11.457
redigeringer
Gammel Harlev: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil: | [[Fil:DA00364 032.jpg|350px|thumb|right|[[Gammel Harlev]] med blandt andet [[Harlev Kirke]] og den fredede ejendom Harlev Præstegård. | ||
Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.]] | |||
'''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | '''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | ||
| Linje 29: | Linje 30: | ||
Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag. | Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag. | ||
[[Fil: | === Harlev Kirke === | ||
[[Fil:000309560.jpg|350px|thumb|right|Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra [[Højbyvej]]. På Billedet ses [[Harlev Kirke]] samt ejendomme langs [[Harlev Kirkevej]] og Højbyvej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje. | Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje. | ||