Frihaver i Aarhus

Frihaver i Aarhus (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. De mange trængende familier fik jord uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt.

Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skal bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot at bidrage til deres underhold ved at drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt.

I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep.

I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved Epidemihuset og 113 ved Vesterbro Mølle.