Polyhymnia

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.155799599076225,"lon":10.210426735596895,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca href=\"/wiki/Kannikegade_14\" title=\"Kannikegade 14\"\u003EKannikegade 14\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Kannikegade 14\n","link":"","lat":56.155799599076225,"lon":10.210426735596895,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Prins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia, Kannikegade 14 i 1902.

Selskabet Polyhymnia var en klub for byens borgere, hvor folk mødtes til diskussioner, læsning og teater. Selskabet blev stiftet i 1815 og eksisterede frem til 1978. Selskabet holdt gennem mange år til i Kannikegade 14.

Stiftelse

Selskabet Polyhymnia blev stiftet den 14. januar 1815 ved at sammenlægge to selskaber: Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus. Navnet Polyhymnia stammer fra den græske mytologi hvor Polyhymnia er sangens, dansens, pantomimens og geometriens muse.

Selskabet Polyhymnia var gennem mange år et mødested, hvor medlemmerne kom for at diskutere, læse i foreningens store bibliotek og tidskriftssamling, komme til baller, teaterforestillinger og for at spille kegler, billard og andre spil. Herudover var selskabet kendt for sin gode mad og vin. Det var også et sted hvor sang, specielt de sange der var udgivet i Polyhymnias sangbog.

Polyhymnia arvede ved sammenlægningen af de to selskaber en dobbelthed, som kom til udtryk i de emner, selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164.

Selskabets bygninger

Selskabet holdt til i Kannikegade i det hus som tidligere havde tilhørt Kronprindsens Klub. Grunden dækkede Kannikegade 18, også kendt som Kannikegården, Kannikegade 16, Post og telegrafbygningen og Kannikegade 14, hvor Polyhymnia holdt til. Til grunden hørte også en stor have, som medlemmerne brugte om sommeren.

I februar 1846 besluttede Polyhymnia sig for at bygge en ny klubgård. Klubben havde da en gæld på 19.720 Rigsdalere og kunne sælge deres samle bygning for 5.000 Rdl. Den nye bygning blev anslået til at koste 15.000 Rdl. Klubgården stod færdig i 1851 lidt vest for teateret. Ved indvielsen den 14. januar 1851 havde rektor Hans Henrik Blache (1787-1871) skrevet en sang, hvor af første vers lyder:

Et Hus har rejst sig her med høje Sale
Og samler os i Aften første Gang.
Til Samkvems Lyst, til Dans og muter Taler
Det vies skal med Kvad og Harpeklang.
Et herligt Rum sig aabner for vort Øje,
Et mægtigt Vintertelt mod Stormens Hyl,
Det byder efter Dagens Kamp og Møje
Den trætte Aand et Glædens Asyl.

I 1901 blev facaden på bygningen ændret, så den var tilpasset tidens mode. I 1915 solgte selskabet sin bygning og holdt herefter til i nogle lejede lokaler i Hotel Royal.

Polyhymnias Teater

I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførelsen af teatret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere, end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer, som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet, at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825, hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger til kun fem årlige forestillinger, hvor der tidligere havde været mange flere.

Medlemskab

I 1859 bestod direktionen af kammerråd Jensen, major og kammerherre Bauditz, konsul I. Mørk, købmand H. Liisberg og købmand Herm. Meyer.

Kontingentet var for udenbys gæster 12 Rigsdalere, indskud 10 Rd., for indenbys 6 Rd. og 5 Rd. Dansende medlemmer skulle betale 5 Rd. for vinteren.

Fremtrædende medlemmer

I sommeren 1902 fik Polyhymnia fint besøg af justitsminister P.A. Alberti og folketingets finansudvalg til frokost. Alberti ses tronende i midten med nr. 18 på maven. Yderst til venstre (nr. 1) er det Peter Sabroe, nr. fire fra venstre (nr. 9) er Harald Otto Jensen (1851-1925), mens den senere borgmester Jakob Jensen ses siddende nr. 2 fra højre.

