Se kilde til De Gamles Hjem

[[Fil:De gamles hjem 1904.jpg|300px|thumb|right|De Gamles Hjem Kirkegårdsvej 1904]]

Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i [[Graven]], men her var forholdene meget dårlige. De Gamles Hjem blev indviet i 1904 på Kirkegårdsvej, Trøjborg. I dag huser bygningen Lokalcenter Trøjborg.

===Alderdomsloven af 1891===
I 1891 kom Loven om alderdomsunderstøttelse. Betingelserne for at oppebære alderdomsunderstøttelse var bl.a. at man var fyldt 60 år, at man ikke i de sidste 10 år havde modtaget fattighjælp - efter 1908 i 5 år –  og at man desuden var en agtværdig person. Man sigtede mod at hjælpen skulle ske i eget hjem med hjælp til husleje, brændsel, mad og medicin. Dermed undgik de ældre fattigvæsenets umyndiggørelse. Understøttelsens størrelse blev fastsat af kommunen. Først i 1922 fastslog en ny aldersrentelov faste takster som alle ældre havde ret til, men aldersgrænsen for modtagelse blev sat op til 65 år.
Kunne man ikke klare sig i hjemmet længere, blev der med 1891-loven mulighed for at tilbringe alderdommen i kommunale asyler.

===Alderdomsasyl===
Århus’ første alderdomsasyl blev indviet i starten af 1890’erne i havehuset ved fattigvæsenets enkeboder på Graven. Asylet blev dog snart for småt og utidssvarende. Et år senere var alle 44 pladser optaget af 10 ægtepar og 24 enlige. De skulle, for at få mad og lidt lommepenge, indordne sig asylets regler. Bl.a. gå i seng kl. 21.30 og de måtte ikke tigge i asylet eller uden for. Asylet havde ingen bad og ingen afdeling for syge. Skulle den ældre have bad eller sygdomspleje, skete det på kommunehospitalet for alderdomsvæsenets regning.

[[Aarhus Byråd]] modtog flere klager over forholdene med ønsker om forbedrede lokaler, forplejning og alderdomsstøttelsens beløb. Men byrådet mente ikke, at der var grund til at klage. 
Efter indstilling fra Udvalget for Alderdomsunderstøttelse blev der dog ændret i spisereglementet for beboerne i asylet;

” …saaledes, at der kun hveranden Søndag gives Suppe med Daasekjød, medens der hver anden Søndag gives Sagosuppe vekslende med Sagovelling og Bøf samt hver anden Tirsdag Vandgrød og stegt Flæsk i Stedet for Kjærnemælksvælling og Labskovs.”
 
Få år senere tog Udvalget for Alderdomsunderstøttelse igen fat i byrådet og resultatet blev at spisereglementet igen blev ændret: 

”...til Middagen den 8de Dag som Eftermad i Stedet for Spegesild med Kartofler gives Frikadeller elller Stegt Lever. at der i Morgendrikken i stedet for ½ Pot kogt Øl sættes I Kop Kaffe. at der med Hensyn til de til Morgen og Aften opførte Stykker Smørrebrød gives Ost paa 1 Stk ., og Kød paa 1 Stk., og at der i Asylet anvendes Smør i Stedet for Margarine."  

===Peter Sabroe===
I 1900 blev Rasmus Peter Sabroe valgt ind i Aarhus Byråd for Socialdemokratier og blev formand for Alderdomsudvalget. Peter Sabroe var født i 1867 i Silkeborg. Som barn flyttede han med familien til Aarhus. Han var socialist og stærkt optaget af at skabe mere retfærdighed og lighed i samfundet for de svage grupper i samfundet. Sabroe rejste rundt i landet og afdækkede de sociale forhold, især for børnene, og hans hjem lignede ofte et børnehjem, da han husede nødstedte børn. Sabroe døde ved jernbaneulykken ved Bramminge i 1913, 46 år gammel.

[[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] arbejdede også ihærdigt som formand for Alderdomsudvalget. Han var fra starten fortaler for et nyt alderdomshjem i Aarhus, for han ønskede at sikre de gamle en tryg alderdom. I 1899 besluttede Aarhus Byråd at bygge et nyt asyl på Trøjborg. 

===De Gamles Hjem===
De Gamles Hjem blev indviet 5. november 1904 som byens første alderdomshjem af en stolt Peter Sabroe. Det var også ham, som viste kong Frederik den VIII rundt, da han i 1906 besøgte hjemmet;” "Også en konge har godt af at se, hvordan en arbejder behandler sine gamle."
Både byens spidser og repræsentanter for det jævne folk var med til indvielsen.

Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med starten på [[Kommunehospitalet]], blev opført i de første ti år af 1900 tallet i området op til [[Trøjborg]].
Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for.

”Indvielsesfesten begyndte den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte [[Skt. Johannes Kirke]], slog tolv,” kan man læse i jubilæumsskriftet fra ”De gamles hjem”, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde.
“De gamles hjem” blev indviet samtidig med, at Skt. Johannes kirken stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905.

Alderdomshjemmet havde plads til 90 personer og en sygeafdeling til 50. I 1925 blev det udvidet med en ny fløj, så der var plads til 170 ældre og 80 syge. Det var det eneste offentlige hjem for ældre i byen, indtil man i 1930’erne opførte aldersrenteboliger på Marselisborg Boulevard og [[Skovvangsvej]]. Der fandtes dog også private alderdomsstiftelser rundt om i byen.

De Gamles Hjem blev, efter utallige om- og tilbygninger, i 1970’erne omdøbt til '''Lokalcenter Bakkegården''' og i 90’erne til '''Lokalcenter Trøjborg'''.

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

==De Gamles Hjem på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110150 De Gamles Hjem]}}