Aarhus Telefonselskab: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Aarhus Telefonselskab (vis kildekode)

Versionen fra 1. okt. 2024, 07:13

18 bytes tilføjet , 1. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

2.665

redigeringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I september 1882 anmodede Larsen og Springborg [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at anbringe telefonledninger over byen, for ''”…at delagtiggjøre Aarhus By i det Gode, som en telefonist Forbindelse mellem Autoriteterne, [[Aarhus Hovedbanegård|Banegaarden]], Dampskibsexpedetionerne, Børsen, Bankerne, de større handlende, Fabrikanterne og Haandværkerne, [[Risskov|Riis Skov]] og Landliggerne er, agte vi undertegnede, hvis et tilstrækkeligt stort Antal Abonnenter tegne sig, endnu i indeværende Efteraar at paabegynde Anlægget af en Centraltelefonstation med dertil hørende Ledning”.''
-Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.
+Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent.
-. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]].
+Den 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhusborgere som købmændene [[Otto Langballe (1843-1910)|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]].
-Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].
+Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[KØN]] (tidligere Kvindemuseet). Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]].
 === En ny centralbygning ===
@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 === Jydsk Telefon dannes ===
-I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefonselskab]]. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, samtidigt med at det også lejede sig ind i det nyopførte [[Clemensborg]].
+I maj 1889 udvidede Aarhus Telefonselskab med forbindelser til både Odder, Horsens og Kolding. I 1895 kunne man telefonere så langt som til København. For at fremme udbygningen af telefonnettet og undgå en statslig overtagelse gik Aarhus Telefonselskab i slutningen af 1895 sammen med en række andre mindre telefonselskaber og dannede [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefonselskab]]. Selskabet fik hovedsæde i Aarhus og overtog Aarhus Telefonselskabs bygning, samtidig med at det også lejede sig ind i det nyopførte [[Clemensborg]].
 == Kilder ==