Vestergade 37: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 21: Linje 21:
'''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.  
'''Vestergade 37''', på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Møllegade]], er en ejendom med en særpræget hjørneafrunding.  


Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Første træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.  
Fra midten af 1700-tallet og langt ind i det følgende århundrede var stedet hjemsted for dyrehold. Først træffer man hestehandler [[Søren Pallesen Kiellerup]], der som erhvervsbetegnelsen fortæller, handlede med heste. Han fulgtes af fire avlsmænd og en vognmand, der viser, at ejendommen var et af byens mange købstadslandbrug.  


Indtil 1810’erne var forhuset i en etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)]] fornyede dette så det fortsat var i en etage og 6 fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.
Indtil 1810’erne var forhuset i én etage, men avlsmand [[Christen Rasmussen Lyngby (1755-1823)|Christen Rasmussen Lyngby]] fornyede dette, så det fortsat var i én etage og seks fag langt i egebindingsværk og kælder under de to fag.


Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13 fags sidebygning indrettet med køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år.
Næste epoke var tiden med bageri. I 1835 havde bagermester [[Mogens Peter Mathias Nellemann]] købt ejendommen, og der blev i en ombygget 13-fags sidebygning indrettet køkken og bageovn. Nellemann mageskifter i 1847 bageriet med [[Foerlev Mølle]], der var ejet af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|C.C. Langballe]], men bageriet fortsatte og blev udlejet til bager [[Hans Christian Meyer]] de næste par år.


De næste hundred år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.  
De næste hundrede år kom der farveri i ejendommen. Langballe solgte i 1851 ejendommen til farver [[Jacob Kjær (1826-1909)|Jacob Kjær]], som samme år havde erhvervet borgerskab som farver, og den blev ombygget til farverivirksomhed. Kjær var valgt til byrådet fra 1870 til 1887.  
Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man at udføre kemisk rensnings af tøj, som det første i Danmark, og efterhånden det vigtigste arbejde for virksomheden.
Allerede i 1856 overtog sønderjyden [[Peter Falle Erichsen (1827-1894)|Peter Falle Erichsen]] farvergården og udviklede virksomheden med nye teknikker. Han foretog flere ombygninger og lod i 1870 forhuset forhøje til to etager. I 1880’erne begyndte man - som den første i Danmark - at udføre kemisk rensning af tøj, og efterhånden blev denne det vigtigste arbejde for virksomheden.


I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen (1858-1933)]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn der var kendt over hele byen.
I 1889 blev sønnen [[Trauls Jacob Erichsen]] optaget i virksomheden for endelig at tage over efter faderens død i 1894. Selvom tøjrensning økonomisk betød meget for firmaet, var tøjfarvning fortsat af stor vigtighed, og således var Trauls Erichsen efterhånden et navn, der var kendt over hele byen.


Trauls Erichsen, lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.
Trauls Erichsen lod i 1894 et sidehus til forbygningen opføre ved hjælp af tegninger af arkitekten [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Arkitekten [[Hjalmar Jensen]] har udformet den senere butiksfacade fra 1907.


Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer og han tilføjede et strømpefarveri. Da han døde i 1963 fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.
Der var ingen arvinger efter Trauls Erichsen, og i 1930 overtog farvemester [[Fridoff Jesper Kronholm Svendsen (1883-1963)|Fridoff Jesper Kronholm Svendsen]] det hæderkronede firma. Han foretog flere nødvendige moderniseringer, bl.a. tilføjede han et strømpefarveri. Da han døde i 1963, fortsatte søn og sønnesøn driften af renseriet, men i 1984 var det slut.


Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.
Der kom detailhandel i forhuset, først [[Verdis Vinhandel]] fra 1984 til 1987 og derefter nogle computerbutikker efter hinanden. Baghuset ud til Møllegade fra 1835 er den ældst bevarede industribygning i Aarhus. Denne stod til nedrivning i 1997, men byrådet gik ind for en bevarelse. I 2009 kom der en genbrugsforretning på stedet.
3.058

redigeringer