Paradisgades Skole
_1912.jpg)
Århus Kommune købte i 1859 ejendommen "Gamle Paradis" med henblik på til afløsning af den nedslidte friskole i Grønnegade at bygge en ny og moderne, kommunal friskole til de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalingsskoler eller på de private skoler.Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolernes: færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen.
En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, den nye gade mellem Studsgade og Nørregade henover den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 inviedes arkitekt eller måske snarere tømrermester Steinbrenners smukke skolehus, som bygget i to etager af røde mursten og med nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.
Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur, og med plads til otte klasser, fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne, var Paradisgade fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest blev tvunget til sammen med skolen i Valdemarsgade at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.
Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen", en for drenge og en for piger, med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor i en skole, der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Men virkeligheden ville noget andet. Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. Sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.
Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole havde fra 1872 og indtil flytningen til Christiansgades Skole i 1962 hjemme i Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske J.J. Olsen, er identisk med den Olsen, som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole, men som på grund af dunsterne fra Borrebækken efter ganske kort tid opgav embedsboligen og i stedet som en af de første byggede villa på Munkebakken, hvor Olsensvej først blev til Thunøgade i 1889. Med en ny overlærer kom der i 1905, da skolens hovedfløj blev forlænget mod nord, også en ny overlærerbolig.
I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.
Forfatter og ophav: Bodil Olesen, Kvindemuseet i Danmark)/ Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
Litteratur og kilder
- Paradisgades Skole 1862-1987. 1987. Bestil materiale
- Pigernes Skole. Red.: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. 1989. (http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07012098 Bestil materiale]
_1922.jpg){kind=link}