Se kilde til Ellen Rigmor Strange Petersen (1913-1984)

[[Fil:Ellen Rigmor Strange Petersen - Ib Rahbek-Clausen.jpg|300px|thumb|right|Valgmøde, Konservative Kandidater]]

Journalist og politiker '''Ellen Rigmor Strange Petersen'''


Født 8. september 1913 i Fredericia - død 31. maj 1984 i Aarhus.
Datter af Guldsmed Holger Jensen og Martha Nielsen. 


Gift første gang 8. april 1936 med adjunkt Søren Frederik Jerking, født 23. maj 1897 i Hjarup, død 31. oktober, med hvem hun fik børnene Bodil (1938) og Helga (1939).

Gift anden gang 4. april 1959 med professor og politiker Orla Strange Petersen, født 10. december 1905 i København, død 6. april 1971 i Aarhus. 


__TOC__
===Opvækst===
Ellen Rigmor Strange Petersen blev født i Fredericia, men familien flyttede i 1920 til Kolding, hvor hendes far blev selvstændig guldsmed. Økonomien i årene efter Første Verdenskrig var dog ikke optimale for guldsmede og andre handlende inden for luksusvarer. Derfor voksede Strange Petersen op i et beskedent håndværkerhjem. Det havde dog ingen indflydelse på hendes evner. Da hun var 11 år, kom hun i Latinskolen på en friplads, i 1929 tog hun mellemskoleeksamen, og efterfølgende havde hun en friplads i gymnasiet, hvor hun blev student i 1932.

===Første ægteskab===
Efter endt uddannelse fik Strange Petersen en elevplads ved Jyske Tidende, hvor hun efterfølgende var ansat indtil 1949. Ansættelsen var afbrudt af et ophold i Frankrig i 1933-34, hvor hun arbejdede som au pair for at lære fransk.  
I 1936 blev Strange Petersen gift med adjunkt Søren Frederik Jerking, som var ansat på Kolding højere Almenskole. Han insisterede på, at hun beholdt sin stilling som journalist ved Jyske Tidende, hvilket var temmelig usædvanligt i den tid. Den generelle holdning var også derefter. I årene 1938 og 1939 fik parret to børn, Bodil og Helga. Desværre fik Strange Petersens mand i 1941 en hjerneblødning, som gjorde ham lam i venstre side, og han døde i 1943. 

===Enlig mor under besættelsen===
Det var hårde tider for Strange Petersen med både karriere og to børn, især var det hårdt økonomisk. Derfor udlejede hun nogle af hjemmets værelser ud, primært til journalistelever på Jyske Tidende. Det var dog ikke kun journalistelever, som nød godt af Strange Petersens hjem i tiden under Anden Verdenskrig. Hun husede også på et tidspunkt et lederen af modstandsbevægelsen i fire måneder. I den forbindelse fik hun besøg af Gestapo, som hendes ældste datter Bodil erindrer:

''Næste dag, den 18. december 1944, fik vi besøg af Gestapo. Der var i alt fire mænd, en stod ved hoveddøren, to var i kælderen, og den fjerde gik rundt i huset. Mor holdt et barn i hver hånd, medens en dansk Gestapomand tømte skabe og skuffer i Erik Svenssons kælderværelse (…) Da han gik ud af kælderen, lod han fingrene glide langs et skab foroven og fok støv på fingeren. Han bemærkede til mor, at der nok ikke var gjort rent i dag, hvortil mor svarede, at hun ikke havde ventet så fine gæster!''

===Strange Petersens politiske arbejde===
Strange Petersen var udover sin karriere som journalist også meget politisk engageret. Allerede i sin studietid meldte hun sig ind i [[Det Konservative Folkeparti]]. Her havde hun særligt interesse for partiets kvindearbejde, og hun var også med i oprettelsen af en kvindekreds i Kolding i 1936. I 1943 trådte Strange Petersen ind i Kolding byråd, hvor hun dermed blev det yngste kvindelige byrådsmedlem. Hun sad i Skolekommissionen, Folkekøkkenudvalget, Socialudvalget og Børneudvalget. Senere trådte hun også ind i Børnehaveudvalget og Skoleudvalget. På det faglige område var hun også interesseret i kollegialt arbejde, hvorfor hun i perioden 1954-60 var medlem af bestyrelsen for Dansk Journalistforening. 

===Andet ægteskab===
Strange Petersen var igennem sit politiske arbejde stødt på [[Orla Schartau Strange Petersen (1905-1971)|Orla Strange Petersen]], som også var medlem af Det Konservative Folkeparti. Det bekendtskab udviklede sig, og i 1959 blev de gift. Ægteskabet affødte ikke nogen familieforøgelse, men begge parter havde også børn fra tidligere ægteskaber. Orla Strange Petersen døde i 1971 og Ellen Strange Petersen giftede sig ikke efterfølgende. 
I 1969 blev Strange Petersen ridder af Dannebrog for sin store indsats.

