Hans Hartvig Seedorffs Stræde

Fra AarhusWiki
Fil:Asylgade-1945-db.jpg
Asylgade mod Østergade i 1945. Asylet Børnely til venstre

Hans Hartvig Seedorffs Stræde er navngivet efter den århusianske forfatter Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen (1892-1986). Strædet går mellem Rådhuspladsen og Østergade.

Frem til 1892 hed det Pistolstræde, da det var her rytteriet havde sine skydebaner. Senere blev navnet ændret til Asylvej efter asylet Børnely som blev oprettet her i 1883.

Gadenavnet blev i 1954 ændret til Asylgade. I 1977 blev gadenavnet så atter ændret til nuværende Hans Hartvig Seedorffs Stræde - der nu ikke er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.