Bruno Grönings Vennekreds

Bruno Gröning var en tysk healer, som levede fra 1906 til 1959. Vennekredsen stammer således fra Tyskland og har Grönings lære som omdrejningspunkt. For Gröning var årsagen til lidelse og sygdom, at mennesket har fjernet sig fra ”det guddommelige” – en god og helbredende kraft, som gennemstrømmer verden og alt i den; såvel mennesker som planter og dyr. Målet med læren er, at mennesket skal finde tilbage til det guddommelige og genfinde sundheden, der er knyttet til menneskets naturlige tilstand. Bruno Gröning fungerer i den forbindelse som en formidler af kraften, som kommer fra det guddommelige og videreføres til mennesket. Øjenvidneberetninger fortæller, hvordan store menneskemængder samlede sig omkring Bruno Gröning, som forkyndte sin lære og derved opnåede helbredelser af mange syge mennesker. Selv efter hans død fortsatte helbredelserne ved hjælp af ham og hans lære, og man oprettede derfor den første vennekreds i Tyskland i 1979. Grundlæggeren af denne var Grete Häusler, som havde haft et tæt forhold til Bruno Gröning, og som havde oplevet at blive helbredt for tre uhelbredelige lidelser, på trods af at hun indledningsvis var meget skeptisk overfor læren. Siden har der spredt sig vennekredse udover hele verden – heriblandt i Aarhus. Man ønsker fortsat at udbrede den lære, Bruno Gröning forkyndte, og derigennem helbrede så mange som muligt og yde åndelig hjælp. Helbredelserne sker i kraft af, at mennesket vender tilbage til det guddommelige gennem en åndelig udvikling. Herigennem er man i stand til at overvinde såvel fysiske som psykiske lidelser, men også problemer, der knytter sig til det økonomiske og det familiære aspekt af livet. Vennekredsen anser ikke sig selv som værende en religion. Uanset hvilken trosretning man tilhører, er man derfor velkommen hos Bruno Gröning. Det er dog uhensigtsmæssigt at blande for mange religiøse retninger sammen. Gruppen ser i stedet sig selv som en overbygning til religion, i den henseende at man er hævet over at binde sig fast til en guddom.

Gruppens historie i lokalområdet

Bruno Grönings Vennekreds blev på initiativ af moderorganisationen i Tyskland etableret i Aarhus i 1999. Sammen med Bruno Grönings Vennekreds i Valby, som på dette tidspunkt var den eneste vennekreds i Danmark, så moderorganisationen til, at Bruno Grönings Vennekreds fik en stand på en ”Krop-Sind-Ånd”messe i Aarhus i september 1999. På messen blev der holdt to foredrag om Bruno Grönings lære, og interesserede inviteredes til det første vennekredsmøde i Aarhus. Dette møde fandt sted den 23. oktober 1999 på Åby Bibliotek og blev ledet af en repræsentant fra en vennekreds i Tyskland. Denne fortsatte som leder af vennekredsen i Aarhus indtil den 19. februar 2001, hvor han blev afløst af en lokal leder. Møderne finder stadig sted på Åby Bibliotek, som gruppen låner igennem Aarhus Kommune. Udover møderne på Åby Bibliotek er der to årlige kongresser – en i Jylland og en i København.

Organisation

Som organisation er vennekredsen i Aarhus bundet af nogle retningslinjer ligesom alle vennekredse verden over. Der er en lokal organisatorisk leder (vennekredsledere) af hver enkelt vennekreds. Lederen har ansvar for at forestå møderne, uddelegere opgaver såsom uddeling af flyers osv. og at lave adresselister. Foruden vennekredslederen er der en inderkredsleder. Det er dennes ansvar at koordinere samarbejdet indenfor inderkredsen, som består af vennekredsene i Jylland og på Fyn. Hos denne ligger også et ansvar for, at beslutninger, der tages på regionalt plan, føres ud i livet. Længst oppe i hierarkiet er moderorganisationen i Tyskland. Beslutningerne, som tages der, handler som oftest om godkendelse af tiltag eller lignende fra de enkelte vennekredse. Det kan bl.a. omhandle udvælgelsen af en ny vennekredsleder. En ny vennekredsleder indstilles af den lokale vennekreds, men skal godkendes af Bruno Grönings ånd, og kontakten til denne formidler lederen for moderorganisationen i Tyskland.

