11.873
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
→Litteratur og kilder
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. | De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. | ||
Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[ | Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[Petergruppen]], med den aarhusianske [[Bothildsen]] i spidsen. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen. | ||
=== Forordninger og forholdsregler === | === Forordninger og forholdsregler === | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Tyske indkvarteringer === | === Tyske indkvarteringer === | ||
[[Fil:000276635 l.jpg|350px|thumb|right|[[Samsøgades Skole]] var en af de skole, som den tyske besættelsesmagt beslaglagde. Her et Hitlercitat på væggen i Samsøgades Skole. Efter befrielsen blev der ryddet op på de kommunale skoler, som var blevet hærget under tyskernes ophold. Her er et citat af Hitler skrevet på væggen for at styrke soldaternes moral: "Wir werden uns so stähleiz daß jeder Sturm uns stark findet" Vi vil blive så stålsatte, at hver storm vil finde os stærke). Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 17. maj 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer. | De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer. | ||
| Linje 156: | Linje 157: | ||
*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010. | *Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010. | ||
*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010. | *Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010. | ||
*Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus” | |||
[[Kategori:Besættelsen]] | [[Kategori:Besættelsen]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||