Søndre Kirkegård

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Søndre Kirkegård, Assistents- eller almen Kirkegård eller Den Gamle Kirkegård blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag Frederiks Allé - lige uden for Brobjerg Port. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til Park Allé, byens nye rådhus og Rådhusparken.

Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus fra 1837, der i dag er udstillet i Den Gamle By, som sprøjtehus.

Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård

3. november 1818 kunne man læse følgende i Århus Stiftstidende: ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen.”

Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter Ane Schmidt (1802-1818), og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring Domkirken, Vor Frue Kirke og Skt. Olufs Kirke ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.

Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813, hvor rutebilstationen i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand Jens Nors, men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.

Søndre Kirkegårds indgangsparti på hjørnet af Frederiks Allé og Sønder Allé nedbrydes i 1938.

Kirkegård på Bispetoften

Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende Bispetoften lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor en ny kirkegård i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester Johan Mejer fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blevKøbmændenes Ligbærerlavs Vognhus opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af Aarhus Brandvæsen og fik funktion som sprøjtehus. I dag er det udstillet i Den Gamle By.

Uvorne børn og blomstertyveri

Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.

Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”

Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ”…at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.” Igen i 1894 kunne man læse: ”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.

Udvidelser og kapel

Tømrermester Carl Steinbrenners kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af rådhuset.

Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand Hans Jørgen Kaas’ datter Karen Petra Kaas blev begravet.

Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester Carl Steinbrenner opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede stiftsprovst Boesen kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under schalburgtageangrebet på rådhuset 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af Spare- og LaanekassenStore Torv.

Kommunens ejendom

1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år. Altså til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester Johan Petersen - blev begravet fra Skt. Pauls Kirke. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.

En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af Sønder Allé (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.

Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.

Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.

I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadigt finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.

Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken

Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.
De bevarede gravsten i Rådhusparken er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses Brobjergskolen.

Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadigt bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.

Sten nr. 11 over Kochs familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.

Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By. En ny gravsten for Peder Larsen Schmidts familiegravsted er imidlertid blevet rejst i Rådhusparken.

Af ikke bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop Gerhard Peter Brammer (1801-1884)s familiegravsted.

Mindessten for faldne soldater

Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget: Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864.

Stenen blev opsat 18. juli 1909 af Våbenbrødreforeningen.

Faldet i 1864
  • Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1864
  • Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1864
  • Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1864
  • Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1864
  • Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1864
  • Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1864
  • Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1864
  • Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1864
  • Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1864
  • Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1864
  • Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1864
  • Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1864
  • Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1864
  • Preusisk grenader Müth 16.07.1864
  • Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1864
  • Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1864
  • Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1864
  • Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
  • Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1864
  • Preusisk soldat August Kirch 18.11.1864
  • Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
  • Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
  • Tre unavngivne preusiske soldater

  • Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
  • Premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864) 15.02.1864
  • Menig Adolph Theodor Svendsen (1840-1864) af 20. regiment 24.05.1864
Faldet i 1849
  • Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
  • Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
  • Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
  • Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
  • Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
  • Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
  • Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
  • Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
  • Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
  • Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
  • Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850

Gravsten i Den Gamle By

Marcus Gottlieb Galthen Bechs gravsten fra Søndre Kirkegård ligger i dag i Den Gamle Bys magasiner.

Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.

Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.

Flytning af gravsteder

I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til Nordre Kirkegård, Vestre Kirkegård og Dahls familiegravsted ved Moesgaard. Sten og støbejernsarrangement for Søren Frich blev flyttet til kirkegården ved Åbyhøj Kirke sammen med de jordiske rester af ham, hans to koner og en afdød, mindreårig søn. Støbejernsrækværket var produceret af Frichs fabrikken, der også betalte for gravflytningen.

Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård

Købmanden Hans Broges gravsted er i dag overflyttet fra Søndre Kirkegård til Nordre Kirkegård.

Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård

Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård

Kort over Søndre Kirkegård i 1909

I Begravelsesvæsenets arkivalier ligger et kort over kirkegården, som den så ud i 1909, og hvor den havde sin maksimale udstrækning. Den stiplede streg nederst på kortet viser et cirkaforløb af den nuværende Park Allè.

Søndre Kirkegård 1909

Se også

Litteratur og kilder