Thorkild Simonsen (1926-2022)
Thorkild Simonsen (1926-)
Thorkild Simonsen voksede op i Vendsyssel og fulgte naturligt i faderens fodspor: malerlære efter endt skolegang. Læretiden var udstået i 1945 i Rubjerg. Nogle år senere kom han på Haslev udvidede Højskole, der gav ham interesse for at blive lærer. Han kom på Ribe Statsseminarium, hvor han sikrede sin økonomi ved at arbejde i byen som malermester. I 1953 var lærereksamen på plads, og Thorkild Simonsen fik ansættelse ved det kommunale skolevæsen i Aarhus. Da han selv havde været usikker med hensyn til erhvervsvalg, faldt det ham naturligt at udnytte sine erfaringer som erhvervsvejleder af unge. Det fortsatte han med til 1961, da han blev udnævnt til først viceskoleinspektør, siden skoleinspektør ved Brobjergskolen, en post han beklædte frem til 1970.
Thorkild Simonsens politiske karriere startede med valg på socialdemokratisk liste til menighedsrådet på Christiansbjerg. Siden blev han i 1966 medlem af byrådet. Han fortsatte i byrådet frem til 1997. I 1970 blev han rådmand for magistratens kultur- og skoleafdeling, 4. afdeling. Han var rådmand, til han ved Orla Hyllesteds afgang ved årsskiftet 1981/1982 blev borgmester. Valget havde været dårligt for partiet med tab af endnu to mandater, til 11. SF var på vej frem og havde et ”kanonvalg” med 5 mandater, hvilket igen betød, at SF erobrede rådmandsposten for 4. afdeling, skole og fritid, som Thorkild Simonsen tidligere havde beklædt. Den tilfaldt nu SF´s Thorkild Ibsen.
Thorkild Simonsen havde som rådmand haft ansvaret for opførelsen af Musikhuset, og som borgmester kunne han indvie det den 27. august 1982 for siden at overdrage det daglige, politiske ansvar til SF-rådmanden Thorkild Ibsen. Det var sidstnævnte ikke udelt begejstret for, da partiet havde været stærke modstandere af projektet. Økonomien var vanskelig som følge af kommunalreformen. Alle i kommunen krævede samme serviceniveau: børnehaver, vuggestuer, nye skoler, pasningsgaranti, hjemmepleje for ældre, nye ældreboliger foruden bedre veje, kollektiv transport, biblioteker og meget mere. Der skulle prioriteres, opkræves skatter og lånes penge for at få det hele til at nå sammen. Alt det krævede et samlet økonomisk overblik. Der ventede den nye borgmester en vanskelig opgave i det splittede byråd. SF søgte at udnytte situationen ved overbudspolitik, men partiet havde forregnet sig. Det var en stærk borgmester, der nu sad for bordenden, og samtidig havde han menneskelige egenskaber, der gjorde ham højt respekteret på tværs af partiskel. Ved de kommende valg styrkede han sin position. De personlige stemmetal steg kraftigt. Ved valget 16. november 1993 nåede han op på ca. 37.000 stemmer eller godt 55 procent af alle socialdemokratiske stemmer. Det var landets hidtil største personlige stemmetal. Partiet vandt tre mandater, til i alt 15, og var dermed kun et enkelt mandat fra det absolutte flertal. Stiftstidendes overskrift sagde det hele i én sætning: ”Thorkild Simonsen trak Socialdemokratiet frem til et kanonvalg”.
Der blev taget store og kostbare initiativer i Thorkild Simonsens borgmestertid: Her skal blot peges på opførelsen af det nye kunstmuseum Aros, modernisering af Atletion, og ikke mindst blev der investeret store summer i renseanlæg mange steder i den store kommune. Det var resultatet af det såkaldte ”Terningenotat”, en samlet plan som stadsdirektør Poul Erik Jensen og Thorkild Simonsen stod bag. Det var alt eller intet. Der kunne ikke vælges til og fra i notatet.
Det var ikke altid lige let at styre den store socialdemokratiske byrådsgruppe. Der blev talt om fløje, og flere benyttede da også borgmesterens meget fravær til at promovere sig selv. Lettere blev det ikke af, at Vagn Særkjær i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær 31. marts 1986 forlade byrådsgruppen.
Thorkild Simonsen fik gennem årene adskillige tillidsposter og bestyrelsesposter, ikke blot i partiet, men også i organisationer, pensionskasser og i private bestyrelser mm. Det betød, at han havde en endog meget omfattende berøringsflade. Han var medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse fra 1979-82 og fra 1986-92 dens formand. Alt var med til at tydeliggøre og synliggøre Aarhus. Det er også sagt, at KL aldrig siden har haft en synlighed som i Simonsens formandstid. Skævheder, der ramte provinsen – eller Aarhus – blev omgående omtalt, da Thorkild Simonsen stort set hele døgnet var åben for journalister. De vidste, at de altid her kunne få en kommentar til en aktuel situation. Det var da heller ikke uden baggrund, at Svend Auken gav Thorkild Simonsen tilnavnet ”Thorkild Tusindben”.
20. oktober 1997 blev han anmodet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen om at indtræde i regeringen som indenrigsminister. På den post fortsatte han frem til dens afgang 23. februar 2000. Efter at være fratrådt som minister, blev han i 2005 af den borgerlige regering bedt om at bistå med råd og mægling i forbindelse med den omfattende kommunalreform. Her betingede han sig, at han måtte hente bistand hos tidligere stadsdirektør Poul Erik Jensen. De to havde i Thorkild Simonsens borgmestertid udgjort et meget stærkt og fagligt solidt makkerpar. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
Medlem af...
- Udvalg for hospitaler og sociale institutioner 1966-1970.
I rådhussalen er der ophæng et maleri af Thorkild Simonsen udført af Tommy Storkholm. Portræt af Thorkild Simonsen på Aarhus Rådhus
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.