2.665
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
→Aarhus fik et nyt industrielt anlæg
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus. | I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus. | ||
Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & | Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn|C. Langballe & Søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr. | ||
Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør. | Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør. | ||