Viggo Østergård
Fra AarhusWiki
Viggo Østergård var ejer af virksomheden Viggo Østergaard A/S, der senere kom til at hedde Vigo Charcuteri A/S.
Født i Vendsyssel som søn af en slagteridirektør.
Uddannet på Dalum Landbrugsskole og i England.
Østergård kom til Aarhus i 1927. Her lejede han et kontor til en husleje på 50 kr. per måned, som han også boede i, hvilket var starten på virksomheden Viggo Østergaard A/S.
Efter Anden Verdenskrig blev Østergård medlem af bestyrelsen for Provinshandelskammeret og Handelsbankens tilsynsråd.
Hans virksomhed blev i 1966 solgt til Østasiatisk Kompagni (ØK), der siden drev det under navnet Vigo Charcuteri A/S, hvorigennem de handlede med friske, frosne, røgede, tilberedte og konserverede kødprodukter.
Litteratur og kilder
- Demokraten 20.10.1973, Viggo Østergård stod på egne ben.