kunne også købes både månedskort og abonnementskort til hele sæsonen.

Sejladsen var en stor succes, og den lille båd var som regel proppet til bristepunktet, mens mange måtte vente forgæves ved landgangsbroen ved havnen. Allerede året efter blev der derfor indsat en ny og større skovbåd. 8. maj 1897 blev [[Skovbåden Marselisborg]] indviet med sejlads af prominente aarhusborgere. Den nye skovbåd kunne rumme omkring 200 personer og havde kostet 32.000 at få bygget. 

Der var ikke megen overdække at finde på de små skovbåde, så det lunefulde danske sommervejr kunne til tider bringe udfordringer for de mange skovgæster. Også røgen fra de kuldrevne dampere skabte klager fra herrer og damer i lyse sommerklæder. Eksempelvis [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|grosserer Baune]] klagede over, at hans lyse hat var blevet sort af kulstøv. Kullet blev dog under Første Verdenskrig udskiftet med tørv.

===Pladsproblemer===
Selv med den forøgede kapacitet kunne der stadig meldes om alt udsolgt på mange afgange. Selskabet valgte at lade den gamle "Turisten" erstatte af en ny og større skovbåd med en kapacitet på omkring 250 passagerer. Denne blev ligesom "Marselisborg" produceret på Eriksberg mekaniska Verksted i Gøteborg.

Der var dog fortsat pladsproblemer på den nye "Turisten" og "Marselisborg". I 1899 blev omkring 150.000 fragtet frem og tilbage mellem byen og skoven, hvilket gav en billetindtægt på 25.558 kr. – svarende til knap 1,75 mil. kr. i dag. Sæsonafslutningen blev i netop 1899 fejret med et chokoladegilde ved Ørnereden for selskabets abonniner. I Århus Stiftstidende kunne man dagen efter læse i avisen: ''”Blandt de faste Abonenter og Abonniner var der, paa en ung Dames Initiativ, sat en Indsamling i Gang til en Hædersgave for de to Kaptajner [[Jens Nicolaisen|Nicolaisen]] og [[Hans Henrik Kalsbøll|Kallsbøll]]. Gaven bestod i et elegant pletteret Kaffeservice til hver af dem. Desuden fik Baadenes Mandskab en Pengegave”''.

===Sejlads til Risskov===
[[Fil:Skovbåden Ørnen 1915.jpg|350px|thumb|right|A/S Turistens fjerde skovbåd Ørnen ved anløbsbroen ved [[Varna Pavillonen|Varna]], som selskabet kun sejlede med i to sæsoner.]]

Fra 1897 gik nogle af selskabet sejladser også nordpå til Riis Skov. Sejladsen blev dog aldrig nogen lukrativ forretning og da "[[Aarhus elektriske Sporvej]]" i 1904 begyndte at køre til [[Risskov]] for 10 øre, mod skovbådenes 15 øre, anmodede selskabet byrådet om tilladelse til at nedlægge deres anløbsbro ved  Riis Skov. Til gengæld ville selskabet genanvende træet til en anløbsbro ved [[Silistria]] i Marselisborgskovene. Byrådet havde ikke nogen interesse i at sejladsen til Risskov skulle ophøre, hvorfor anmodningen om en anløbsbro ved Silistria blev afvist. Sejladsen til Risskov blev alligevel opgivet, men blot for at blive genoptaget af det nystiftede ”[[Dampskibsselskabet Riis Skov]]”. 

Ti år senere - i 1914 - genoptog A/S Turisten sejladsen til Riis Skov, da "Dampskibsselskabet Riis Skov" overdrog sin rute og sine broer til A/S Turisten. Ved samme lejlighed fik Selskabet en ny skovbåd "[[Skovbåden Ørnen|Ørnen]]". "Ørnen" viste sig at være ubrugelig som skovbåd, og efter blot to år i drift blev den solgt for 70.000 kr. – 30.000 mere end hvad selskabet havde betalt to år tidligere. Det var Første Verdenskrig, der havde presset priserne i vejret. Sammen med "Ørnen" forsvandt også sejladsen til Risskov.

1914 blev også året, hvor A/S Turisten endelig fik sin anløbsbro ved Silistria. Ved samme lejlighed blev også opført en anløbsbro ved [[Strandvejen]] til glæde for [[Frederiksbjerg]]s voksende beboerantal. Landbroen ved Silistria blev opgivet igen i 1922, mens broen ved Strandvejen i hele sin levetid havde store problemer med tilsanding.

===Strid med byrådet===
A/S Turisten ragede i 1914 uklar med [[Aarhus Byråd|byrådet]], da de forhøjede deres takster, så det nu kostede 35 øre at tage en af de to skovbåde fra enten havnen eller Strandvejen til Ørnereden. Taksterne blev vel at mærke forhøjet, uden byrådet havde godkendt dette, hvilket byrådet mente, var i strid med de oprindelige aftaler. 

