Se kilde til Karl Adolf Verner (1846-1896)

'''Karl Adolf Verner''' (født den 7. marts 1846 i Aarhus, død den 5. november 1896 på Frederiksberg) var en dansk sprogforsker. 

Han var født i Aarhus, og som barn og ung boede han med sin familie i [[Vestergade 5]] fra 1851 til 1875. Han studerede sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet og tog magisterkonferens i 1876.

Allerede i 1875 fremsatte Karl Verner teorier om den germanske lydforskydning, en iagttagelse, som siden skulle blive kendt som Verners Lov. Han kom til universitetsbiblioteket i Halle i Tyskland som bibliotekar 1876, og fra 1888 til sin død var han professor i slavisk filologi ved Københavns Universitet. 

Karl Verner blev medlem af Videnskabernes Selskab 1888, ridder af Dannebrogsordnen 1892 og æresdoktor ved universitetet i Heidelberg 1887.

På [[Aarhus Universitet]] hædrede man bysbarnet ved i 1951 at lade billedhuggeren Knud Nellemose (1908-1997) udforme et keramisk portrætrelief af Karl Verner og ved at opkalde [[Karl Verners Vej]] i [[Universitetsparken]] efter ham. Over porten i Vestergade 5 er der en mindeplade, der markerer, at Karl Verner boede i ejendommen. Den er opsat i hundredeåret for hans fødsel i 1946.