Vølundsvej
Vølundsvej ligger i Åbyhøj. Vejen er en sidevej mod nord fra Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi.
Oprindelig navngivet Thyrasvej, men ændret i 1939 til navn efter smeden Vølund fra de norrøne Eddadigte. Digtet fortæller om, hvordan sagnkongen Nidud tvinger Vølund til at smede kostbarheder for sig og om Vølunds hævn over kongen. Vølund slår kongens to sønner ihjel og voldtager hans datter, Bødvild. Ved magiens hjælp flyver Vølund bort, men først forbi kongen, så Bødvild kan bekræfte, hvad der er sket. Han betegnes også som alfernes konge, hvilket måske forklarer hans evne til at flyve.
Vølundsvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018