4.613
redigeringer
| Hemik (diskussion | bidrag) | Hemik (diskussion | bidrag)  | ||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| ===Ridehus og kaserner=== | ===Ridehus og kaserner=== | ||
| Det var dengang, byens opgave var at sørge for indkvartering af soldater, og mod en årlig afgift på 120  | Det var dengang, byens opgave var at sørge for indkvartering af soldater, og mod en årlig afgift på 120 Rbd. sølv, blev [[købmand Fulling]]s [[Villa Elba]], lige uden for [[Mindeport]], udlejet til munderingskammer og lokale for eksercerskolen. Året efter blev også [[Prins Ferdinands Ridehus]] opført til dragonerne - dog for statens regning.   | ||
| I 1823 blev der indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var tvivlsomme, og efter få år kunne der rapporteres om utætte lofter, der gjorde, at rekrutterne ikke kunne ligge og tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug, indtil en egentlig rytterikaserne blev oprettet i 1870'erne.   | I 1823 blev der indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var tvivlsomme, og efter få år kunne der rapporteres om utætte lofter, der gjorde, at rekrutterne ikke kunne ligge og tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug, indtil en egentlig rytterikaserne blev oprettet i 1870'erne.   | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
| ===Dårlige indkvarteringsforhold=== | ===Dårlige indkvarteringsforhold=== | ||
| I 1842 kunne [[ | I 1842 kunne [[Århus Stiftstidende]] bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge Stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre. | ||
| Dragonernes forhold blev også beskrevet af den senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester i Aarhus]] [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], der i 1878 skrev i et manuskript til en tale for [[Aarhus Byråd|byrådet]]: | Dragonernes forhold blev også beskrevet af den senere [[Borgmester i Aarhus|borgmester i Aarhus]] [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], der i 1878 skrev i et manuskript til en tale for [[Aarhus Byråd|byrådet]]: | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
| ===Ny rytterikaserne=== | ===Ny rytterikaserne=== | ||
| I 1860 opførte krigsministeriet et stort grundmuret [[Ridehuset|ridehus]] til 3. Dragonregiment. Ridehuset blev opført i byens sydlige ende | I 1860 opførte krigsministeriet et stort grundmuret [[Ridehuset|ridehus]] til 3. Dragonregiment. Ridehuset blev opført i byens sydlige ende -  lige uden for [[Frederiks Port]]. | ||
| Fra 1875-1878 kunne 3. Dragonregiment rykke ind på den nyopførte [[Rytterikasernen|rytterkaserne]] på [[Vester Allé]] - ved siden af Ridehuset fra 1860. Her holdt dragonerne til indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5.  | Fra 1875-1878 kunne 3. Dragonregiment rykke ind på den nyopførte [[Rytterikasernen|rytterkaserne]] på [[Vester Allé]] - ved siden af Ridehuset fra 1860. Her holdt dragonerne til indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5. Dragonregiment, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers.   | ||
| Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro. | Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
| * U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878 | * U.C. Schmidten, Om Casernesagen i Aarhus, 1878 | ||
| * F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942 | * F. Zeemann, 3’ Dragon-Regiments Forening 1932-1942 | ||
| * De jysk  | * De jysk-fynske styrker domiciler: Århus, 1976 | ||
| * Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977 | * Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977 | ||