11.921
redigeringer
Danske Kvinders Beredskab: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Danske Kvinders Beredskab''' ('''DKB''') blev stiftet i 1940 og eksisterede frem til 1990. Formålet med foreningen var i første omgang at opbygge et beredskab i forhold til katastrofer og angreb under 2. Verdenskrig. Denne artikel fokuserer på | [[Fil:000136481 l.jpg|350px|thumb|right|Danske Kvinders Beredskabs Lotter med deres DKB-armbind serverer mad for tidligere russiske krigsfanger, der efter befrielsen blev indkvarteret i [[Missionshuset Carmel]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 11. maj 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Danske Kvinders Beredskab''' ('''DKB''') blev stiftet i 1940 og eksisterede frem til 1990. Formålet med foreningen var i første omgang at opbygge et beredskab i forhold til katastrofer og angreb under 2. Verdenskrig. | |||
'''Denne artikel fokuserer på Danske Kvinders Beredskabs aarhusafdeling.''' | |||
=== Katastrofeforberedelse === | === Katastrofeforberedelse === | ||
| Linje 18: | Linje 21: | ||
Nye medlemmer blev blandt andet rekrutteret gennem radiosport og et væld af artikler i byens aviser. I maj 1940 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] under overskriften ''”Hvorfor skal DE gaa ind i Danske Kvinders Beredskab”'' eksempelvis læse, om et kommende stormøde i [[Østergades Hotel|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor ni af byens store kvindeforeninger var inviteret. De ni foreninger var [[Aarhus Husmoderforening]], [[Aarhus Lærerindeforening]], [[Aarhus Soroptimistklub]], [[Dansk Kvindesamfund]], [[Dansk Sygeplejeråd]], [[KFUK]]s hovedforening, [[Kvindeligt Arbejderforbund]], [[SOC Kvindeforening]] og SOC Kvindeudvalgene. Til mødet ville blandt andre brandchef [[Harald Møller]] og præsidenten for Dansk Luftværnsforening, hofmester Torben Foss, fortælle om vigtigheden af DKB’s arbejde. | Nye medlemmer blev blandt andet rekrutteret gennem radiosport og et væld af artikler i byens aviser. I maj 1940 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] under overskriften ''”Hvorfor skal DE gaa ind i Danske Kvinders Beredskab”'' eksempelvis læse, om et kommende stormøde i [[Østergades Hotel|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor ni af byens store kvindeforeninger var inviteret. De ni foreninger var [[Aarhus Husmoderforening]], [[Aarhus Lærerindeforening]], [[Aarhus Soroptimistklub]], [[Dansk Kvindesamfund]], [[Dansk Sygeplejeråd]], [[KFUK]]s hovedforening, [[Kvindeligt Arbejderforbund]], [[SOC Kvindeforening]] og SOC Kvindeudvalgene. Til mødet ville blandt andre brandchef [[Harald Møller]] og præsidenten for Dansk Luftværnsforening, hofmester Torben Foss, fortælle om vigtigheden af DKB’s arbejde. | ||
[[Fil:000276199 l.jpg|350px|thumb|right|Frk. Agnes Jørgensen fra Danske Kvinders Beredskab modtager på DKB's kontor strikketøj lavet af piger fra 2. mellem, [[Aarhus Katedralskole]]. Det var frk. Jørgensen, der have fået pigerne til at strikke tøj til småbørn til DKB's depoter. Tøjet skulle bruges til uddeling i katastrofesituationer. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 5. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
=== Gratis undervisning === | === Gratis undervisning === | ||
| Linje 34: | Linje 38: | ||
Danske Kvinders Beredskabs Lotter blev også undervist i konkrete eksempler på bombeangreb, og hvordan de skulle forholde sig under sådanne. Under et stormøde i Folkets Hus i september 1942 viste politikommissær Simonsen lysbilleder af skader efter bombeangreb i Danmark, ligesom han havde forskellige fragmenter fra bombetyper med. Foredraget var ganske aktuelt, da Aarhus de to foregående døgn havde haft 48 timer med luftalarm, og det var således en meget træt politikommissær, som mødte frem i Folkets Hus. | Danske Kvinders Beredskabs Lotter blev også undervist i konkrete eksempler på bombeangreb, og hvordan de skulle forholde sig under sådanne. Under et stormøde i Folkets Hus i september 1942 viste politikommissær Simonsen lysbilleder af skader efter bombeangreb i Danmark, ligesom han havde forskellige fragmenter fra bombetyper med. Foredraget var ganske aktuelt, da Aarhus de to foregående døgn havde haft 48 timer med luftalarm, og det var således en meget træt politikommissær, som mødte frem i Folkets Hus. | ||
