Vægtere i Aarhus
I omkring 250 år patruljerede vægterne i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet.
I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på Store Torv, for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver.
I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt.
Med fare for helbred og anseelse
Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over. Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”
Sandheden om vægterne var nok et sted midt imellem: det var et lavstatus-arbejde, men de holdte trods alt en vis orden om natten, og slog alarm ved brand. De holdte også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over Mindebroen, da han i mørke og storm faldt i åen.
Politiet overtager
I løbet af 1800-tallet var de første politibetjente kommet til Aarhus, og i 1860’erne begyndte man at arbejde på en afløsning af det noget gammeldags vægterkorps. 1869 blev en ny politiordning implementeret, og de 12 vægtere blev afløst af ligeså mange patruljebetjente. Ligesom vægterne begyndte de deres vagt kl. 21, og patruljerede natten igennem i byens gader, på jagt efter uromagere og smugkroer.
