Aarhus Brandkorpsforening

Version fra 21. jan. 2014, 14:56 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Aarhus Brandkorpsforening''' blev stiftet 25. februar 1885. Initiativet til brandkorpsforeningens oprettelse blev taget under en slædetur blandt [[Aarhus Brandvæsen|br...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Aarhus Brandkorpsforening blev stiftet 25. februar 1885.

Initiativet til brandkorpsforeningens oprettelse blev taget under en slædetur blandt brandvæsenets ansatte. 25. februar var det brandinspektør Springborgs fødselsdag, og det var på denne dag ideen blev forelagt og godkendt af brandinspektøren. Derfor står denne dag også som foreningens stiftelsesdag.

Brandmester Magnus Nielsen blev valgt til foreningens første formand.

Aktive brandmænd havde et kontingent på 3 kr. om måneden, mens passive medlemmer skulle betale mindst 6 kr. om året. Der blev desuden oprettet legater til hjælp for foreningens medlemmer i tilfælde af økonomiske problemer. Købmand Anton Herskind, der også var foreningens første kasserer, stod i 1894 bag oprettelsen af det første legat på 1.000 kr.

Brandinspektør Springborg stod bag foreningens motto "En for alle og alle for en".

  • Springborgs Drenge - Århus Brandvæsen gennem 125 år, Red. Per Ryolf, Aarhus Brandvæsen og Aarhus Brandkorpsforening, 2010
  • Aarhus Amtstidende 24.02.1960