Af fremtrædende medlemmer i Polyhymnia kan nævnes:

• Overkrigskommisær Hans Peter Ingerslev (1831-1896) til Rugård Gods som var med til at stifte foreningen
• Redaktør Adolph Frederik Elmquist (1788-1868) som var en af drivkrafterne bag teateret
• Prokurator og politimester Jørgen Nielsen (1789-1853)
• Distriktskirug Ernst Peter Weis (1776-1845)
• Kantor ved Aarhus Domkirke Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)
• Drejer Johannes Liisberg (1757-1844)
• Købmand Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)
• Kunstmaler Søren Møller Jørgensen (1794-1873)
• Ritmester og generalmajor Hans Adolph Juel (1789-1874)
• Pastor Jacob Steenberg (1783-1875)
• Rektor Hans Henrik Blache (1787-1871) som skrev adskillige viser og sange til selskabet
• Kaptajn og stadsmusikant Peder Albrecht (1770-1851)
• Rektor Jens Stougaard (1761-1838)
• Borgmester Hans Astrup Fleischer (1785–1847)
• Købmand Hans Frederiksen Raae (1756-1843)
• Agent Jens Pedersen Røgind (1760-1841)
• Birkedommer Christen Rasmussen (1787-1862)
• Agent og købmand Harboe Meulengracht (1767-1853)
• Kammerherre og stiftsamtmand Torkild Christian Dahl (1807-1872)
• Oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)
• Stiftsfysikus Hans Christian Weis (1811-1882)
• Krigsråd Johan Hendrich Ahnfeldt (1782-1850)
• Oliemøller Christian Bang (1794-1870)
• Justitsråd Lars Schurman Fabricius (1805-1880)
• Købmand Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)
• Købmand Henrik Carl Liisberg (1810-1863)
• Vinhandler Frantz Fulling (1780-1840)
• Ritmester Johannes Freisleben (1795-1873)
• Arveprins Frederik Ferdinand
• Arveprinsesse Caroline
• Stiftsamtmand Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)
• Biskop Gerhard Peter Brammer (1801-1884)
• Toldinspektør og Justitsråd Johan Michael Andreas Müller (1805-1881)
• Landsoverretsprokurator Christian Rasmus Otterstrøm (1795-1876)
• Redaktør Johannes Magnus Mørk (1827-1889)
• Købmand Hans Broge (1822-1908)
• Arkitekt Thorkel Luplau Møller (1868-1946)
• Malermester Lauritz Peter Kruse (1834-1916)
• Læge Anton Andreas Ditlev Hansen (1826-1891)
• Adjunkt Peder Gotthold Theodor Schaldemose (1824-1897)
• Prokurator Otto Henrik Nors (1821-1875)
• Rådmand Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)
• Kammerjunker Hans Rudolph von Scholten (1816-1895)
• Oberst Stephan Ankjær (1820-1892)
• Overlærer Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)
• Kammerherre og oberst Ferdinand Carl Adolph Bauditz (1811-1866)
• Postmester Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)
• Købmand Carl Emil Secher (1818-1890)
• Overlærer Letzer Kleisdorff (1832-1913)
• Skolebestyrer Peter Bernhard Fenger (1845-1922)
• Overretssagfører Christian Ludvig Kier (1839-1934)
• Læge Niels Christian Schack Grauer (1852-1914)
• Overretssagfører Hans Christian Joachim Selmer (1857-1903)
• Købmand Frederik Danus Matzen (1848-1916)
• Overlæge Emil Müller (1859-1912)
• Læge Knud Ove Bayer (1864-1928)
• Overretssagfører Otto Knud Gulmann (1873-1948)
• Stadsingeniør Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)
• Læge Anders Hvass Winge (1865-1948)
• Apoteker Martin Niels Reimers (1874-1963)
• Fuldmægtig Nicolai August Kiørboe (1882-1926)
• Læge Charles Marius Christian Jørgensen (1872-1956)
• Kaptajn H.V.C. Rasmussen
• Justistråd Carl Julius Flagstad (1820-1905)
• Bankbogholder Frederik Bernhardt Grodtschilling Schack (1849-1876)

Litteratur og kilder

• Baumgarten, Torkil: ”Selskabet Polyhymnia gennem 100 aar, 1815-1915” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1915.
• ”Love for Selskabet Polyhymnia i Aarhuus” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1832
• Sejrs Sedler
• Om polyhymnia på Den Store Danske