Gammel Harlev: Forskelle mellem versioner

I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Omkring år 1800 var en af gårdene nedlagt, så Harlev nu bestod af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde ( såkaldte bolsteder) og en håndfuld huse placeret omtrent som bebyggelsen i dag. De to bolsteder og tre af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende fire gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid.

[[Fil:000309560.jpg|350px|thumb|right|Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra [[Højbyvej]]. På Billedet ses [[Harlev Kirke]] samt ejendomme langs [[Harlev Kirkevej]] og Højbyvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

[[Harlev Mølle]], der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger stadigt nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.  

Møllen ses første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”Hathløfmølnæ” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster.

Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadigt i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørselen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.

4 landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige ser­vice i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv.

Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60% af den af traditionalistiske bygninger.  

De trafikale forhold er karakteriseret ved en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er af stjernetypen med tyngdepunkt i landsbyens centrale del. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove eksisterer ikke.