2.665
redigeringer
Holger Høiriis (1901-1942): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Holger Høiriis til Holger Høiriis (1901-1942): Manglede årstal i titlen) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg|thumb|right|350px|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var | [[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg|thumb|right|350px|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]] | ||
Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis f. Andersen. | Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis, f. Andersen. | ||
===Drømmen om Lindbergh=== | ===Drømmen om Lindbergh=== | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
===Ude af kurs=== | ===Ude af kurs=== | ||
Efter nogle måneders forberedelse gjorde de forsøget. Den 24. juni 1931 startede de fra lufthavnen i Harbor Grace på New Foundland med kurs mod København. Vejret havde været godt ved starten, men det blev hurtigt temmelig dårligt med både regn, tåge og stærk sidevind. I omkring 17 timer fløj de omtrent i blinde. Efter 24 timers flyvning uden søvn og minimal indtagelse af mad og drikke | Efter nogle måneders forberedelse gjorde de forsøget. Den 24. juni 1931 startede de fra lufthavnen i Harbor Grace på New Foundland med kurs mod København. Vejret havde været godt ved starten, men det blev hurtigt temmelig dårligt med både regn, tåge og stærk sidevind. I omkring 17 timer fløj de omtrent i blinde. Efter 24 timers flyvning uden søvn og minimal indtagelse af mad og drikke søgte Høiriis ned under skyerne. Her fik han øje på en lang kystlinje, som overraskede ham. Det viste sig at være den nordspanske kyst. Han var kommet langt ud af kurs. Straks drejede han nordpå, men måtte på grund af brændstofmangel lande i Krefeld i Tyskland. | ||
===Heltemodtagelse i København=== | ===Heltemodtagelse i København=== | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I København havde man ventet ham den 25. juni om aftenen, men han kom først til København den 26. juni omkring kl. 14. Her fik han og Hillig en stormende modtagelse. Omkring 50.000 mennesker tog imod ude i lufthavnen. På vej ind til København blev de tiljublet, og inde i København gik folk helt amok. Omkring 100.000 var her mødt op for at hylde de to. Blomster og papir regnede ned over dem, da de kørte gennem Strøget, og på selve Rådhuspladsen brød al orden sammen. En politikæde blev fejet til side af de jublende mennesker, der flokkedes om bilerne. Flere besvimede i det menneskelige kaos, og en mindre dreng blev kørt over af en bil. | I København havde man ventet ham den 25. juni om aftenen, men han kom først til København den 26. juni omkring kl. 14. Her fik han og Hillig en stormende modtagelse. Omkring 50.000 mennesker tog imod ude i lufthavnen. På vej ind til København blev de tiljublet, og inde i København gik folk helt amok. Omkring 100.000 var her mødt op for at hylde de to. Blomster og papir regnede ned over dem, da de kørte gennem Strøget, og på selve Rådhuspladsen brød al orden sammen. En politikæde blev fejet til side af de jublende mennesker, der flokkedes om bilerne. Flere besvimede i det menneskelige kaos, og en mindre dreng blev kørt over af en bil. | ||
Efter modtagelse på Rådhuset blev Høiriis og Hillig af menneskemængden båret over til Hotel Palace. Ved indgangen her opstod nærmest tumult, da adskillige kvinder | Efter modtagelse på Rådhuset blev Høiriis og Hillig af menneskemængden båret over til Hotel Palace. Ved indgangen her opstod nærmest tumult, da adskillige kvinder ville kysse Høiriis. I sikkerhed inde bag hotellets døre kunne Høiriis konstatere, at der lå flere telegrammer, bl.a. et fra kongen og et, hvori han fik at vide, at han var tildelt Ridderkorset. Festlighederne fortsatte i de efterfølgende dage, bl.a. med en folkelig hyldest i Tivoli og audiens hos kongen. | ||
Imens arbejdede man på højtryk for at give Høiriis og Hillig en tilsvarende modtagelse i Aarhus. Men den fik de ikke! Borgmester [[Jacob Jensen]] nægtede at medvirke, selv om der var solid opbakning hertil i [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Jacob Jensens begrundelse for at sige nej lød: ''”Har denne flyvning medført nogen fordel for menneskeheden? Ikke en krumme brød mere er der blevet, fordi Høiriis er kommet over Atlanten. Jeg kan, som det vil forstås, ikke indrømme, at denne flyver har gjort samfundet nogen tjeneste.”'' | Imens arbejdede man på højtryk for at give Høiriis og Hillig en tilsvarende modtagelse i Aarhus. Men den fik de ikke! Borgmester [[Jacob Jensen]] nægtede at medvirke, selv om der var solid opbakning hertil i [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Jacob Jensens begrundelse for at sige nej lød: ''”Har denne flyvning medført nogen fordel for menneskeheden? Ikke en krumme brød mere er der blevet, fordi Høiriis er kommet over Atlanten. Jeg kan, som det vil forstås, ikke indrømme, at denne flyver har gjort samfundet nogen tjeneste.”'' | ||