Det faldt også medlemmer af byrådet for brystet, at der ikke var prisforskel på at tage skovbåden fra havnen eller Strandvejen ud til skoven. På den måde ville [[Sporvogne i Aarhus|sporvejene]] blive påført en urimelig konkurrence.

Sagen blev sendt videre til [[Skovudvalget]], der gav selskabet medhold i de forhøjede billetpriser. Byrådsmedlem [[Mikael Johansen (1854-1931)|Mikael Johansen]] fra Højre tog også selskabet i forsvar og gjorde byrådet opmærksom på, at selskabet med et udbytte på højst 6 % langt fra var en lukrativ forretning. Den senere socialdemokratiske [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] ''”fandt en dividende på 6 % ret pæn”'', mens [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|redaktør Simonsen]] fra avisen [[Demokraten]] mente, at ''”For Smaakaarsfolk vilde det herefter blive ganske umuligt at benytte Skovbaadene.”''

Sagen trak ud, og i 1915 hævede selskabet atter sine priser – denne gang på grund af Første Verdenskrigs stigende kulpriser. Igen stod fronterne mellem socialdemokraterne på den ene side og Skovudvalget og Højre på den anden side. I byrådet endte sagen med, at der blev nedsat et udvalg til at forhandle takster direkte med selskabet. Udvalget kom til at bestå af [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Marthin Hansen]] fra [[Det Radikale Venstre]], Jakob Jensen fra [[Socialdemokratiet]] og [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]] fra [[Venstre]].

===Nedgangstider===
I 1922 var Aarhus Bugt lukket af is, og alle A/S Turistens landgangsbroer blev stærkt beskadiget, da isen trak sig tilbage. Det blev dyrt at renovere broerne, og samtidig var bilerne ved at vinde indpas. I 1926 havde selskabet haft et overskud på 5.262 kr., men året efter var overskuddet blevet vendt til at underskud på 2.836 kr. Bortset fra enkelte år med et overskud på nogle hundrede kroner, var det slut med de gyldne tider for A/S Turisten. De økonomiske problemer medførte, at der fra 1928 ikke blev udbetalt noget til aktionærerne. 

Selskabet fik op gennem 1930’erne økonomisk støtte fra både [[Aarhus Kommune|kommunen]] og havnen, og 
den 30. august 1939 anmodede selskabet endnu engang byrådet om et tilskud fra kommunen på 5.000 kr. Denne gang blev kassen lukket i på trods af, at selskabet gjorde opmærksom på, at det ellers var nødsaget til at indstille driften. Borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] henviste til, at der i flere år, var ydet tilskud til ruten, og hvis selskabet lukkede, ville et nyt nok tage over – en holdning, resten af byrådet bakkede op om. Den senere borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] stemte i og henstillede til at [[Havneudvalget]] ''”ikke uden videre smider en hel Del Penge i Gabet paa ”Turisten”''. 

En måneds tid senere lykkedes det dog alligevel A/S Turisten at hive et tilskud på 4.000 kr. hjem fra kommunen.
Men vinteren 1939-40 bød på endnu en ødelæggende isvinter for A/S Turisten, og krigens komme betød det endelige dødsstød for selskabet. Den 3. september 1939 blev dermed sidste gang, at "Turisten" og "Marselisborg" sejlede for A/S Turisten. De gamle skovbåde blev solgt. "Marselisborg", der havde sejlet 43 sæsoner indbragte 8.000 kr., og "Turisten", der havde 42 sæsoner på bagen, indbragte 9.600 kr. En æra var slut!

===Efter skovbådene===
Traditionen med sejlads på bugten er enkelte gange blevet genoptaget: Et par gange i forbindelse med Festugen og senest ved skulpturudstillingen Sculpture by the sea Aarhus.

På [[Aarhus Søfarts Museum]] kunne man indtil 2013 se en stor fungerende model af damperen Marselisborg. Siden museet blev lokaleløst pr. 1. oktober 2013, har modellen været opbevaret i en container.

==Kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger 17.06.1897, 24.06.1897, 06.07.1897, 17.11.1904, 12.03.1914, 11.06.1914, 06.05.1915, 03.06.1915, 10.06.1915. 30.08.1939
* Bernhardt Jensen, Med skib til skoven – af de århusianske skovbådes historie, 1977-78
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
* S. Hjort Eriksen, Sådan var Århus - lette vidnesbyrd om Århus i 1920'erne og 1930'erne, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1973
*Århus Stiftstidende 28.04.1896, 24.05.1896, 08.05.1897, 26.09.1899, 24.03.1900

[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]
[[Kategori: Turistvæsen]]
[[Kategori: Havnen]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]