Se kilde til Brahma Kumaris

Brahma Kumaris blev grundlagt i 1936 af Dada Lekh Raj, der ifølge bevægelsens beretning oplevede, at Gud inkarnerede sig i ham. Derved opnåede han den dybeste indsigt i livet og fik tilnavnet Brahma Baba. Bevægelsens lære hviler på raja-yoga-meditation, som ifølge bevægelsen redefinerer selvet som en sjæl og muliggør en højere bevidsthed. Bevægelsen forstår sig selv som ureligiøs og upolitisk, og alle kan blive medlem uanset baggrund. Kernemedlemmer lever efter bestemte regler såsom at leve asketisk og vegetariansk. Kvinder har den dominerende plads i bevægelsen, hvoraf navnet er opstået. Brahma Kumaris betyder ”Brahmas døtre”. Bevægelsen er udbredt i hele verden i 110 lande, hvor der findes i alt 8.500 . 
 

===Gruppens historie i lokalområdet===
 
I 1999 flyttede Viggo Simonsen, grundlægger og daglig leder af centret, der ligger i Ålborggade, fra København til Aarhus for at åbne et nyt subcenter. Baggrunden for etableringen var primært et ønske i bevægelsen om at sprede kendskabet til Brahma Kumaris. Initiativet fremskyndtes imidlertid af, at centret i København modtog flere opfordringer til et center i Jylland fra personer, som havde deltaget i kurser eller foredrag hos Brahma Kumaris under besøg i Aarhus. Subcentret fungerer i dag på 12. år i Aarhus, og meget er sket siden oprettelsen i 1999. Flere medlemmer er kommet til, lokalerne er udvidet med en lejlighed over det oprindelige subcenter, og nye dedikerede medlemmer er flyttet ind i bevægelsens lokaler i Aarhus. Viggo Simonsen underviste og drev subcentret i Aarhus alene i fire år efter oprettelsen. I dag deler han ansvaret for den daglige drift med en kvinde, som siden er blevet tilknyttet bevægelsen. Bevægelsen i Aarhus har med årene udvidet deres tilbud af kurser, bl.a. med et stressfrit liv-kursus, et påske-retreat og flere weekendkurser. Denne udvidelse af kursusvirksomheden kan siges at afspejle en voksende interesse i lokalområdet, som også har tilført ny frivillig arbejdskraft.  
 

===Organisation===
 
Brahma Kumaris har internationalt administrativt hovedsæde i Mount Abu, Rajasthan, Indien. Herfra fungerer den overordnede administrative ledelse, der er organiseret med en bestyrelse og en ledelseskomite. Ved siden af hovedsædet eksisterer der fem regionale koordinationscentre på verdensplan, alle med regionale og nationale koordinatorer, som refererer tilbage til hovedsædet i Indien (det regionale hovedsæde i Europa er i London). Derudover er der de nationale koordinationscentre, som har ansvaret for aktiviteter og anliggender i Brahma Kumaris’ centre i de forskellige lande. Bevægelsen betragter alle som suveræne individer, der træffer deres egne beslutninger, hvilket betyder, at de enkelte centre i dagligdagen fungerer autonomt og decentralt. Det er dog kutyme, at man vedrørende større beslutninger i de mindre lokale centre rådfører sig med mere centrale centre. Afdelingen i Aarhus er et subcenter til centret i København. Dette indebærer bl.a., at subcentret ikke har regnskabspligt overfor det internationale hovedsæde. Eventuelle økonomiske overskud hos bevægelsen i Aarhus sendes dog videre til det nationale hovedsæde i København.  

Brahma Kumaris opererer ikke organisatorisk med en streng hierarkisk struktur. Bevægelsen betragter sig selv som et åndeligt universitet, hvorfor lederne i subcentret i Aarhus beskriver sig selv som studerende med lærer- eller coachfunktioner. Brahma Kumaris drives af frivillig arbejdskraft, og alle kurser er gratis. Der stilles ingen formelle krav til undervisere, men det er dog nødvendigt at have gennemført de kurser, der udbydes, for at kunne videregive egne erfaringer. Desuden skal nye undervisere i Aarhus godkendes af Viggo Simonsen. Udover denne er der i dag to personer tilknyttet driften af subcentret i Aarhus; den ene bosat i centret i Ålborggade.  
 

===Medlemmer===
 
Det er gratis at være medlem af Brahma Kumaris. Medlemmer er berettiget til at deltage i og stemme ved generalforsamlinger, men udover dette virker medlemskabet ikke til at give den store indflydelse. 
 
 
I Aarhus er der relativt stor udskiftning af medlemmer. Viggo Simonsen vurderer, at der er ca. 50 faste brugere over en periode på tre måneder, og generelt er der en overvægt af kvinder. Flere medlemmer har eller har tidligere haft kontakt til andre religiøse/spirituelle grupper, og han mener, det kan være en medvirkende årsag til den store udskiftning. Medlemmerne stopper ofte gradvist med at komme, når de har gennemgået de forskellige kurser, Brahma Kumaris tilbyder. Der er intet forbud fra bevægelsens side mod også at være aktiv i andre religioner, samtidig med man er medlem af Brahma Kumaris. De ser ofte folk med en anden religiøs baggrund komme til subcentret. For mange af de personer, der vælger at engagere sig mere indgående i bevægelsen, vil det dog nok ofte være uforeneligt med samtidig at være aktivt engageret i andre grupper. 


