Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

Fra AarhusWiki
Fotografi af A. F. Elmquist fra 1860'erne. I 1862 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og det er sandsynligvis den orden han her ses med på brystet.
Adolph Frederik Elmquists og Helene Ambrosia Elmquist, f. Folandts gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Adolph Frederik Elmquist var boghandler og lejebiblioteksejer i Aarhus samt redaktør af Aarhus Stiftstidende i 1812-1867.

Født den 19. september 1788 i København, død den 10. oktober 1868 på Helenesminde på Frederiksberg i København, begravet i Aarhus.

Søn af den svenskfødte skomagermester Gudmann Elmquist (ca. 1729-1814) og dennes tredje hustru Mette Marie Sørensdatter Thisted (ca. 1763-1823).

Gift den 17. april 1811 i København med Helene Ambrosia Elmquist f. Folandt, født den 29. december 1790 i København, død den 23. maj 1862 i Aarhus, datter af murermester Johannes Folandt (1756-1827) og Johanne Christiane Mortensen (1756-1828). Deres søn, Alfred Hjalmar Elmquist, blev gift med Georgine Christine Nielsen, datter af den navnkundige byfoged og politimester Jørgen Nielsen (1789-1853).

Boghandler og lejebiblioteksejer

I sine unge dage arbejdede Adolph Frederik Elmquist en tid som skriver i rentekammeret i København, men kom siden i lære hos boghandler J. H. Schubote. Han deltog i forsvaret af København under den engelske belejring i 1807 samt i kampene i Cassens Have 31. august samme år som en del af Københavns Livjægerkorps.

I 1810 bosatte han sig i Aarhus, hvor han indtil sin død med stor energi førte forretninger. I 1811 oprettede han byens første egentlige boghandel, der desuden solgte et bredt udvalg af kobberstik, skriveredskaber, papir og noder, og med tiden også en række instrumenter. Hertil kom oprettelsen af et lejebibliotek, som Elmquist flittigt averterede for i avisen, og som han i 1817 solgte videre for 1000 specier.

Aarhus Stiftstidende

I 1811 indgik han sammen med Niels Lund i redaktionen af Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, der senere blev til Aarhus Stiftstidende. Året efter opnåede han privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død.

I april 1814 købte Elmquist ejendommen på Mejlgade 48 af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Ejendommen blev ikke bare hjem for Elmquist og hans familie, men også for avisens redaktion og trykkeri.

Adolph Frederik Elmquist gjorde avisen mere underholdende og letlæselig, og i hans tid ved avisen steg antallet af abonnenter fra 400 til 3000. Han spillede således en væsentlig rolle i transformationen af det, der siden blev til Aarhus Stiftstidende, fra en mindre avis til en af provinsens største. Helt fra starten havde han da også målet at "more og gavne" med avisen. Han var ikke selv den største skribent, men forstod at tilknytte andre velskrivende personer til bladet.

Alligevel kastede han selv ud i blandt andet digtningens kunst ved nytår og ved kongeligt besøg i byen. Eksempelvis skrev han et digt til nytåret 1819-1820, trykt den 1. januar 1820:

"Op med Dækket! Januar Atter ung paa Scenen træder, Hylt i hvide Vinterklæder, Lokken lys og Minen klar, Hil paa Jord Dig, Yngling skiøn Kommer paa Aururas Vinge! Siig, hvad godt Du os mon bringe, Aarets førstefødte Søn? Jublende i Stad og Vang Siunge vi: med Haab vi møde Ville froe Din Morgenrøde, Hilse dig med Harpeklang. Hvo kan skue, Yngling bold, Vel dit milde Blik, og sørge? Ei vi ville derfor spørge, Hvad Du fører i dit Skjold. Ofte Jordens Børn Dig saae Dykket op af Tidens Bølge Sorgen træt var i Dit Følge, Roser født Du hvilte paa. Dennegang Du smiler glad, Ingen Harm Dit Bryst betynger Thi sig om Din Pande slynger Fredens grønne Oljeblad. Snart Du os forlade vil Atter ned i Bølgen segne: Snart Dit milde Aasyn blegne Skal i Aftenrødens Smil. Naar Du atter smiler her, Hulde, paa Din hvide Throne, Glad som nu vor Løbe tone Hilsende Dit Purpurskiær!"

Foruden sin bogtrykkervirksomhed virkede Elmquist som udgiver af forskellige blade, herunder det litterære tidsskrift, Læsefrugter, der udkom i i alt 66 bind i perioderne 1818-33 og 1839-40. Det blev en betydelig succes med over 500 abonnenter, og foruden tysk litteratur, oversat af Elmquist selv, bragte tidsskriftet værker af Oehlenschläger, Ingemann, H. C. Andersen og specielt St. St. Blicher, der fik flere af sine første noveller trykt i bladet.

I 1850'erne udgav Elmquist et lignende tidsskrift med navnet Cimbria samt en fortsættelse af det med navnet Almuevennen Cimbria.

I 1867, efter 55 år i spidsen, overlod han avisen og trykkeriet til sin søn, H. F. Elmquist. Herefter flyttede han tilbage til København, hvor han dog kun levede et år, før han døde i 1868. Begravelsen fandt sted i Aarhus, på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, hvor han blev begravet ved siden af sin afdøde kone. Kirkegården blev senere omdannet til rådhuspark, og Elmquists gravsten er en af de få bevarede gravsten, som stadigt kan ses i parken.

I det offentlige liv

I Aarhus spillede Adolph Frederik Elmquist en fremtrædende rolle i det offentlige liv. Umiddelbart efter at have bosat sig i byen gik han ind i Borgervæbningen. I 1816 udnævntes han til kaptajn, og i 1826 tog han afsked derfra som chef for borgerbevæbningens 2. afdeling.

I 1814 blev han regnskabsfører i Skolekommisionen, og var her med til af føre de store skolereformer af 1814 ud i praksis. I 1821 optrådte Elmquist som medstifter af Aarhus Stiftsbibliotek, hvor han i mange år sad i bestyrelsen. I 1839-46 var han bestyrelsesmedlem af Aarhus Tekniske Skole.

Elmquist engagerede sig ligeledes i Polyhymnia. Her var han et fremtrædende medlem og fungerede ad flere omgange som direktør. Han engagerede sig særligt i klubbens teater og støttede den desuden økonomisk, hvorfor han i 1861 blev udnævnt til æresmedlem.

Litteratur og kilder