Europaplads 6
Ejendommen har udgjort rammen om to af de første af byens kinesiske restauranter:
- Bamboo
- Restaurant Hong Kong
Restaurant Hong Kong og en kinesisk kunstners besøg i Aarhus
Den 11.8. 1990 bragte Århus Stiftstidende historien Kinarød and fra Hong Kong. I artiklen stiller en kinesisk kunstner, Hsiao Chin, der på det tidspunkt besøgte byen i anledning af at have en billedsamling hængende i Aarhus Kunstbygning, følgende spørgsmål til journalisten Birgit Balslev :
"Hvor ligger den bedste kinesiske restaurant i Århus?" Det umiddelbare svar er Restaurant Hong Kong. Et spisested, som kunsteren, opvokset i Beijing og siden bosiddende i Milano, besøgte med sin østrigske kone og lokale venner.
Birgit Balslev, der var med, var en forholdsvis nervøs over den kinesiske kunstners umiddelbare reaktion på maden - en fornemmelse, der blev gjort til skamme.
Menuen bød på:
- "wan-tan-suppe", karakteriseret som dampede melboller
- kuo tioh (en form for forstørrede ravioli med kød, ingefærd og grøntsager)
- Gongbao kinesiske rejer tilberedt på japansk
- Kylling med stærkt krydrede svampe
- Hong Kong-and
- Tofu med krappekød
Da råvarerne på det tidspunkt var forholdsvis utilgængelige i en dansk sammenhæng, var en mulighed at bestille det udefra. Fru Xuan Ngoc Tieu, én af restaurantens ejere, bestilte nemlig disse "ueuropæiske råvarer" gennem sin i Hong Kong bosiddende mor, som videresendte det med luftfragt.
Fra grillbar til forholdsvis autentiske restaurant
Den kinesiske familie, der ejede restaurant Hong Kong, havde som ansats drevet en grillbar i Nørre Allé. I grillbaren havde familien mulighed for at eksperimentere med danske madvaner og tilpasse det kinesiske køkken til et dansk publikum og samtidig rummede en hvis grad af autenticitet.
Det var ikke uden grund at kunder blev opfordret til at købe husets specialmenu, der bestod af:
- Wan-tan suppe, kuo tioh, Gongboa kinarejer, Hong Kong and og kylling i karry som dessert, frugten Rambutan som dessert.
Kunstneren Hsiao Chin kunne derfor med glæde sige: Tak for mad.
Kilder
- Kinarød and fra Hong Kong, Aarhus Stifttidende 11.8.1990