===Journalisten Strange Petersen===
Efter Strange Petersens første mands død blev det en udfordring at arbejde ved Jyske Tidende, da hendes arbejdstider strakte sig fra kl. 11 om formiddagen og ofte til kl. 23 eller 24 om aftenen. Derfor valgte Strange Petersen at tage imod tilbuddet fra [[Århus Stiftstidende]] i 1949, hvor hun blev tilbudt en stilling, hvor arbejdstiderne lå fra morgen til eftermiddag. Samtidig med ansættelsen måtte hun midlertidigt indstille sin politiske karriere, da den daværende chefredaktør, [[Louis Schmidt]], ikke tillod journalisterne at havde et offentligt politisk engagement. Da han døde i 1957, vendte Strange Petersen tilbage til politik og stillede efterfølgende op i Århus midtkreds og Skjoldelevkredsen. Som journalist beskæftigede Strange Petersen sig mest med skole- og socialstof, hvor hun også dækkede "Spanskrørs-affæren" ved [[N. J. Fjordsgades Skole]] i 1952, som i sidste ende ledte til afskaffelsen af den korporlige afstraffelse i skolen. 

===Politikeren Strange Petersen===
I 1959 kom Strange Petersen i Folketinget som suppleant for den forhenværende undervisningsminister Flemming Hvidberg. Planen var at Strange Petersen skulle fungere i stedet for Hvidberg under hans rejse til Palæstina, men Hvidberg døde under rejsen, og hun blev derfor siddende i Folketinget indtil valget i 1973, der gik hårdt ud over de konservative. Strange Petersen var en markant stemme, og dette gjorde hende til et konservativt samlingspunkt imod venstrebølgen fra slutningen af 1960'erne. Det gjorde hende mere synlig i det politiske landskab, så hun i 1973 blev angrebet af delegerede fra venstrefløjen under det konservative landsmøde. 

===Kvindekommissionen===
De mange år som journalist og politiker gav Strange Petersen en pondus, der nærmest gjorde hende selvskrevet som medlem af Kvindekommissionen, som i 1965 blev nedsat til at undersøge kvindernes ligestilling i samfundet. Kommissionens opgave var herudover at komme med forslag til lovgivningen, der kunne fremme ligestillingen på alle områder i samfundslivet. Dette arbejde medførte en række lovændringer, der skulle sikre ligestilling, samt oprettelsen af Ligestillingsrådet. Da 50-års jubilæet for kvindernes valgret kom i 1965, redigerede Strange Petersen bogen Kvinderne og valgretten, som blev udgivet på initiativ af de kvindelige folketingsmedlemmer. 

===Strange Petersens andre mærkesager===
Inden for det kulturelle område, hvor Strange Petersen også var meget engageret, var hun medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond fra oprettelsen i 1964, og i den forbindelse arbejdede hun for en ophævelse af Danmarks Radios monopol. Herudover var hun stærkt kritisk over for Christiania, Jens Jørgen Thorsens film om Jesus og forhold ved Roskilde Universitet i forbindelse med eksamensforhandlingerne i midten af 70'erne. Et emne som ikke fik så meget opmærksomhed i forhold til de førnævnte, var Strange Petersens lovforslag i 1972 om, at børn med dansk mor skulle have indfødsret. Tidligere havde det udelukkende været faderens nationalitet, som havde været afgørende.  

===De sidste år===
Efter Strange Petersens politiske karriere sluttede, blev hun freelanceskribent ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig var hun 1977-82 formand for Det Konservative Folkeparti i Aarhus Amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og Århus Seminarium. 
Gennem Strange Petersens liv havde der aldrig været tvivl om hendes standpunkter, hverken politik eller personligt. Hun gjorde en aktiv indsats for kvindebevægelsen både i forhold til foreningsarbejdet og gennem hendes karriere som politiker. Som Strange Petersen selv sagde det i en tale i 1946: 

''Det har tidligere været sørgeligt almindeligt at høre en kvinde sige: Jeg stemmer Venstre som min mand. Nok sætter jeg ægteskabet højt, men meningen med valgloven er dog ikke, at en gift mand skal have to stemmer!''

==Kilder==
* Dansk Kvindebiografisk Leksikon, bd. 3, Rosinante Forlag A/S, København 2001.
* Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
* Koldingbogen 1995, Bodil Moestrup, Ellen Jerking portræt.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Århus Stiftstidende 22.08.1973, 06.12.1973, 02.01.1974, 13.11.1974, 05.02.1975, 10.04.1975, 19.01.1977, 24.01.1978, 07.09.1983, 01.06.1984, 27.04.1992.

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Journalister & fotografer]]
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Politikere]]