[[Fil:Jul for juleløse, Børge Venge, 1956.jpg|350px|thumb|right|Til "[[Jul i Aarhus|Jul for juleløse]]" på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] 24. december 1956 var blandt andre Bodil Robertsen og Mary Lindvald frivillige gennem Danske Kvinders Beredskab. På billedet får de et par unge deltagere til at sidde stille. Her blev der 24. december ved middagstid ved lange borde i rådhushallen serveret flæskesteg, risengrød, juleøl og til sidst kaffe med kringle for byens udsatte, alt imens et orkester spillede julen ind. Ca. 400 gæster deltog – her i blandt enlige forældre, ensomme ældre og hjemløse aarhusianere. Julekomiteen var arrangør og frivillige fra Danske Kvinders Beredskab fik dagen til at glide glat. Efter middagen og dans om det store juletræ, fik alle deltagere udleveret en kupon til indkøb af varer, så også de efterfølgende juledage kunne blive forsødet. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
===Lokale afdelinger og erfaringsudveksling=== | ===Lokale afdelinger og erfaringsudveksling=== | ||
| Linje 56: | Linje 61: | ||
Vigtigheden af DKB kom især til syne i de tilfælde, hvor katastrofer rent faktisk ramte byen. Eksempelvis natten til den 22. februar 1945, hvor midtbyen blev ramt af flere [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]], der blandt ødelagde store dele af [[Guldsmedgade]] og kostede syv mennesker livet. Ved angrebet blev [[Paradisgades Skole]] indrettet til et luftværnskvarter, hvor Lotterne mødte op kort efter, de første bomber var sprunget. Her hjalp de blandt andet med at sætte sovepladser op med madrasser og sengetilbehør som i hast blev rekvireret fra Arbejderanstalten i Vester Allé, at indregistrere de katastroferamte, at svare på henvendelser fra pårørende og ikke mindst stod de for forplejning. Ved halvfiretiden om morgenen blev DKB spurgt om, de kunne bespise redningsmandskabet, og halvanden time senere var Lotterne klar til at servere stegt flæsk, brasede kartofler, smørrebrød, mælk og kaffe for 600 mennesker. Over de næste dage hjalp Lotterne med indkvartering og bespisning af hundredvis af nødstedte og redningsfolk. | Vigtigheden af DKB kom især til syne i de tilfælde, hvor katastrofer rent faktisk ramte byen. Eksempelvis natten til den 22. februar 1945, hvor midtbyen blev ramt af flere [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]], der blandt ødelagde store dele af [[Guldsmedgade]] og kostede syv mennesker livet. Ved angrebet blev [[Paradisgades Skole]] indrettet til et luftværnskvarter, hvor Lotterne mødte op kort efter, de første bomber var sprunget. Her hjalp de blandt andet med at sætte sovepladser op med madrasser og sengetilbehør som i hast blev rekvireret fra Arbejderanstalten i Vester Allé, at indregistrere de katastroferamte, at svare på henvendelser fra pårørende og ikke mindst stod de for forplejning. Ved halvfiretiden om morgenen blev DKB spurgt om, de kunne bespise redningsmandskabet, og halvanden time senere var Lotterne klar til at servere stegt flæsk, brasede kartofler, smørrebrød, mælk og kaffe for 600 mennesker. Over de næste dage hjalp Lotterne med indkvartering og bespisning af hundredvis af nødstedte og redningsfolk. | ||
[[Fil:000308661 l.jpg|350px|thumb|right|90 medlemmer af Danske Kvinders Beredskab deltager i kursus på [[Unge Hjem Højskole]] i [[Skåde]]. På kurset blev kvinderne orienteret om civilforsvaret og terrænsport. Kurset blev arrangeret i samarbejde med Civilforsvarets Landskontor i København og blev ledet af landssekretær Ruth Langhoff. Fotograf Børge Venge, 1961, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
I befrielsesdagene efter 5. maj 1945 fik Lotterne ekstra travlt. Her hjalp Lotterne til rundt i byens større køkkener, der blandt andet blev brugt til bespisning af frihedskæmpere, tidligere krigsfanger, tyske flygtninge og internerede på [[Marselisborg Gymnasium]]. I de første dage efter befrielsen blev det op til 16 timers arbejde om dagen for Lotterne. | I befrielsesdagene efter 5. maj 1945 fik Lotterne ekstra travlt. Her hjalp Lotterne til rundt i byens større køkkener, der blandt andet blev brugt til bespisning af frihedskæmpere, tidligere krigsfanger, tyske flygtninge og internerede på [[Marselisborg Gymnasium]]. I de første dage efter befrielsen blev det op til 16 timers arbejde om dagen for Lotterne. | ||
| Linje 119: | Linje 125: | ||
[[Kategori: Besættelsen]] | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
[[Kategori: Foreninger]] | [[Kategori: Foreninger]] | ||
[[Kategori: Politi, brand & redning]] | |||