Se kilde til Verner Anders Lindberg Kjær (1924-1998)

'''Verner Anders Lindberg Kjær''' og kendt under navnet Werner Kjær (født den 7. marts 1924 - død den 17. april 1998). Kjær var dansk arkitekt og senere virksomhedsgrundlægger i arkitektfirmaet [[Kjær & Richter]] i [[Mejlgade 7 |mejlgade 7]]. Han fungerede som konsulent ved tegnestuen frem til sin død. Blandt hans vigtigste arbejder var [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|Journalisthøjskolen]] og [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]].

=== Biografi ===
Werner Kjær blev født den 7. marts 1924 på [[Cort Adelers Gade |Cort Adelers Gade]] 34 på [[Trøjborg]]. Døbt i [[Skt. Johannes Kirke]]. Konfirmeret i [[Viby]]. Død den 17. april 1998 i Aarhus. Han var søn af tømrermester Anders Kjær (død 1955) og Mary Elisabet Lindberg Kjær (død 1939). Omkring konfirmationsalderen boede han sammen med sin familie på Balagervej 3 i Viby. 

I 1949 blev han viet i Skt. Lukas Kirke til barneplejersken Ulla Bisgaard (1928-2006), der kom fra Odder Sogn. Ifølge kirkebogen boede Kjær inden vielsen på Kongsvang Allé 4, mens Ulla Bisgaard boede på [[Marselis Boulevard |Marselis Boulevard 76]]. Sammen fik de tre døtre: Marianne, Pernille og Susanne Lindberg Kjær. I løbet af 1970'erne boede familien på [[Rolighedsvej (Risskov)|Rolighedsvej]] i [[Risskov]]. (Århus Stiftstidende, den 7. december 1972, s. 2)

=== Uddannelse og arbejde ===
Efter endt skolegang uddannede Kjær sig til tømrer og bestod sin svendeprøve i 1946. Håndværkeruddannelsen blev et vigtigt fundament for hans videre arbejdsliv. I en periode var han ansat hos arkitekt Tage Nielsen i Aarhus. I 1967 blev Kjær ansat hos [[Richter & Gravers]]. Da [[Arne Gravers]] forlod firmaet i 1971, fortsatte Kjær samarbejdet med [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], og virksomheden skiftede navn til [[Kjær & Richter]]. 

Tegnestuen var med til at sætte et markant præg på den modernistiske arkitektur, som var med til at forme Aarhus i disse år. Blandt deres vigtigste arbejder var Journalisthøjskolen og Musikhuset. Tegnestuens arbejde omfattede både offentlige bygninger og større institutioner, og gennem disse projekter kom de til at spille en synlig rolle i udviklingen af det moderne Aarhus. Den forblev en central del af Kjærs arbejdsliv. Selv efter at han var trådt ud af virksomhedens ledelse, fortsatte han som konsulent og kom jævnligt på tegnestuen i Mejlgade 7. Kjær døde natten til fredag, efter at han havde været på arbejde om torsdagen. 

=== Samarbejdet med Johan Richter (svende, modstandsmænd og arkitektkollegaer) ===
I 1942 var den 17-årige Richter i gang som tømrerlærling hos firmaet Fa. Thomas Pedersen. På omtrent samme tidspunkt var Kjær ligeledes i gang med sin uddannelse som håndværker. Fundamentet til deres fælles fremtid blev muligvis støbt i efteråret 1946. I [[Århus Stiftstidende]] kan man læse, at 17 nye tømrersvende i 1946 havde bestået deres svendeprøve. Blandt de navngivne svende var: "''(…) Johan Richter, Verner Lindberg Kjær (…)''." 

At de to mænd afsluttede deres tømreruddannelse på nøjagtig samme dag, står som det tidligste vidnesbyrd om en professionel og personlig forbindelse, der trækker tråde helt tilbage til tiden efter besættelsen. Kjær og Richter var nemlig  begge tilknyttet modstandsbevægelsen under besættelsen og registreret i Region II (Midtjylland), Sektion S, Aarhus Distrikt (S), 2. Kolonne med lokationen [[Marselisborg Slot]]. I Richters registrering er der desuden tilføjet betegnelsen ’1. Vagthold’. Deres fælles tilknytning til den samme militære enhed åbner således mulighed for, at de allerede lærte hinanden at kende under besættelsen. 

De blev begge uddannet arkitekter og startede siden tegnestuen sammen. Deres mangeårige venskab og professionelle samarbejde strakte sig over mere end et halvt århundrede og blev først brudt med Kjærs død den 17. april 1998. Richter nåede netop at få besked om sin gamle vens bortgang, inden han selv gik bort dagen efter, den 18. april. De to venner gik således bort med blot én dags mellemrum. I en nekrolog i Information stod der: "''Arkitekterne Johan Richter og Werner Kjær har endegyldigt sluppet den fælles blyant''".  


=== Kjær som menneske === 
Kjær beskrives som et grundigt og udpræget ordensmenneske. Tidligere ansatte ved tegnestuen har fortalt, at Kjær med sine pjuskede øjenbryn og sit beskedne ydre fremstod ganske anderledes end Richter, der var mere udadvendt og gavmild med komplimenterne. De unge arkitekter kunne derfor godt være lidt nervøse, inden de skulle tale med Kjær, men det varede sjældent længe, før de måtte erkende, at han i virkeligheden var blød som smør.

Hans håndværksmæssige baggrund blev livet igennem en væsentlig styrke, og han havde et indgående kendskab til byggeteknik. Han kendte sit eget værd i samarbejdet med kollegaer, men blev samtidig beskrevet som et særdeles behageligt menneske at arbejde sammen med. 
I en nekrolog fremhæves det, at han var vellidt blandt stifter og menigheder landet over. Han var således håndværkeren, der aldrig glemte sin tømrerbaggrund, samtidig med at han som arkitekt evnede nytænkning og samarbejde. 

=== Anekdoter ===
Kjær var ofte ude af huset, for at besøge og holde opsyn med de mange kirker, som han af Richter havde fået ansvaret for. Hans foretrukne transportmiddel var en Harley-Davidson-motorcykel. Til den havde han fået specialfremstillet et sæt sadeltasker, der var nøje tilpasset, så der var plads til kirkebøgerne.

Som tidligere nævnt opholdt Kjær sig ikke meget på tegnestuen, da han for det meste var på farten – enten på sin motorcykel eller i sin gamle folkevogn. Bilen havde han fået indrettet med et skrivebord, så han kunne tegne og udføre sit arbejde, mens han var undervejs.

Selv når han var på tegnestuen, var han sjældent at finde ved sit skrivebord. Han havde som regel gang i et eller andet praktisk projekt i bygningen, hvor noget skulle repareres, bygges om eller forbedres. Blandt andet stod han for indretningen af husets kantine. Her skulle der efter sigende have været et fadølsanlæg, som Kjær mente burde vendes, så det stod ud mod publikum. Hans begrundelse skulle have været, at han gerne ville gøre noget godt for mennesker, så de selv kunne skænke deres øl.

Kjær var desuden meget berejst, ikke mindst i sine år som konsulent. Da han fyldte 60 år, gav han sig selv en rejse tværs gennem USA på sin Harley-Davidson, som han gennemførte alene. Ti år senere, i anledning af sin 70-års fødselsdag, rejste han med Den Transsibiriske Jernbane til Vladivostok.




== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Werner_Kjær]}}

== Litteratur og kilder ==
* Information, 21. april 1998.
* Nationalmuseet: Modstandsdatabasen [Indsæt link til den specifikke person, hvis muligt].
* Information hentet fra kirkebøger
* Århus Stiftstidende, 1. november 1942, s. 10.
* Århus Stiftstidende, 24. oktober 1946, s. 2.
* Århus Stiftstidende, 18. april 1998, s. 1-4.


[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]