Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Julius Høegh Guldberg med sin anden hustru, Cathrine Friis, og to af sine børn.
Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Julius Høegh-Guldberg (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.

Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere Stiftamtmand i Aarhus Ove Høegh-Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.
Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.

Privatliv og karriere

Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Ove Høegh-Guldberg havde medvirket i kuppet mod Struensee og sad en kort overgang selv på størstedelen af statsmagten. Da han i 1784 overlod magten til en ny konge, blev Ove Høegh-Guldberg og hans familie forflyttet til Aarhus, hvor han blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i Vestergade 11 som en del af byens øverste elite.

Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.

I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881). De boede længe i en gård på Frederiksgade 32. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.

I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.

I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Sammen fik de ét barn, sønnen Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg.

Julius Høegh-Guldberg døde i deres hjem i Klostergade 14 den 30. november 1861, 83 år gammel. Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård. I dag ligger Rådhusparken på kirkegårdens tidligere placering, og her er et gravminde for Høegh-Guldbergfamilien bevaret i den sydlige ende af parken.

Vennelystparken

Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og Kommunehospitalet til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for Studsgades Port af Aarhus Kommune. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.

Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget Vennelyst, der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.

I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder Høegh-Guldbergs Gade til ære for ophavsmanden.

Andre initiativer

Julius Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, hvilket blev begyndelsen til Forhistorisk Museum i Aarhus.

Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for Arveprinsesse Carolines Børneasyl og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for Aarhus Teknisk Skole, i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af Spare- og Lånekassen.

En erindring om Julius Høegh-Guldberg, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."

Politik

Fra 1840-1852 var Høegh-Guldberg medlem af Borgerrepræsentationen i Aarhus. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug for Aarhus Stiftstidende, hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af Skovkommissionen.

Medlem af eller repræsentant i...

Julius Høegh-Guldberg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Julius Høegh-Guldberg

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Julius_Høegh-Guldberg_(1779-1861)&oldid=92172"