===Økonomiske forhold===
 
Meditationslokalet i Aarhus finansieres af Brahma Kumaris i København. Den resterende del af lejemålet på adressen finansieres af Viggo Simonsen og et andet medlem, som begge er bosat på adressen. De donerer desuden 15 % af deres egen private indkomst til bevægelsen. Brahma Kumaris modtager ikke direkte offentlig økonomisk støtte, men som godkendt trossamfund har alle dog mulighed for skattefrit at donere en vis procentdel af deres bruttoindkomst til centret. I kraft af interessen for subcentret modtager de også flere frivillige donationer. De lejer sig ind i lejligheden ovenpå, bl.a. fordi det bidrager til større ro i meditationslokalet. Derudover har de købt nyt inventar i form af nye sofaer, stole og it-udstyr i løbet af de sidste ti år. Det er uvist, hvor mange der bidrager, da det ofte sker ved, at medlemmer donerer penge anonymt. Medlemmerne bidrager som regel, efter de har deltaget i et gratis kursus eller en meditation. Ikke fordi det er et krav, men mere fordi det er kutyme at sende penge videre op i systemet, hvis et center har økonomisk overskud, sendes disse bidrag videre til centret i København. 
 

===Religiøs/spirituel praksis===
 
Meditation er omdrejningspunktet for bevægelsens praksis. Målet med meditationen er dels at opnå bevidsthed om ens virkelige identitet som sjæl, dels at forstå ens forbindelse til Gud som Den Højeste Sjæl. Meditationsformen, som anvendes i Brahma Kumaris, kaldes raja-yoga-meditation og foregår med åbne øjne. Lokalet, som anvendes, er stort og lyst og enkelt udsmykket. Under meditationen spilles der periodevis afslappende musik, og der afbrændes røgelse. Det er vigtigt, at man sidder så behageligt som muligt, og at lokalet med interiør udstråler et roligt og fredeligt miljø. Der er ikke krav om at anvende en bestemt meditationsstilling, men alle sidder med front mod et stort billede med en lille stjerne i midten. Denne repræsenterer sjælen eller Gud og kan under meditationen anvendes som fokus eller hvilepunkt for øjnene. Der er to skemalagte meditationer om dagen, en morgenmeditation og en aftenmeditation. Om morgenen læses der efter meditationen op fra Brahma Babas talesamling (murli) på engelsk, og det er nødvendigt at have fuldført meditationskurset for at kunne følge indholdet i en murli-oplæsning. Om aftenen kan alle deltage.  

Udover de daglige meditationer afholder centret kurser i meditation, positiv tænkning og et stressfrit liv. Meditationskurserne er mest populære. Indenfor de sidste år er centret i Aarhus begyndt at udbyde weekendkurser som et tilbud til dem, som ikke bor i Aarhus-området og derfor ikke kan deltage i hverdagen. Der afholdes også et retreat i påsken, hvor der bl.a. inviteres respekterede medlemmer af bevægelsen til at holde foredrag. Desuden afholder underviserne, som er tilknyttet centret i Aarhus, foredrag i hele Vestdanmark, og der afholdes kurser på regelmæssig basis i Aalborg og Odense. 
 
Slægtskabet med hinduismen kommer til udtryk i bevægelsens religiøse praksis. Hver torsdag morgen efter morgenmeditation uddeles halva, som er velsignet mad. Der mediteres også over et fælles måltid. Det er vigtigt at lave maden med roligt sind og gode tanker, da det vil videregive gode vibrationer til maden, og maden vil, når den indtages, videregive de gode vibrationer til kroppen. Meditationen foretages både for at give tak til Gud for maden og for at finde ro og gode tanker inden måltidet. Bevægelsen markerer ydermere flere af hinduismens højtider, bl.a. med flere timers meditation, dog tillægges højtiderne en anden betydning i Brahma Kumaris end generelt i hinduismen.  
 

===Eksterne relationer===
 
I de sidste ti år har Brahma Kumaris deltaget i et multireligiøst projekt ved navn URI (United Religions Initiative), som nu er afsluttet. Formålet med projektet var at forene forskellige religiøse/spirituelle grupper i Aarhus. Det hele mundede ud i en fælles koncert, ”Toner fra himlen”. Derudover har de ikke kontakt til andre religiøse/spirituelle grupper end centret i København.  
I 2006 etablerede Viggo Simonsen et subcenter i Rumænien. Han støtter dette center både økonomisk og praktisk fra Aarhus og tager regelmæssigt til Rumænien, hvilket medvirker til, at han har mindre tid i Aarhus. 
De sidste ti år har Brahma Kumaris oplevet en voksende interesse. De har bl.a. haft flere gymnasiebesøg i Ålborggade og foredrag ude på gymnasierne.  
  
 
===Forandringer=== 

Ligesom Brahma Kumaris er vokset på verdensplan, således er også gruppen i Aarhus blevet større, og den er nu en veletableret spirituel gruppe. Siden sidste projekt er gruppen vokset fra 10 faste brugere til i dag at have 50 faste brugere, med en vis udskiftning over tid. I takt med den voksende interesse er to nye dedikerede medlemmer kommet til udover Viggo Simonsen. De deler nu ansvaret for ledelsen af centret. Desuden har bevægelsen udvidet med nye lokaler og nye kurser (”Stressfrit liv”, ”Påskeretreat”). Deres lokalområde er vokset, og de udbyder nu også kurser i henholdsvis Odense og Aalborg.

==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN:  978-87-92829-45-0


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}