Medlemmer

I Bruno Grönings Vennekreds benytter man sig af betegnelsen ”venner” for medlemmer af vennekredsen. Dette har man gjort, fordi man mener, at Bruno Gröning tilbyder sit venskab til dem, som ønsker at blive helbredt, og som kommer til vennekredsmøderne.

Det er svært at sige, hvor mange aktive venner der er i vennekredsen i Aarhus. Mange kommer og går, men man er begyndt at skrive op til møderne, hvem der har været der, og ud fra det ser man på, hvor mange der kommer. Har man ikke været der i lang tid, bliver man kontaktet med henblik på afklaring af, om man stadig har lyst til at komme. Svarer personen ikke, meldes man ud af organisationen. Vennekredsen i Aarhus har på nuværende tidspunkt gang i et større oprydningsarbejde, men antallet af tilknyttede ligger på 65-70. Ca. 15 af disse kommer regelmæssigt til møderne. Iblandt de 65-70 er der desuden venner fra en gruppe i Herning, man er ved at forsøge at starte op.

Vennekredsen kommer i kontakt med nye venner ved at dele flyers ud i lokalområdet. Det er et stort stykke arbejde, som kører på frivillig basis. Derudover annonceres der i Århus Onsdag med dato og tidspunkt for møderne, og der holdes ”lægeforedrag” med læger, som er tilknyttet Bruno Gröning-organisationen. Man har et ønske om at vokse sig større, og det hænger sammen med, at jo flere der bliver helbredt, jo bedre.

Vennekredsen i Aarhus stiller ingen krav til vennerne – hverken før eller efter tilknytningen til vennekredsen. Alt kører på frivillig basis. Det eneste, man tilskynder til, er, at man indtager den såkaldte ”åbne kropsholdning” ved vennekredsmøderne. Det gør man ved at have ukrydsede ben, fri ryg og hænderne liggende i skødet med håndfladerne opad. Begrundelsen for at skulle sidde på denne måde er, at den guddommelige kraft, som formidles til deltagerne gennem Bruno Gröning, skal kunne bevæge sig frit. Indtager man ikke den åbne kropsholdning, vil kraften ikke være i stand til at helbrede hverken den gældende person eller de andre tilhørere. Derudover kan det være en fordel at indstille sig på kraften to gange om dagen – kl. 9 og 21. Denne praksis beskrives yderligere nedenfor.

Der kan nævnes enkelte fællestræk ved vennerne. Aldersfordelingen er fra midt i 20’erne og op til 60. Hovedparten er dog omkring de 40 og overvejende kvinder. Derudover er det kendetegnende ved vennerne, at de ser sig selv som søgende mennesker.

Geografisk set dækker vennekredsen i Aarhus også Viborg, Randers og Skanderborg, da der er nogle vennekredse, der er blevet lukket ned.

Økonomiske forhold

For at finansiere vennekredsens aktiviteter tager man imod frivillige donationer. Dette er helt anonymt og sker til møderne, hvor der står en kasse, man kan putte bidraget i. Det er meget forskelligt, hvor meget der bidrages med. Der er ingen omkostninger i forbindelse med lokalet på Åby Bibliotek, så andre aktiviteter såsom lægeforedrag kører på de frivillige bidrag. Skulle der være underskud, dækkes det af moderorganisationen i Tyskland, men det er sjældent tilfældet. Vennekredsen finansierer sig selv og ønsker ikke at modtage offentlig støtte, fordi man ønsker at bevare sin uafhængighed. Vennekredsen stiller ingen krav til medlemmerne, hvad angår bidrag, men stort set alle ønsker at hjælpe – især med arbejdskraft ved uddeling af flyers.

