4.452
redigeringer
N. J. Fjordsgades Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Først i 1946 blev der oprettet blandede klasser, men vi skal dog helt frem til slutningen af 1960’erne, før de sidste rene drenge- og pigeklasser var forsvundet i Aarhus. | Først i 1946 blev der oprettet blandede klasser, men vi skal dog helt frem til slutningen af 1960’erne, før de sidste rene drenge- og pigeklasser var forsvundet i Aarhus. | ||
=== | === 'Spanskrørs-affæren' === | ||
Undervisningen i 1930 var - selv set med datidens øjne - autoritær, hvilket nok skyldes at ca. 40 % af lærerne i Aarhus var over 50 år. Også på Fjordsgades Skole kunne eleverne mærke dette, og i drengenes gymnastiksal stod der med snørklede bogstaver ”LÆR AT LYDE, FØR DU LÆRER AT BYDE”. | Undervisningen i 1930 var - selv set med datidens øjne - autoritær, hvilket nok skyldes, at ca. 40 % af lærerne i Aarhus var over 50 år. Også på Fjordsgades Skole kunne eleverne mærke dette, og i drengenes gymnastiksal stod der med snørklede bogstaver ”LÆR AT LYDE, FØR DU LÆRER AT BYDE”. | ||
I december 1952 rullede 'Spanskrørs-affæren', som fik landsrækkende konsekvenser for brugen af spanskrør. 11 drenge fik en endefuld med spanskrøret efter at have fyret nogle kinesere af i skolegården. Moderen til en af drengene tog et billede af sønnens forslåede ende, og den lokale presse dækkede sagen tæt. Sagen blev meldt til politiet, som henviste sagen videre til skolemyndighederne, og herefter gik debatten lystigt landet over. | I december 1952 rullede 'Spanskrørs-affæren', som fik landsrækkende konsekvenser for brugen af spanskrør. 11 drenge fik en endefuld med spanskrøret efter at have fyret nogle kinesere af i skolegården. Moderen til en af drengene tog et billede af sønnens forslåede ende, og den lokale presse dækkede sagen tæt. Sagen blev meldt til politiet, som henviste sagen videre til skolemyndighederne, og herefter gik debatten lystigt landet over. | ||
| Linje 51: | Linje 51: | ||
Under krigen var skolens gymnastiksale i 1942-43 beslaglagt af tyskerne, og i krigens sidste måneder havde tyskerne sat sig på hele skolen. | Under krigen var skolens gymnastiksale i 1942-43 beslaglagt af tyskerne, og i krigens sidste måneder havde tyskerne sat sig på hele skolen. | ||
En mere velkommen gæst var Århus Aftenseminarium, der i 1952 begyndte at bruge skolens lokaler. Seminariet voksede sig hurtigt stort og tog navneforandring til [ | En mere velkommen gæst var [[Århus aftenseminarium|Århus Aftenseminarium]], der i 1952 begyndte at bruge skolens lokaler. Seminariet voksede sig hurtigt stort og tog navneforandring til [[Marselisborg Seminarium]]. | ||
Kommunens første børnehaveklasse oprettedes på Fjordsgades Skole i 1967, og fra 1981 var skolen med i et forsøg på at gøre 10. klasse til | Kommunens første børnehaveklasse oprettedes på Fjordsgades Skole i 1967, og fra 1981 var skolen med i et forsøg på at gøre 10. klasse til 'et anderledes 10. skoleår' med bl.a. datalære på skemaet. I skoleåret 2009/2010 indførte skolen KRAI-konceptet, som står for Kompetencebaseret Rullende og Aldersintegreret Indskoling. | ||
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever, som blandt andre tæller den senere aarhusborgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], forfatteren og filmmanden [[Jørgen Leth]] samt fodboldspilleren [[Stig Tøfting]]. Også den senere aarhusborgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] har haft sin gang på skolen. Det var, da han i 1953 blev ansat som nyuddannet lærer på skolen. | Skolen har gennem årene haft flere prominente elever, som blandt andre tæller den senere aarhusborgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], forfatteren og filmmanden [[Jørgen Leth]] samt fodboldspilleren [[Stig Tøfting]]. Også den senere aarhusborgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] har haft sin gang på skolen. Det var, da han i 1953 blev ansat som nyuddannet lærer på skolen. | ||