Erna Hedtoft Larsen (1901-1976)

Fra AarhusWiki
Erna Hedtoft Larsen

Husmoder og senere bestyrerinde Erna Hedtoft Larsen.

Født i Aarhus d. 17.7.1901 - døde d. 27.2.1976.


Erna H. Larsen havde sin skolegang i Paradisgade Skole, der efter var hun ansat som husassistent ind til 1920. Der næst læste hun til syerske, hun stod i lære hos konfektionsfirmaet Fredslund og Knak der lå i Frederiksgade 28, hun blev der til 1921. Fra 1921 og op 1040'erne var hun ansat som rengøringsassistent for Ting- og Arresthuset. I 1953 blev hun så bestyrerinde for alderdomscenteret Solvang, hun forlod sin stilling i 1968.


I foreningslivet var hun en stor medspiller i husassistenternes fagforening. Hun nåede også at være kursusleder i Dansks Kvinders beredskab.


Politik

Erna H. Larsen sad fra d. 1.6.1943 - 31.3.1954 i Århus Byråd for Socialdemokratiet. Hun var stærk fortaler for børnenes rettigheder og hun var også en af dem der var med til at skabe Klinikken for seksuel og ægteskabelig Vejledning.

Hun var i en meget ung alder blevet medlem af Socialdemokratisk Ungdomsforbund, sener kom hun ind i Socialdemokratisk Kvindeudvalg. I 1942 blev hun formand for Nordre kreds' kvindeudvalg og medlem i bestyrelsen for Socialdemokratisk Forenings nordre kreds.


Privatliv

Erna H. Larsen var datter af skrædder Hans Peder Hansen og hustru Ane Marie Nielsen. Erna H. Larsen blev i Aarhus d. 15.10.1922 gift med malersvend Oluf Reinhold Larsen, han var født i Aarhus d. 12.1.1896 og han var søn af murer Hans Christian Larsen og hustru Maren Kirstine Nielsen.