AarhusWiki:Generelle forbehold

Fra AarhusWiki

Da AarhusWiki er resultatet af mange forskellige brugeres fortløbende redigeringer, vil vi som princip ikke kunne stå inde for samtlige synspunkter og faktuelle påstande, som AarhusWiki på ethvert givet tidspunkt måtte indholde. Som central redaktør og administrator vil Aarhus Stadsarkiv naturligvis bestræbe sig på at gennemgå al tekst og billedmateriale, der lægges på wiki'en, men dette arbejde tager tid, og da vi i sagens natur ikke er eksperter på alle mulige områder, vil en redaktionel vurdering selvfølgelig ikke fange enhver faktuel fejl.

Takedown politik

På samme måde som vi ikke løbende kan garantere for den absolutte holdbarhed og pålidelighed af indholdet, kan vi heller ikke garantere at nogens ophavsret ikke er blevet krænket under udgivelsen af et givet materiale på AarhusWiki. Vi kræver naturligvis, at bidragydere indhenter tilladelse fra samtlige rettighedshavere, når de benytter materiale, som de ikke selv har eneretten til, men vi har almindeligvis kun brugernes ord for denne afklaring.

Hvis du er den retmæssige ejer og mener, at du har fundet materialer på vores hjemmeside, til hvilke du ikke har givet tilladelse, vil vi selvfølgelig fjerne dem. Kontakt os venligst på email med følgende oplysninger:

  • Dine kontaktoplysninger
  • Alle oplysninger om materialerne
  • Den præcise url, hvor du fandt materialet (eks.: http://aarhuswiki.dk/wiki/Toldbygningen)
  • Bevis for at du er den retmæssige ejer eller er en af den retmæssige ejer autoriseret person