Tietgens Plads
Fra AarhusWiki
Anlagt i 1905 men navngivet i 1904 efter den danske finansmand Carl Frederik Tietgen (1829-1901). Han stod bag oprettelsen af en lang række virksomheder, der sidenhen kom til at danne grundlag for den store industrialisering i Danmark i sidste del af 1800-tallet. Således bl.a. DFDS (1866), Store Nordiske Telegraf-Selskab (1869), De Danske Sukkerfabrikker (1872) og Tuborg (1873).
I 1868 indsatte DFDS dampskibet "Vesta" på ruten Århus-Korsør, der nogle årtier senere skulle udvikle sig til natruten mellem Århus og København, og som blev opretholdt frem til 1970.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon