Se kilde til Lars Bjørnbak (1824-1878)

[[Fil:Bj%C3%B8rnbaks_mindest%C3%B8tte.jpg|350px|thumb|right|Mindestøtte rejst for Lars Bjørnbak i 1880. I dag står mindestøtten i byparken i Viby. Busten er lavet af Jens Adolph Jerichau, og er støbt i bronze. På granitpiedestalen står indskrevet: "Lars Bjørnbak folkesagens Djærve Talsmand 1824-1878 Kundskab er magt uvidenhed trældom". Ukendt fotograf, 1880-1900, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Lars Nielsen Bjørnbak.''' Skolelærer, politiker, højskoleforstander.

Født 19. januar 1824 i Lendum, Vendsyssel <ref>Kirkebog Lendum sogn, 1824</ref> - død 2. januar 1878 i [[Viby]], Aarhus <ref>Kirkebog Viby sogn, 1878</ref>. 

Søn af skolelærer ''Niels Thomsen Bjørnbak'' (1786-1862) og hustru Cathrine Marie Larsdatter (1796-1857). Blev i 1845 gift med ''Eline Marie Hedegaard''. 

Uddannet skolelærer på Snedsten Seminarium. Blev skolelærer i Hjørring og kom til Århus i 1855 til en stilling som skolelærer og kirkesanger. 

Lars Bjørnbak nærede udpræget demokratiske anskuelser; navnlig var han en stærk modstander af alt bureaukrati og ville have militærvæsenet indskrænket til det mindst mulige.

Han blev hurtigt medlem af Foreningen for folkelig Frihed i Hads og Ning Herreder, og blev medstifter af Den jydske Folkeforening. Han var grundlægger af [[Viby højere Landboskole]] i 1857 (nedlagt 1899), og fik startet [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus|Den folkelige Forsamlingsbygning]] i [[Østergade]]. Medvirkede til oprettelsen af [[Landbosparekassen i Aarhus]] i 1862. 

Han søgte 1865 og 1873 forgæves valg til Folketinget, men valgtes i marts 1877 til medlem af Århus Amtsråd. 

I 1880 blev der rejst en mindestøtte nær Viby højere Landboskole af hans venner.

====Oplysningen af bønderne====
Bjørnbak var fortaler for, at bønderne skulle oplyses og undervises i gårddrift og jorddyrkning, så de kunne drive deres gårde effektivt og dermed opnå en ordentlig indtægt. Ifølge Bjørnbak var der nemlig for mange bønder, som endte i økonomiske problemer fordi de var uvidende om deres fag. Dette resulterede i, at de "følgende den usleste og elendigste Driftsmaade, næppe kan hutle sig igjennem med at bringe Skatter og andre Afgifter tilveje", hvorefter en forvalter eller forpagter fra en nærliggende herregård, “eller en anden udenfor Bondestand født mand”, kom og købte gården til en god pris. Bjørnbak var modstander af dette, og løsningen var ifølge ham, at bønderne fik en faglig forståelse for gårddrift. I et indlæg i Nørrejysk Tidende i 1854, hvor han netop argumenterede for denne sag, skrev han således, at bønderne skulle “fremad i Oplysning og dermed i aandelig Dygtighed! Kundskab er Magt! Uvidenhed er Trældom!” Bjørnbak engagerede sig derfor i oplysningen af bønderne, først som skoleholder på [[Viby Skole]] i 1855, og senere som grundlægger af Viby Højere Landboskole.

Bjørnbak gik ind for en undervisning, som var rent oplysende og opdragende, og hvor eleven fik testet sin viden ved en afsluttende eksamen. Han stod dermed i opposition til den nyere grundtvigske "skole for livet", som lagde vægt på erfaringsudvekslende og udviklende samtaler mellem lærer og elev.

====Aarhus Amtstidende====
I 1866 grundlagde Bjørnbak sammen med købmanden J. C. N. Wistoft [[Aarhus Amtstidende]] som han gjorde til egnens førende oppositionelle avis. 

Amtstidendes kritik var i Bjørnbaks tid især rettet mod militærvæsenet og de nationalliberale, og bladet opnåede stor indflydelse i landbokredsene. Bjørnbak holdt sig ikke tilbage i sin iver for at tale sin og bøndernes sag, og indimellem gav det ham også problemer. Ifølge en skrivelse i Aarhus Stiftstidende, skulle han angiveligt i 1870’erne have truet købmænd og næringsdrivende i Aarhus med, at de ikke ville få besøg af lokalområdets bønder, hvis de ikke gjorde reklame i Aarhus Amtstidende. Hvordan sagen endte er usikkert, men i samme periode blev han dømt for forskellige udtalelser i amtstidende - blandt andet skulle han afsone en bøde på 100 rigsdaler for i en artikel at have kaldt sognefoged Jens Andersen i Fårup for en "mestertyv", og året efter blev han idømt en bøde på 500 kr. eller 6 ugers fængsel for i avisen at have fremført "fornærmelige Udtalelser" mod byfoged Schrum i Svendborg. 

I 1877 holdt han i øvrigt en grundlovstale, som blev vurderet så kritisk, at justitsministeriet indledte en undersøgelse af om hans udtalelser opildnede til oprør mod regeringen og derfor burde føre til retsforfølgelse. Bjørnbak døde dog året efter, og undersøgelsen blev stoppet før den var afsluttet.

En voksende konkurrence indenfor bladindustrien medvirkede til, at Aarhus Amtstidende i 1965 blev nedlagt, og bygningen og trykkeriet i [[Ryesgade]] blev solgt til [[Aarhus Stiftstidende]]. 

====Sønnen Viggo Bjørnbak====

Hans søn [[Viggo Bjørnbak (1853–1892)|Viggo Bjørnbak]] ledede højskolen i Viby fra 1878–1886 og førte ligeledes Aarhus Amtstidende videre. Han var 1884–1892 medlem af Folketinget for Odderkredsen. 

== Lars Bjørnbak på AarhusArkivet ==  
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Lars+Bj%C3%B8rnbak}}  

==Kilder og litteratur==
* Ib Gejl: ''Århus byens borgere.'' Århus byhistoriske Udvalg. 2000
* [http://www.sejrssedler.dk Hjemmesiden Sejrs Sedler] - Om [[Sejrs Sedler]]
* Dansk biografisk Leksikon
* Viggo Bjørnbak. ''Lars Bjørnbak, hans Liv og Virken: En historisk Fremstilling''. 1880. 
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009. 
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981 
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak 
* Aarhus Stiftstidende 18-12-1873, 2
* Aarhus Stiftstidende, 02-05-1874, 2
* Aarhus Stiftstidende, 28-01-1875, 2

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]