Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Kort Aarhus Kommune 2018.png|thumb|450px|right|Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)]]

En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre. Oprindeligt givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden borgerlig næring.

[[Aarhus Købstadskommune]] eksisterede frem til 1970 og blev afløst Aarhus Kommune (opr. kaldet primærkommune).

[[Sogne i Aarhus Kommune|Sognerådene]] var blevet dannet i 1841 og trådte sammen i 1842, dengang under navnet sogneforstanderskaber. Der blev dannet henved 21 [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|sognekommuner]] rundt om Aarhus, der til sammen udgjorde et [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|landkommunalstyre]], men grænserne mellem sognene kunne skifte lidt.

Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professional administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne.

Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. [[Elev Kommune]], som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.  

Efter krigen blev sammenlægningsplaner fra 1930'erne genoplivet af blandt andet borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd.  

Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], og store dele af den gamle landsby [[Vejlby]] i [[Vejlby-Risskov Kommune]] blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter.

Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus Rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag.

   

I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960'erne og ved kommunalreformen i 1970, som er følgende:

== Ny kommune – nye opgaver ==

Aarhus Kommune bliver ledet af [[Aarhus Byråd]] med en [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et [[Magistratsstyre]] med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde:  

== Læs mere ==