Religiøs/spirituel praksis

I Bruno Grönings Vennekreds er der både en individuel og en kollektiv praksis. Den individuelle praksis hedder en ”indstilling”. Det anbefales, at denne udføres mindst to gange dagligt, helst kl. 9 om morgenen og kl. 21 om aftenen, da man på denne måde indstiller sig på samme tidspunkt som mange andre venner verden over, hvorved indstillingen bliver mere kraftfuld. Indstillingen består af både en aktiv og en passiv del. Den aktive del består i bøn, hvor man ved at koncentrere sine tanker om det positive frem for det negative retter sin opmærksomhed mod det guddommelige og beder om hjælp og helbredelse enten for sig selv eller for andre. Den passive del består i meditation, hvor man, efter at have forbundet sig med det guddommelige gennem bønnen, optager den guddommelige kraft i sig.

Den kollektive praksis er vennekredsmødet, som afholdes hver tredje uge og varer ca. to timer. Rammen om mødet er som omtalt et lokale på Åby Bibliotek. Lokalet indrettes efter anvisning fra moderorganisationen på en særlig måde: Et bord dækkes med en hvid dug, en blomst og et stearinlys anbringes på det, og et billede af Bruno Gröning hænges op på væggen over bordet. Bordet er mødets centrum, og deltagerne sidder på rækker med front mod dette. Mødet indledes med en velkomst, og dernæst følger en kort beskrivelse af indstillingen, som herefter udføres. Man kan bruge den efterfølgende tid på at tale, men man kan også synge en sang. Der er blevet lavet adskillige sange om Bruno Gröning og hans lære, og det kan være en af disse, men det kan også bare være en sang fra den danske sangbog. Det er op til vennekredslederen, hvordan mødet udformes udover de faste elementer såsom indstillingerne. Under mødet beretter man desuden tre helbredelseshistorier. Det kan variere lige fra helbredelse af mennesker til helbredelse af dyr og planter. Mødet afsluttes med en bøn om hjælp og helbredelse, hvor mødets deltagere kan bede for sig selv eller nævne navnene på nogle, de ønsker skal have hjælp. Efter bønnen følger mødets sidste indstilling, og efter denne er selve mødet slut. Man afslutter med kaffe og kage, hvor snakken går, og man laver aftale om det praktiske såsom uddeling af flyers.

Eksterne relationer

Som nævnt har vennekredsen i Aarhus et ønske om at vokse sig større og har derfor nogle udadrettede aktiviteter. De har kontakt til Århus Stiftstidende, hvor de får gratis omtale i forbindelse med vennekredsmøderne. Herudover arrangerer man lægeforedrag, der henvender sig til læger og sygeplejersker. Sigtet med disse møder er at etablere kontakt til sundhedsvæsenet og få læger og sygeplejersker i tale omkring alternative helbredelsesmetoder. Vennekredsens kontakt til offentlige instanser begrænser sig til Aarhus Kommune i forbindelse med lån af lokale. Man har ikke et ønske om at blive godkendt af det offentlige, da man ikke ser sig selv som en religiøs bevægelse.

Forandringer

I de sidste 10 år har der været et udramatisk skift af vennekredsleder. Medlemslisten tæller desuden færre medlemmer end ved sidste pluralismeprojekt, men dette skyldes primært en oprydning i listen. Der havde længe været opmærksomhed omkring det faktum, at mange stod på listen uden at være aktive, og gruppen foretog derfor det valg at kontakte folk på medlemslisten for at høre, om de stadig ønskede at være aktive. Antallet af deltagere til mødet ligger dog nogenlunde stabilt.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.