Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl: Forskelle mellem versioner

[[Skt. Pauls Gade 31]] har i over 100 år været omdrejningspunktet for tusindvis af aarhusianske småbørn. Adressen har siden 26. maj 1892 været hjemsted for børnehaven '''Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl'''.  

I 1862 kom [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] til Aarhus, og de næste mange år oplevede Aarhus en nærmest [[Aarhus’ borger nr. 100.000|eksplosiv vækst]]. 7.000 indbyggere blev på 50 år til 50.000 indbyggere. Området, hvor [[Frederiksbjerg]] ligger i dag, var indtil slutningen af 1860’erne blot marker, der enten hørte under [[Viby Kommune]] eller [[Marselisborg Gods]]. 30 år senere boede der i [[Sct. Pauls sogn]] omkring 8000 mennesker, og med over 350 børnefødsler om året var der hårdt brug for pasningsmuligheder.  

Som regel var det offentlige system var ikke gearet til at tage sig af børnene, så det blev det bedre borgerskab, som tog affære. Velstillede borgere tog initiativ til at indsamle midler til oprettelser af børneasyler, og på denne baggrund blev både Arveprinsesse Carolines Børneasyl fra 1836 og asylet [[Børnely]] fra 1883 oprettet.

Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|borgmester Vestergaard]], biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.

Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.

Indvielsen fandt sted som en del af de generelle festligheder, der blev afholdt landet over i forbindelse med Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup 26. maj 1892. Tilstede var talrige byrådsmedlemmer, [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|maskinchef Busse]], [[Lars Christian Meulengracht|statsråd Meulengracht]] og flere andre aarhusspidser. [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Overlæge Tage-Hansen]] holdt tale, hvor han takkede alle de involverede i oprettelsen af asylet. Endvidere kunne Tage-Hansen med tilfredshed konstatere, at de indsamlede bidrag til asylets oprettelse var løbet op i 31.442,25 kr., mens byggeriet inklusiv møblering havde kostet 31.000 kr. ''”Vi have saaledes opnaaet, at Bygningen nu staaer, fuldkommen færdig til Brug, komplet monteret og uden mindste Gæld samt med noget Overskud til et Aars Drift”''.

Også pastor Hansen holdt tale ved indvielsen med ordene: ''”Gid Guds Velsignelse maa være over dette de smaas Hjem, gid Kærligheden maa bo og bygge herinde i dette Hus, som er rejst af Kjærlighed. Guds Velsignelse er Indvielsen”''.  

[[Aarhus Stiftstidende]] var til stede ved indvielsen af Guldbryllupsasylet, og den efterfølgende dag kunne aarhusianerne læse i avisen: ''”Asylet synes helt igennem fortrinligt indrettet. Det er et i Sandhed smukt og skønsomt Mindesmærke, der her er sat for Majestæterne … ”'' og videre ''”Damerne er i lyse Sommertoiletter, Herrene i Gala; Der ses baade Uniformer og mange Dekorationer.”'' I 1962 da Stiftstidende rapporterede fra asylets 70 års jubilæum, var ordlyden en noget anden: ''”Børnehaven er efter vor tids opfattelse en grim bygning”''. I 1969 blev denne holdning gentaget med ordene ''”Guldbryllupsasylet i Sct. Paulsgade, Århus, er et gammelt skrummel af et hus"''.

Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]], og sammen med en til to medhjælpere havde hun ansvaret for børnene i asylet. De to havde bolig på asylets 1. sal. Først blev der indskrevet omkring 60 børn, men senere voksede dette tal til omkring de 100 børn.  

Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet.

[[Fil:A0804.jpg|350px|thumb|right|75 års jubilæum i asylet i 1967. Fra venstre ses: børnehaveleder [[Karen Frederiksen]], bestyrelsesmedlem [[Gudrun Schrøn]], småbørnspædagog [[Inger Kristine Mortensen]], bestyrelsesforman sparekassebogholder [[Jens Martin Jensen]].]]

I 1926 da [[Emilie Randrup]] blev ansat som bestyrerinde i Guldbryllupsasylet, gik børnehaven over til at være en frøbelsk børnehave. I modsætning til tidligere pædagogiske tilgange var der i den frøbelske børnehave fokus på læring gennem leg. Tidligere havde der også været fokus på børnenes læring, men det var igennem klassisk skolegangstænkning. Frk. Randrup, som fremover kun kendtes som Tante Mille, fik ved sin ansættelse indkøbt puder og tæpper, så børnene kunne ligge ned og sove under deres daglige middagslur – tidligere havde børnene måtte sove siddende lænet ind over et bord. Tante Mille fik lavet en tilbygning med en liggehal i 1935 - tilbygningen rummer i dag en stue.  

Under Tante Milles periode i børnehaven fandt en masse aktiviteter sted. Børnehaven var tæt knyttet til [[Skt. Pauls Kirke]], og ved fester i menighedshuset underholdt børnene gerne. Derudover var der en fast julefest samt en fast forårsfest. Børnene optrådte i hjemmelavede crêpespapirskostume, og der var ofte boder og tombolaer. I 1947 blev der indsamlet 3.600 kr. ved årets forårsfest. Også børnehjælpsdagen var en stor begivenhed i asylet. Her var børnene ofte med til indsamlinger ude i [[Friheden]].

Tante Mille fik også indført en sommerlejr, hvor alle børnene kom på tur til Saksild Strand. Efterfølgende blev [[Børnenes Kontor]]s ferielejr ved Ajstrup Strand et fast udflugtsmål om sommeren. Senere blev denne afløst af Klitgården ved Bønnerup Strand. Sommerlejerene varede som regel mellem to og tre uger.

Efter frk. Frederiksen ankomst til børnehaven blev børnenes heldbred vurderet af en læge, der konkluderede, at børnene ville have godt af lys behandling. Asylets bestyrelse søgte Red Barnet om penge, og i 1950 donerede Red Barnet to kulbuelys. Hvert barn fik 20 minutters lys to gange ugentligt, hvilket nedsatte antallet af bronkitisramte børn betydeligt. Der blev indgået et samarbejde med asylet [[Børnely]], [[Skt. Lucas Menighedsbørnehave]] og [[frk. Balslevs børnehave]], som kunne komme på besøg og benytte lysene. Væggene i lysrummet blev malet med sølvglans, og 6-10 børn kunne få lys på én gang.   

I 1974 var det dog lige før, at den gamle bygning måtte lade livet. En modernisering var tiltrængt, men [[Aarhus Kommune|kommunen]] kunne ikke tilslutte sig renoveringsplanerne, hvorfor det blev besluttet at nedrive bygningen, for at gøre plads til en ny og større børnehave. Nedrivningen fandt som bekendt ikke sted, og i 1977 kunne bygningen i stedet gennemgå en renovering. Igen i slutningen af 2013 har bygningens 1. sal gennemgået en større ombygning og renovering, og et nyt tag er blevet lagt.