Se kilde til 3. Dragonregiment

[[Fil:B775100-CD0417-121377.jpg|450px|thumb|right|3. Dragonregiment deltog i 1849 i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus. De tyske styrker kan genkendes på deres cylindriske hovedbeklædning, kaldet en chakot.]]

'''3. Dragonregiment''' kom til Aarhus i 1819 under navnet '''Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment''' - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]]. Dragonerne, der i 1839 ændrede navn til 3. Dragonregiment, havde base i over 100 år, indtil de i 1932 blev flyttet til Randers.

===Ridehus og kaserner===
Det var dengang, byens opgave var at sørge for indkvartering af soldater, og mod en årlig afgift på 120 Rbd. sølv, blev [[købmand Fulling]]s [[Villa Elba]], lige uden for [[Mindeport]], udlejet til munderingskammer og lokale for eksercerskolen. Året efter blev også [[Prins Ferdinands Ridehus]] opført til dragonerne - dog for statens regning. 
 
I 1823 blev der indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var tvivlsomme, og efter få år kunne der rapporteres om utætte lofter, der gjorde, at rekrutterne ikke kunne ligge og tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug, indtil en egentlig rytterikaserne blev oprettet i 1870'erne. 

Ud over ”kasernen” i Mindegade boede dragonerne blandt andet også i [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]], opkaldt efter bygherren major [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz]], og [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], opkaldt efter tobaksfabrikant [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]].

===Dårlige indkvarteringsforhold===
I 1842 kunne [[Århus Stiftstidende]] bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge Stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre.
 
Dragonernes forhold blev også beskrevet af den senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester i Aarhus]] [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], der i 1878 skrev i et manuskript til en tale for [[Aarhus Byråd|byrådet]]:

: ''”Det faldt i min Lod i Aaret 1861 som Chef for Armeens Intendantur at bereise samtlige Garnisonsbyer, for til Ministeren at afgive Rapport … Jeg erindrer tydeligt, at min Beretning gik ud paa, at det Sted, hvor jeg havde fundet Indqvarteringen slettets, var Aarhuus, og Aarhuus havde da kun et Rytterregiment.”'' 

Aarhusianernes holdning til byens soldater havde i 16- og 1700-tallet været meget negativt, men dette ændrede sig i løbet af 1800-tallet til det bedre. Prins Ferdinands Dragoner, der i 1839 havde ændret navn til 3. Dragonregiment, deres deltagelse [[Besættelsen af Aarhus i 1849|Treårskrigen 1848-1851]] bidrog i høj grad til dette. Dragonerne var blandt andet med i [[Rytterfægtningen]] ved Aarhus, og regimentets popularitet i Aarhus steg betragteligt efter krigen.

===Ny rytterikaserne===
I 1860 opførte krigsministeriet et stort grundmuret [[Ridehuset|ridehus]] til 3. Dragonregiment. Ridehuset blev opført i byens sydlige ende -  lige uden for [[Frederiks Port]].

Fra 1875-1878 kunne 3. Dragonregiment rykke ind på den nyopførte [[Rytterikasernen|rytterkaserne]] på [[Vester Allé]] - ved siden af Ridehuset fra 1860. Her holdt dragonerne til indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5. Dragonregiment, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. 

Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.

==Kilde og litteratur==
* Christian R. Jansen, Den gamle rytterikaserne i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg
* P.E. Niemann, Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, Forlaget Zac, 1981
* U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878
* F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942
* De jysk-fynske styrker domiciler: Århus, 1976
* Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977


[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]