4.024
redigeringer
Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner
→De første ideer
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|400px|thumb|right|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]] | [[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|400px|thumb|right|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]] | ||
===De første | ===De første idéer=== | ||
Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede naturligt frem. | Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede naturligt frem. Idéen nåede byrådet i 1919, men nogen flyveplads kom der ikke ud af debatten. | ||
De dystre fremtidsudsigter lagde ikke ønskerne om en flyveplads i graven. Luftfarten var i en rivende udvikling fra midten af 1920'erne. Øgede investeringer i forskning og udvikling gav resultater, og konstruktion af flyvemaskiner blev en ingeniørdisciplin. Man blev i stand til at beregne flyets præstationer og afprøve det i vindtunneler, før det fløj. Det betød især, at man kunne konstruere trafikfly, der var profitable. | De dystre fremtidsudsigter lagde ikke ønskerne om en flyveplads i graven. Luftfarten var i en rivende udvikling fra midten af 1920'erne. Øgede investeringer i forskning og udvikling gav resultater, og konstruktion af flyvemaskiner blev en ingeniørdisciplin. Man blev i stand til at beregne flyets præstationer og afprøve det i vindtunneler, før det fløj. Det betød især, at man kunne konstruere trafikfly, der var profitable. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Flere private investorer henvendte sig til byrådet med henblik på en egentlig beflyvning af en rute fra Aarhus. En af de første kom fra virksomheden American Oil Comp., som i 1925 henvendte sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark som flyveplads for en fast luftforbindelse til København. Henvendelsen førte dog ikke til andet end fornyede og lange drøftelser. | Flere private investorer henvendte sig til byrådet med henblik på en egentlig beflyvning af en rute fra Aarhus. En af de første kom fra virksomheden American Oil Comp., som i 1925 henvendte sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark som flyveplads for en fast luftforbindelse til København. Henvendelsen førte dog ikke til andet end fornyede og lange drøftelser. | ||
Et nyt stridspunkt dukkede op | Et nyt stridspunkt dukkede op: Hvor var den bedste og mest egnede placering for en lufthavn? [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]] var alle i spil, men jo flere muligheder der var, jo større blev uenigheden. | ||
Økonomien var den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke gik videre med sagen. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] krævede, at staten skulle | Økonomien var den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke gik videre med sagen. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] krævede, at staten skulle medfinansiere anlægsudgifterne. ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde den 27. april 1933, pkt. 8) | ||
[[Fil:Tirstrup Lufthavn, 1955, Børge Venge.jpg|350px|thumb|left|[[Tirstrup Lufthavn]] i maj 1955.]] | [[Fil:Tirstrup Lufthavn, 1955, Børge Venge.jpg|350px|thumb|left|[[Tirstrup Lufthavn]] i maj 1955.]] | ||